Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundt, Eilert Lund - Sundt, Einar Leschly Hansen Drejer - Sundt, Johan Laurids - Sundt-Hansen, Carl Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkom som Bidrag i ell. »Tillægshæfter« til
Tidsskriftet »Folkevennen«, hvis Redaktion han
forestod 1857—66, og hvori han desuden bl. a.
skrev en Række Skildringer til Belysning af
Kyst- og Fiskerbefolkningens Livsvilkaar, »Paa
Havet« og »Fiskeriets Bedrift« (1862),
»Nordlandsbaaden« og »Listerbaaden« (1865).
Interessen for denne Del af Befolkningen bragte ham
til at udkaste Tanken om at faa oprettet et
norsk Fiskeriselskab, ligesom han tidlig var
inde paa den Landssag, som — ligeledes langt
senere (1891) — blev optaget af »Norsk Selskab
til Skibbrudnes Redning«. Som han var
utrættelig virksom for Folkeoplysningens Udbredelse
gennem sine Bøger, sit Tidsskrift og sit
Arbejde for Oprettelse af Folkebogsamlinger,
saaledes søgte han ogsaa at løfte og etisk anspore
ved personlig Paavirkning. Ud fra denne Trang
tog han Initiativet til at oprette »Kria (nu Oslo)
Arbejdersamfund«, som blev stiftet 17. Februar
1864, og hvis Formand han var, indtil han 1870
forlod Byen, idet han frivillig trak sig tilbage
fra sin Virksomhed som Statsstipendiat og
søgte Eidsvoll Sognekald, hvor han virkede
indtil sin Død. Kort efter satte det af ham
stiftede Arbejdersamfund sig i Forbindelse med
»Folkeoplysningsselskabet«, hvis Medstifter han
var, for gennem en Landssubskription at rejse
ham et Mindesmærke; hans af M. Skeibrok
modelerede Bronzebuste afsløredes som Resultat
heraf 25. Septbr 1892 paa Olaf Rye’s Plads i
Oslo. Det er ikke den videnskabelige Side
ved S.’s folkebeskrivende og socialstatistiske
Forskning, der har haft den største Betydning.
Vistnok aabner hans Undersøgelser paa mange
Punkter nyt Land og giver højst værdifulde
Vink, frugtbare Impulser for Efterfølgere; men
de aabenbarer en iøjnefaldende Mangel paa
stringent Metode, deres Stofmasse er kun slet
sigtet, deres Kritik lader meget tilbage at
ønske, og deres Slutninger er ofte forhastede.
Ikke desto mindre maa der tillægges hans
Virksomhed, den litterære ikke mindre end den socialt
organiserende, stor Betydning ved i vide
Kredse inden for Folket at have været ansporende,
løftende og udviklende. Han var en Folkets
Lærer i stor Stil, en utrættelig Kæmper for
Samfundets Smaa, og hans Gerning adledes ikke
blot af et varmt Hjerte, men tillige af en
urokkelig Fortrøstning til Livets etiske Værdier
og Optimistens ideelle Tro paa det Godes Sejr,
paa Kundskabens og Arbejdets opdragende
Magt. Meget spirede, hvor han saaede. (Litt.:
Hjørdis Lunde, »E. S. som Folkelærer«
[1917]).
(K. V. H.). Wt. K.
Sundt, Einar Leschly Hansen
Drejer, foreg.’s Søn, norsk Publicist og
Redaktør, f. i Oslo 16. Oktbr 1854, d. i Sthlm 20.
Septbr 1917. S. var først Forretningsmand og
som saadan 1876—77 og 1881—89 bosat i
London, hvor han drev Agenturhandel. 1889 kom
han tilbage til sin Fødeby, hvor han satte sig
i Spidsen for Grundlæggelsen af et
Svineslagteri, hvis Disponent han var indtil 1892. Febr
1891 startede han det endnu bestaaende,
merkantile og økonomiske Ugeskrift »Farmand«. I
dette skrev han en Mængde Artikler, til Dels
af varigt Værd, som Bidrag til Landets
økonomiske Historie; en Række af disse udkom
1907 i Bogform under Titlen »Norges Handel
og Industri«, Bd 1. S. fremlagde 1896 en ved
dens Fremkomst meget omdisputeret Plan til
Ombygning af Oslo Østbanestation. 1920 udkom
i London Imagination, labour, civilization, et
posthumt socialøkonomisk Arbejde af S.
