- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
638

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane, Hans Anton - Swane, Sigurd - Svanebay - Svaneflod - Svane Grund - Svanehals (Søv.) - Svanehals (jernbaneteknisk) - Svanejomfruer - Svaneke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærer; tog Lærereksamen fra Skaarup
Seminarium, var ansat ved Svendborg Realskole
1889—91, blev Lærer ved Kbhvn’s Kommuneskoler
1892, Viceskoleinspektør 1912, Skoleinspektør
1914, Viceskoledirektør 1916: var desuden fra
1904—20 Lærer ved N. Zahle’s Seminarium.

S. har altid været en stærkt interesseret og
optaget Mand. Han var Medlem af Bestyrelsen
for Kbhvn’s Kommunelærerforening 1895—99 og
1910; Medlem af Hovedstyrelsen for Danmarks
Lærerforening fra 1910, deraf som Formand fra
1916—26; Formand for Gymnastisk Selskabs
Hovedbestyrelse 1916—18; Formand for Sønderjydsk
Skoleforening, Afdeling for Kbhvn, 1922;
Formand for Repræsentantskabet for Udgivelsen af
»Vor Ungdom« 1922; i Bestyrelsen for Dansk
Skolemuseum 1923; Formand for Udvalget for
skolepsykologiske Undersøgelser; Medlem af
Repræsentantskabet for Dansk Skolescene;
Formand for Det danske Spejderkorps; endvidere
Medredaktør af Tidsskriftet »Frem« samt
Medarbejder ved Salmonsens Konversations Leksikon.

S.’s Betydning for den danske Skole ligger i
særlig Grad paa det administrative og
organisationsmæssige Omraade. Han var meget virksom
ved Lønningsrevisionen 1899 og blev efter
Lønreformen 1908 anvendt til de meget vanskelige
Anciennitetsberegninger for de kbhvn’ske
Lærere. Han er en udmærket Forhandler og har
i denne Egenskab gjort sig fortjent af sin Stand
ved Forhandlinger med de bevilgende og
lovgivende Myndigheder. Har været meget
virksom for at samle alle Lærere i den danske
Folkeskole i een Forening, samt for
Samarbejde mellem Lærerforeningerne i de fire nordiske
Lande. Har som Viceskoledirektør bl. a.
Administrationen af Kbhvn’s Kommunes
Fortsættelsesundervisning.
Th. J.

Swane, Sigurd, dansk Maler, f. paa
Frederiksberg 16. Juni 1879. Elev af Grønvold,
derefter af Akademiet under Vermehren, siden
af Zahrtmann. Udstillede første Gang paa
Charlottenborg 1903; blev siden Medlem af den Fri
Udstilling. 1924 valgt til Medlem af
Akademiraadet. For hans Udvikling har fr. Kunst, især
den nyere, været af Bet. Bl. hans Arbejder kan
særlig nævnes »Portræt af en ung Mand« (1908),
»Figurer i et Landskab« (1909, Faaborg Mus.),
»En ung Dame« (1910, Kunstmuseet), »Jacobs
Drøm« (1911—12, Dir. Oppenheim), »Portræt
af min Fader« (1914), »Klipper, Bornholm« og
»Niobe« (1915), »Pilegrimme« (1916), »Bakket
Skovrydning« (1917), »Moder med Barn« (1919,
Kunstmuseet), »Foraar i Udkanten af en Have«
og »Bøgen« (1925) samt en ændret Komposition
af »Jacobs Drøm« (1923—25). Desuden
adskillige Blomsterbilleder og Akvareller. S. har udg.
et Par Digtsamlinger og Bøger om forsk.
Emner. Som Maler hører han til den nyere
Retning, der lægger Hovedvægten paa Farven og
paa de rent billedmæssige Rytmeværdier
fremfor naturalistisk Virkelighedsskildring.
P. J.

Svanebay [-baj’], se Flonel.

