Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundman, Karl Fritiof - Sundo - Sunds - Sundström, Harriet - Sundstrømmen - Sundsvall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Tid som Bruns, Poincaré, Newcomb,
Gyldén. S. viste nemlig Muligheden af at opstille
uendelige Rækker, som i matematisk Forstand
er konvergerende, og som fremstiller
Bevægelsen i hele dens Forløb, saafremt det Tilfælde
ikke indtræffer, at de tre Kloder støder
sammen i eet Punkt, — et Tilfælde, hvis
Indtræffen man paa Forhaand kan afgøre. Man
kan derfor fra et matematisk Standpunkt
betragte Problemet som løst, men Resultatet
har hidtil ikke givet nogen alm. Forestilling om
Bevægelsesformerne i det alm.
Trelegemersproblem, nærmest fordi S. ikke har beregnet disse
Rækker, hvis Eksistens han vistnok har bevist;
dertil kommer, at Rækkerne efter al
Sandsynlighed konvergerer saa langsomt, at deres
Anvendelse i den numeriske Løsning af Problemet
vanskelig er gennemførlig. Og jo mere Tiden
vokser positivt ell. negativt, desto større bliver
Antallet af de Led, som maa medtages for at
opnaa en opgiven Nøjagtighed. Man maa
derfor betragte S/s Løsning som ikke helt
fuldstændig, men sandsynligvis bliver S.-Rækken at
betragte som Udgangspunktet ved Søgningen
efter en fuldstændig Løsning, hvis denne
overhovedet eksisterer. Resultaterne af sine Studier
paa dette Omraade har S. publiceret i Acta
Societatis Scientiarum Fennicæ, 34, 35 (1907,
1909) og sammenstillet dem i en større Afh. i
Acta mathematica, 36: Mémoire sur le problème
des trois corps (1912). For dette Arbejde fik S.
1913 Poncelet’s Pris. Den numeriske Løsning
af specielle Perturbationer har S. søgt at løse i
Konstruktion af en Maskine for dette Øjemed:
Plan d’une machine destinée à donner les
perturbations des planètes (i Festskriftet til
Donner 1915). Maskinen er imidlertid meget
kompliceret og kostbar p. Gr. a. det store Antal af
mekaniske Indgreb, som forlanges. Dens
Betydning ligger i dens Arbejdsevne: hurtig at
beregne Perturbationer. Saavidt vides, er der
endnu ikke forarbejdet nogen Maskine efter S.’s
Princip. I »Encyclopedie der math. Wiss.«, VI,
2, har S. givet en fuldstændig Fremstilling af
Nutidens Standpunkt lige over for »Theorie der
Planeten« (1915).
J. Fr. S.
Sundo, se Korea.
Sunds, Herred i det sydlige Fyn,
Svendborg Amt, omfatter dels det sydøstlige Hjørne
af Øen, der begrænses mod Ø., N. og V. af
Gudme og Sallinge Herreder, og dels Øen
Taasinge og de mindre Øer Turø, Skarø, Drejø,
Hjortø, Birkholm og Strynø samt nogle
Smaaøer, der ligger dels i Store-, dels i Lillebælt.
Den Del, der ligger paa Fyn, strækker sig fra
N. til S. c. 20 km; fra Ø. til V. er Udstrækningen
noget mindre. Om Øerne se de enkelte Artikler.
Bortset fra Købstaden Svendborg, som ligger i
Herredet, er dettes hele Areal 283,9 km2, og 1.
Febr 1921 fandtes der 4899 Gaarde og Huse med
22709 Indb. (1901: 20739, 1850: 15588, 1801:
10228) ell. 80 pr km2, altsaa en meget stor
Befolkningstæthed. De overvejende lerede Jorder
er for største Delen bakkede og højtliggende;
navnlig ligger der N. f. Svendborg et
Højdedrag, hvori Højbjerg hæver sig til 112 m,
Herredets højeste Punkt. Af de smaa Vandløb
nævnes Vejstrup Aa, der løber paa Nordøstgrænsen,
og Syltemade Aa, der løber mod SV. Der er en
Del Skov spredt over hele Herredet, som efter
danske Forhold maa kaldes skovrigt. M. H. t.
