Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundet - Sundevall, Karl Jakob - Sundeved - Sundhed - Sundhedsattest - Sundhedsbevis - Sundhedsbrønde - Sundhedskilde - Sundhedskollegium, Det kongelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sigtbart Vejr ikke vanskelig, thi Mærker paa
Land, Sømærker og Fyr giver fornøden
Vejledning; men heller ikke i usigtbart Vejr er der
særlige Vanskeligheder, thi Loddet giver paa
mange Steder fortrinlig Vejledning, og der er
fl. St., hvor der gives Taagesignal. Der er altid
betydelig Strøm i S. Denne sætter dobbelt saa
hyppig Nord paa som Syd paa og kan være ret
haard, især ved Lapdegrund og i Drogden, hvor
den i Gennemsnit har en Fart af 1 Knob; men
3 Knob i Timen er ikke ualmindelig, ja, den
kan endog blive 4 Knob. (Litt.: »Den Danske
Lods«).
G. F. H.
Sundevall [’sundəval], Karl Jakob, svensk
Zoolog, f. 22. Oktbr 1801, d. 2. Febr 1875,
studerede i Lund, hvor han 1823 blev Doktor og
1826 Docent. 1827—28 foretog han en Rejse til
Ostindien, og 1838 var han med Gaimard ved
Spitsbergen. 1839—71 beklædte han Stillingen
som Prof. ved Riksmuseet i Sthlm. Hans fleste
Arbejder omhandler Hvirveldyrene og inden for
disse navnlig Fuglene, saaledes det for disses
Systematik grundlæggende Værk Methodi
naturalis avium disponendarum tentamen
(1872—73). Mærkes kan endvidere »Svenska foglarne«
(1856—71) samt hans »Lärobok i zoologi« (1835,
8. Udg. 1872), der var meget benyttet ved
Undervisningen.
R. H. S.
Sundeved ell. Sundved, Landskabsnavn
for den østlige Del af den Halvø, som paa
Sønderjyllands Østkyst skyder sig ud mellem
Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Her forstaas
alm. ved Navnet kun den Del, som hører til
Sønderborg Amt, altsaa Nybøl Herred; men
oprindelig regnedes til S. ogsaa Sognene Varnæs,
Adsbøl og Graasten i det nuv. Aabenraa Amt.
— S., der har en bølgeformet Overflade med
Højder paa over 60 m, hører til Sønderjyllands
frugtbareste og smukkeste Landskaber. Det er
kendt fra de slesvigske Krige (se i øvrigt
Nybøl og Dybbøl). — I Valdemar II’s Jordebog
benævnes Landskabet Sundwith (Sundskov) p.
Gr. a. de Skove, som i Oldtiden dækkede
største Delen af det. Af Stednavnene, som alle er
af nyere Form, ses ogsaa, at det forholdsvis
sent har faaet fast Bebyggelse.
(H. W.). M. S.
Sundhed er strengt taget den fuldstændigste
Udvikling af alle Legemets Organer og den
fuldkomneste Funktion af alle disse Organer.
I denne Forstand eksisterer S. dog ikke, men
som S betragtes en Tilstand, hvor Organerne
i det væsentligste fungerer normalt, saaledes at
Individet føler Velbefindende.
G. N.
Sundhedsattest, se Sundhedspas.
Sundhedsbevis, se Sundhedspas.
Sundhedsbrønde, Steder, hvor der findes
Kilder med Mineralvande (s. d.), der kan
benyttes som Helbredelsesmidler.
E. F.
Sundhedskilde, se Bad, S. 487-88
Sundhedskollegium, Det kongelige,
var i Danmark fra 1803—1907 under
Justitsministeriet den øverste Medicinalautoritet, som dels
var raadgivende for Regeringen, dels førte
Tilsyn med Medicinalvæsenet. Ved Frdn. af 9.