Svaneflod, Swan River, Flod i
Australien, Stat West Australia, opstaar ved
Foreningen af to Kildefloder, Salt River, der kommer
N. fra og den største Del af Aaret er tør, og
Avon, der kommer fra SØ. Efter Foreningen
med Northam gennembryder S. Darling Range,
strømmer med sydvestlig Retning forbi Perth
og munder ved Freemantle i det indiske Ocean.
Med Avon som Kildeflod er S. 500 km lang.
Indtil Perth er den sejlbar. S. opdagedes 1697 af
Hollænderne, der gav den Navnet S. p. Gr. a.
de mange sorte Svaner. 1829 grundedes Swan
River Settlement
, der efterhaanden er
vokset til den nuv. Stat West Australia.
(H. P. S.). M. V.

Svane Grund, N. f. Endelave i Kattegats
sydvestlige Del, har en Udstrækning i Ø. og V.
indenfor 5-m-Grænsen af c. 10 km. Den lægeste
Del af S. G. er en stor Plade med mindre end 2 m
Vand og opfyldt med store Sten. Fra denne
tiltager Dybden jævnt Ø. efter til den smalle, dybe
Rende V. f. Samsø. Grunden er afmærket.
G. F. H.

Svanehals (Søv.), 1) bøjet Kobberrør til
Paaskruning af Pumpeslanger. 2) Jerntap i
Enden af et Rundholt.
C. B-h.

Svanehals er en jernbaneteknisk Betegnelse
for den Jernbjælke, hvis opadbøjede Ender
(heraf Navnet, jfr foregaaende Art.) hviler oven
paa Akselkasserne i en Bogie, og som selv
bærer nogle Skruefjedre, hvorpaa Bogiens
Ramme atter hviler. Jernbanekøretøjets Vægt
overføres gennem Bogiens Centrumstykke paa
Svingbjælken, 2 Sæt Fjedre, en Fjederplanke
og Svingstropperne til S. og Akselkasserne, og
derigennem til Hjulakslerne (se i øvrigt
Jernbanevogne, S. 20).
G. K.

Svanejomfruer, Møer i Svaneskikkelse; i
mange Mytologier aabenbarer overnaturlige
Væsener sig i Skikkelse af Svaner; et overordentlig
vidt udbredt Sagnmotiv er, at en jordisk
Ungersvend raner den guddommelige Møs aftagne
Ham og saaledes vinder hende til Hustru, men
hun faar Hammen igen (ell. han bryder sin
paalagte Tabu), og hun forlader ham da. Som
simpelt Sagn slutter dette Motiv sædvanlig
tragisk (jfr. Vølund); i Eventyr tilsættes en
lang Fortælling om, hvorledes han genvinder
hende ved en Vandring til Verdens Ende.
(Litt.: Newell, Lady Featherflight [The
Folklore Congress
1892, Lond. 1893]; Sidney
Hartland
, Science of Fairy Tales [Lond.
1891]; Helge Holmström, »Studier över
svanjungfru-motivet i Volundarkvida och
annorstädes« [1919]).
(A. O.). H. El.

Svaneke, Købstad paa den nordlige Del af
Bornholms Østkyst, Øster Herred, ligger under
55° 8,0′ n. Br. og 2° 34,0′ ø. L. f. Kbhvn (regnet
for Kirken, 28 km ØNØ. f. Rønne, 8 km N. f.
Neksø og 16 km NØ. f. Aakirkeby. Dens hele
Areal (Købstadsgrund og Markjorder) er 223
ha, og 1. Febr 1921 fandtes her 380 Gaarde og
Huse med 1324 Indb. (1911: 1320, 1901: 1304,
1850: 1009, 1801: 663); i den senere Tid har
den altsaa været saa godt som uden Tilvækst.
Byen ligger meget smukt paa og omkr. 3
Klippehøjder, fra hvilke Terrainet falder
terrasseformet af til den skærfulde Kyst, der her danner
to smaa Bugter, »Vigen« mellem Møllenakke og
Vagtbodnakke og »Hoppekrogen« mellem
Vagtbodnakke og Hullenakke. Den nordlige,
lavtliggende Del af Byen kaldes ogsaa »Vigen«, den
sydlige, ligeledes lavtliggende, Del ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free