Frugtbarhed hører det til Amtets middelgode
Herreder, idet der i Gennemsnit gaar 5,5 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1919 23504
ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 154 ha
Tørveskær, 3166 ha Skov og Plantage, 17 ha
Lyngbakker, 1294 ha optoges af Veje,
Jernbaner, Byggepladser o. l., 78 ha var udyrkelig
Jord og 179 ha Vandareal. Af de vigtigste
Husdyr fandtes 1924: 4667 Heste, 22434 Stkr
Hornkvæg, 1934 Faar og 25783 Svin. — S. Herred
omfatter 17 Sogne, som sammen med
Svendborg Købstad udgør S. Herreds Provsti. I
verdslig Henseende hører største Delen til 33.
Retskreds (S.—Gudme Herreder), kun Taasinge til
34. Retskreds (Svendborg Købstad og Thorseng
Birk), og det hele til 24. Politikreds (33. og 34.
Retskreds); Dommere og Politimester i
Svendborg. — Gennem Herredet gaar de private
Jernbaner fra Svendborg til Nyborg, Odense og
Faaborg. — S. Herred hørte i Middelalderen
vistnok til Øens Vestersyssel, senere til Nyborg
Len og fra 1660 til Nyborg Amt, indtil
Svendborg Amt oprettedes 1799.
(H. W.). M. S.
Sundström [’sundström], Harriet, svensk
Malerinde, f. 23. Decbr 1872 i Sthlm, Datter af
Zoologen K. R. S., studerede paa
Kunstnerforbundets Skole i Sthlm og i München, har
udført dygtige Malerier; Landskaber
(Landskabsstudier i Sthlm’s Nationalmuseum, »Solnedgang«
o. s. v.), Dyrbilleder m. v. ofte i skarp, til
Tider næsten Ribera’sk Lysvirkning. Fuldt saa
højt staar hun i sine Træsnit (ofte farvede) og
sine Exlibris. Flere af hendes Træsnit saas paa
den baltiske Udstilling 1914 i Malmö, hvor der
ogsaa, ligesom paa den svenske Udstilling 1916
i Kbhvn, fandtes en Del af hendes Malerier
(»Fra et Bryggeri«, »Solnedgang« m. v.).
A. Hk.
Sundstrømmen, se Saltfjorden og
Saltstrømmen.
Sundsvall [’sundsval], By i Nordsverige,
Landskabet Medelpad i Västernorrlands Län, ligger
41 km SV. f. Härnösand ved Selångeråns Udløb
i Sundsvallsfjärden og den bottniske Bugt og
omtr. midt mellem Mundingen af Indalsälven og
Ljungan. Byen ligger i en snæver Dal. Den
nedre Del ved Havnen ligger paa ret jævnt
Terrain, men begrænses i N. af det 141 m høje
Norra stadsberget, et Plateau med Naaleskov
o0 en smuk Stadspark. I Syd hæver sig Södra
stadsberget (240 m), ligeledes med Naaleskov.
(1925) 17023 Indb. S. er nybygget, efter at
næsten hele Byen nedbrændte 25. Juni 1888. S.
har en ualmindelig gunstig Beliggenhed for den
sv. Træudførsel, og i Omegnen dels paa
Fastlandet, dels paa Alnon lige over for Byen
ligger en Mængde (36) Savskærerier samt
Træmassefabrikker. Fra S.’s fortræffelige Havn (6,6
m’s Dybde) udføres mere Tømmer og
Trævarer end fra nogen anden sv. Havn. Derfor
er der i Sommertiden i S. et ualmindeligt Liv
og Røre af Folk, der strømmer til Byen for at
faa Arbejde, og ved sin Forbindelse med den
nordsvenske Stambane har den nu faaet forøget
Betydning som Eksport- og Importby for
Jämtland. Bortset fra de store Savværker i Omegnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
