Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunniva - Sunnlendingafjórðungur - Sunnylven - Sunven - Suojärvi - Suolahti, Gunnar Vilhelm - Suolahti, Viktor Hugo - suo loco - Suomen Laulu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hær ud til Øerne for at drive de formentlige
Ransmænd bort. Men ved dens Komme var
store Klippestykker faldne ned foran Hulerne
og deres Beboere omkomne. Forbisejlende
Farmænd og Egnens Bønder saa senere en
hemmelighedsfuld Lysning over Øen, og paa Rygtet
herom drog Kong Olav Tryggvessøn og Biskop
Sigurd herhen, hvor Resterne af de omkomne
Kristnes Lig fandtes og bl. dem S.’s Legeme
helt og uskadt. Paa Kongens Foranstaltning
blev en Kirke bygget paa Øen, og Helgenindens
Lig skrinlagdes (996). Ved Aar 1070 blev
Sachseren Bernhard af Kong Olav Kyrre udnævnt
til den første Biskop i Selja, og 100 Aar senere
bragtes Helgenindens Lig til Bergen, i hvis
Katedralkirke det bisattes. Hendes og hendes
Ledsageres Festdag var den 8. Juli
(»Seljemændenes Messe«). L. Daae og Sophus Bugge
opfatter Legenden som en norsk Omskrivning af
det frankiske Sagn om Ursula og de 11000
Jomfruer; andre Forskere giver den en eng.
Oprindelse. (Litt.: L. Daae, »Norges
Helgener«, S. 137 ff.; J. Bing i (norsk) »Hist.
Tidsskr.« 5. Rk. V).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sunnlendingafjórðungur
[’sön.lændeŋga-’fjo^u.rðøŋgør] (ɔ: Sydlændingefjerding), ogsaa
kaldet Rangæingafjórdungur, den sydlige
Fjerding af Island, omfattede efter Landets
Inddeling i Fjerdinger (omtr. 965) hele
Sydlandet fra Jökulsaa paa Solheimasandur til
Botnsaa ved Hvalfjorden. Iflg. Landnámabók
skal S. dog have strakt sig vest til Hvitaa i
Borgarfjorden, hvad næppe har været Tilfældet
i den ældre Tid. (Litt.: Kr. Kaalund,
»Hist-topografisk Beskrivelse af Island« I, S.
331—37; M. Thórðarson i »Árbók
fornleifafjelagsins« [1916]).
B. Th. M.
Sunnylven, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, 566,3 km2 med (1920) 1569 Indb., altsaa
c. 2,8 Indb. pr. km2 Land, dannes af S.
Præstegæld med S. og Geiranger Sogne og omgives af
Herrederne Hornindal, Hjørundfjord, Stranda,
Norddal, Skjaak og Stryn. S. Herred, der
ligger omkr. den indre Del af Sunnylvfjorden og
den herfra mod Øst gaaende Geirangerfjord, er
opfyldt af mægtige Fjelde, der danner Grene
af den nordfjordske Fjeldrække; Fjeldene
hæver sig i vilde Alpeformer til betydelige
Højder, gennemskaarne af dybe Dalfører med
stejle Dalsider. Navnlig hører Trakten om
Geirangerfjorden til Norges vildeste og skønneste
Fjeldegne (se Geiranger). Af Fjeldtoppe
mærkes Kviteggen (1704 m), Fivelstadnibba
(1248 m), med stejlt Fald mod Nibbedalen,
Hornindalsrokken (1528 m), Sæterdalsnibba
(1503 m), Skruen (1611 m), Aakerneshorn
(1537 m), Saathorn (1778 m), Blaahorn (1738 m),
Tverfjeld (1788 m). Af Herredets mange Elve
er de vigtigste Sunnelven med Tilløb,
Geirangerelven med Flydalselven og endelig
Molsæterelven, Oaldselven m. fl. Vakre Fosser
styrter sig ud over Fjeldsiderne (»Brudesløret«,
»De syv Søstre«). Der findes 57 Indsøer; de
største er Djupvand (2,9 km2) og Vatnedalsvand
(1,1 km2); flere af Vandene indtager den
inderste Bund af Bottendale og ligger til Dels
saaledes, at Isbræerne gaar lige ned i Vandene. —
Jordbunden er i enkelte af de større Dalfører
i dette Herred frugtbar, og Sunnelvdalen, der
som flere af de øvrige Dale frembyder
udprægede Terrassedannelser, hører til Fogderiets
frugtbareste Strøg; i Fjelddalene findes gode
Græsgange. Af Skov findes i Sunnelvdalen og
Geirangerdalen tilstrækkeligt til Herredets
Behov; i disse Dalfører findes den meste
Bebyggelse, endvidere i Langdalen og Oaldsdalen. Af
Arealet er 7,9 km2 Ager og Eng, 37,8 km2 Skov,
10,9 km2 Ferskvand, Resten er Snaufjeld,
Udmark og Myr. — Store Turisthoteller findes
ved Geirangerfjordens Bund, Maraak, og ved
Sunnylvfjorden, Hellesylt. Turisttrafikken
spiller en betydelig Rolle som Indtægtskilde. — S.