April 1740 var der oprettet en øverste
Medicinalmyndighed i Collegium medicum, men denne
Institution fik paa Grund af de Forhold,
hvorunder den var oprettet, og dens
Sammensætning aldrig den Autoritet, som var tiltænkt den,
og efter Kirurgisk Akademis Oprettelse 1785,
hvorved alt, hvad der vedrørte Kirurgerne, blev
henlagt under dette, mistede Collegium
medicum næsten al Betydning. 1802 nedsattes en
Sundhedspolitikommission, og denne overdroges
det i Anledning af nogle Stridigheder mellem
Collegium medicum og Kirurgisk Akademi at
overveje, om det ikke vilde være heldigt, at
Collegium medicum fik saavel Medici som
Kirurger som Medlemmer, og at der overdroges
det et Oversanitetskollegiums Pligter. Efter
Kommissionens Indstilling oprettedes derpaa
ved Reskr. af 13. Maj 1803 et
medicinsk-kirurgisk S., hvormed Jordemoderkommissionen og
den Kjøbenhavnske Karantænekommission
forenedes. Dette S. skulde under det danske
Kancellis Overbestyrelse have et vedvarende Tilsyn
med det hele Medicinalvæsen og med alle
offentlige Sundhedsforanstaltninger i Kongens Riger
og Lande, det skulde bestaa af et lige Antal
Medici og Kirurger og gennem Kancelliet gøre
Kongen Forslag til de Embeders Besættelse, som
hørte under dets Virkekreds.
I een Henseende afveges paa en uheldig Maade
fra Kommissionens Indstilling, idet Antallet af
Medlemmer blev 15 i Stedet for som indstillet 6,
men dette forandredes atter ved Kollegiets
Instruks af 15. Juni 1813, hvorved bestemtes, at
Kollegiet skulde bestaa af de Læger og andre
Embedsmænd, som Kongen maatte vælge
dertil. Antallet af Medlemmer blev i Reglen 10.
Dette betydelige Antal foranledigede en ret
besværlig og langsom Forretningsgang. Noget blev
der bødet derpaa, ved at Kollegiet delte sig i
Udvalg, hvori de enkelte Sager underkastedes
den første Behandling. En væsentlig Forbedring
var det ogsaa, at Dekanus siden 1889 valgtes paa
6 Aar, medens Dekanalet tidligere skiftede aarligt.
Hvor stort et Arbejde S. har udrettet, og
hvor enormt Arbejdet er vokset, fremgaar
bedst af dets Forhandlinger, som er udgivne
siden 1843. Indtil 1877 udkom S.’s
Aarsberetning i et aarligt Bind, fra 1878 er S.’s
Forhandlinger udkomne for sig, Medicinalberetningen
for Kongeriget Danmark for sig.
Allerede fra 1825 begyndte der at fremkomme
Forslag til en Omdannelse af S., saaledes at
der i Stedet for oprettedes en mere praktisk
Medicinaldirektion med lønnede Embedsmænd,
medens Medlemmerne i S. udførte deres store
Arbejde uden at faa nogen Godtgørelse derfor.
Kollegiet har selv Gang paa Gang fremsat
Forslag til dets Ophævelse, og saadanne Forslag
har gentagne Gange været forelagte Rigsdagen,
men uden Resultat. Medens S. altid havde
arbejdet i god Forstaaelse med Justitsministeriet,
og Ministeriet altid havde vist det alt muligt
Hensyn, forandredes dette Forhold ganske, saa
snart Alberti 1901 var bleven Justitsminister.
Fra det Øjeblik herskede den rene
Vilkaarlighed i Administrationen af Medicinalvæsenet.
Embeder besattes, og Apotekerbevillinger
bortgaves uden Hensyn til Ansøgernes
Kvalifikationer, men alene af politiske eller andre Grunde.
Kollegiets Bestræbelser for kun at handle
efter de strengeste Retfærdighedshensyn og til
Sundhedsvæsenets og Landets Bedste blev
ganske gjort til Skamme. Endelig indgav Kollegiet
i Decbr 1906 en Klage til Kongen, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