(K. V. H.). Wt. K.
Sundt, Johan Laurids, norsk
Industridrivende, Brodersøn af ovenn. E. L. S., f. i
Larvik 14. Apr. 1828, d. i Oslo 25. Septbr 1889.
Samtidig med, at han drev en betydelig
Engros-Forretning i Manufakturvarer i Oslo,
udviklede S. paa en Ejendom, han 1854 havde
erhvervet i Nittedalen, N. f. Oslo, fra 1865 af en
Tændstikfabrik, som efterhaanden blev et af
Landets betydeligste industrielle Anlæg
(overflyttet til Bryn 1890). S. var paa dette
Omraade en Banebryder. Dette blev han ogsaa
inden for en anden Industri, idet han 1876
sammen med sine Brødre Oluf C. S. og Eilert S.
grundlagde Norges første Margarinesmørfabrik,
der senere fik Filialer i Kbhvn og Sthlm. S. var
desuden interesseret i flere andre industrielle
Foretagender. Ved Testamenter af 1884 og 1887
skænkede han og hans Hustru som Grundfond
for »J. L. S.’s og Hustrus Legat til trængende
Enker og Døtre efter Handelsmænd, Ingeniører
og Læger i Kria« Kapitaler til samlet Værdi af
c. 285000 Kr. S. optraadte som skønlitterær
Forf., først anonymt med Dramaerne »Thorarin
og Valgerd« (1856) og »Nils Lykke« (1860),
senere under Navn med en større polemisk
frireligiøs Roman »Vantro?« (2 Bd, 1881).
(K. V. H.). Wt. K.
Sundt-Hansen, Carl Fredrik, norsk
Folkelivsmaler, f. 30. Jan. 1841 i Stavanger, d.
smst. 27. Aug. 1907. Sin første Uddannelse fik
han 1859—60 ved Kbhvn’s Kunstakademi og
tegnede samtidig hos F. F. Helsted. 1861 fortsatte
Studier ved Düsseldorf-Akademiet under
Vautier og i Paris 1867—69. Efter et Ophold i
Norge boede han i Sthlm 1872—73 og i Kbhvn,
hvor han 1889 fik dansk Indfødsret, til Slutn. af
1890’erne. Fra c. 1900 var han bosiddende i
Valle i Sætesdalen bl. de Bønder, han altid med
Forkærlighed skildrede. S.-H. aabenbarer i sine
Billeder af norsk Folkeliv en dyb og alvorlig
Indtrængen i Sjælelivet og er paa dette
Omraade vel Adolf Tidemand overlegen ved sin
Iagttagelses Skarphed og mere virkelighedstro
Opfattelse. Hans Villie til Sandhed i Tolkningen
af det nationale førte ham saaledes fra
Udlændigheden til at tage Ophold i det Milieu, hvor
han søgte sine Motiver. Han valgte ofte
afgørende Situationer, hvor stærke, men
tilbagetrængte Følelser faar et gribende Udtryk —
saaledes i de kendte Billeder: »I
Lensmandsarresten« (1875, i Nationalgall. i Oslo), hvor
Præsten bereder den unge Forbryder til Døden,
og »Konfrontationen« (1878, Nationalmus. i Sthlm)
— Morderen, der fremstilles for sit Offer, den
unge Piges Lig. Hans yderst detaillerede
Malemaade, der vistnok kan minde om enkelte ældre
danske og holl. Mestre, vidner om
samvittighedsfuldt Studium og Kærlighed til Emnet, en
udviklet Formfølelse og Tegning, og ejer — al
Udpenslen til Trods — som oftest en koloristisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