Kirke er opført paa Gaarden Hellesylts Grund
1839; før 1726 stod Herredets Kirke paa
Gaarden Korsbrekkes Grund, men ødelagdes af
Sneskred. Geiranger Kapel er opført 1845.
Herredets Kommunikationer er, foruden
Dampskibsforbindelse med Aalesund med Anløbssteder
Hellesylt og Maraak, den bekendte og i
Turisttiden stærkt trafikerede Hovedvej fra
Geiranger over Grjotli til Skjaak, endvidere
Hovedvejene fra Hellesylt til Hornindal og
gennem Nibbedalen til Norangsfjord i
Hjørundfjord; fra Hellesylt fører tillige god Bygdevej
op gennem Sunnelvdalen. — Herredets Kyst
mod Sunnylvfjorden og Geirangerfjorden, begge
bekendte for deres storslagne Natur, udgør
70 km. Antagen Formue 1922 var 2,7 Mill. Kr.
og Indtægt 734000 Kr. (Litt.: H. Strøm,
»Fysisk og økonomisk Beskrivelse over
Fogderiet Søndmør« [1762]).
(N. S.). M. H.
Sunven, se Sun-jat-sen.
Suojärvi, Sogn i den nordøstlige Del af
Viipuri (Viborgs) Län, Finland, 3433 km2,
(1921) 7147 Indb., som overvejende er
finsktalende og gr.-ortodokse.
M. H-n.
Suolahti, Gunnar Vilhelm (f. 1876),
Historiker, eftrf.’s Broder, blev Student 1894,
Dr. phil. 1901, Docent 1902 og Prof. i Historie
1918. S. var Redaktør for »Finsk hist.
Tidskrift« 1907—10 samt 1907—12 for Tidsskriftet
»Aika«. Af S.’s Publikationer skal nævnes forsk.
Værker om Henrik Gabriel Porthan 1901—04,
»Om Livet i Finland i 18. Aarh.« (1909),
»Finske Præstegaarde i 18. Aarh.« (1912), »Finlands
Præsteskab i 17. og 18. Aarh.« (1920).
Eva M.
Suolahti (tidl. Palander), Viktor Hugo
(født 1874), finsk Sprogforsker. S. blev Student
1892, cand. mag. 1896, Dr. phil. 1899, Docent
1901 og Professor 1911 i germansk Filologi.
Han blev Vicerektor for Univ. 1917,
Rigsdagsmand 1919, er Medlem af baade politiske og
akademiske Udvalg og Foreninger. Af S.’s
Publikationer skal nævnes: »Die althochdeutschen
Tiernamen« I (1899), »Der französiche Einfluss
auf die deutsche Sprache im 12. Jahrhundert«
(1902), »Die deutschen Vogelnamen« (1909).
Eva M.
suo loco (lat.), paa sit Sted.
Suomen Laulu (Finlands Sang), et af
Heikki Klemetti 1900 i Helsingfors
stiftet Sangkor, udgaaet af den finske
Studentersangforening. I de første Aar var det
udelukkende Mandskor, men 1907 omdannedes det til
blandet Kor og regnes nu blandt Nordens
ypperste Korforeninger. Som Mandskor foretog
S. L. Koncertrejser til Sverige, Norge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
