- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svea rike - Sweating-System - Svea älv - Svebelius, Olof - Sveber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nord og Vättern og Vänern mod Syd. I samme
Bet. anvendtes ogsaa Udtrykkene »ovanskog«
og »nordanskog« i Modsætning til »sunnanskog«
og »utanskog«.
(H. P. S.). G. C.

Sweating-System [’swetiŋ-] (eng.) er et
Arbejdssystem, som bringes til Anvendelse
inden for enkelte specielle Industrigrene
(navnlig inden for den paa Fremstilling af
Masseartikler anlagte Beklædningsindustri), og som
bestaar deri, at et Kvantum Arbejde som
Helhed overdrages en Mellemmand — af
Arbejderne kaldt Sweater (Udbytter) — der atter
akkorderer om Arbejdets Udførelse med
Arbejderne. Det som Regel kun med Sulteløn
betalte Arbejde omkontraheres ved S. pr. Stykke
og udføres som Regel i Arbejderens Hjem, ofte
saaledes at hele Familien deltager i det,
sjældnere arbejdes der i de saakaldte
Andenhaandsværksteder. S. er en Genganger fra den gl.
Husindustri. Det holder sig endnu i de store
Byer, i hvis Pauperisme det har sine Rødder.
Da S. henviser Arbejderne til at slide sig
gennem en ussel Tilværelse med overdreven
Arbejdstid, med Udbytning af Kvinder og Børn,
med Virksomhed i overbefolkede, usunde
Arbejdsrum, og da det har vist sig yderst
vanskeligt for Fagforeningerne at organisere den
paagældende Arbejdskraft, bidrager det i høj Grad
til at holde den Del af Arbejderbefolkningen,
det omfatter, paa Proletariatets Stade. I
England blev man opmærksom paa de sociale
Misligheder, S. affødte, navnlig gennem de kristne
Socialisters Virksomhed omkr 19. Aarh.’s
Midte. Ch. Kingsley fik her Bet. ved sit
Agitationsskrift Cheap Clothes and Nasty og sin
sociale Roman Alton Locke (1849). Den nyere
Tids Socialpolitik har paa ny taget S. frem til
Undersøgelse, og man er i de senere Aar ad
Lovgivningens Vej i en Række Lande skredet
ind imod det. Her i Landet er dette kun sket i
ringe Grad, navnlig ved Bestemmelsen i
Fabrikloven af 1913 om, at alle
Andenhaandsværksteder er underkastet Fabriktilsyn; denne
Bestemmelse kan ganske vist paa ingen Maade
forhindre S., men den muliggør dog Kontrol
fra Fabriktilsynets Side. Af Lovgivningen i
andre Lande har navnlig de eng. Love Interesse.
L. af 20. Novbr 1909 gav Adgang til
Fastsættelse af Minimalløn ved Nævn, bestaaende af lige
mange Arbejdere og Arbejdsgivere, samt
yderligere et Antal Statsrepræsentanter; Loven gjaldt
opr. kun 4 bestemte Industrier (Konfektion,
Æskefabrikation, Kniplings- og Kædeindustrien),
men udvidedes til 4 andre Erhverv ved L. af
1913. De i H. t. disse Love fastsatte
Minimallønninger kunde fastsættes enten som en
mindste Tidsløn ell. en mindste Akkordpris; de
fastsatte Takster gjaldt i begge Tilfælde ikke blot for
Arbejde, der udførtes for en Sweater, men tillige
ogsaa for saavel direkte Hjemmearbejde som
for Arbejde i Fabrikker. Loven af 1909 var for
saa vidt ikke formelt rettet særlig mod S., men
faktisk afskaffedes S. i alle de Industrier, for
hvilke Lovene af 1909 og 1913 fik Anvendelse.
1918 fik denne Lovgivning om Fastsættelse af
Minimalløn i lavt lønnede Fag en meget
betydelig Udvidelse, saa at der oprettedes i alt
63 Nævn, omfattende c. 3 Mill. Arbejdere, deraf
c. 2 Mill. Kvinder. En Lovgivning, der giver
Adgang til Fastsættelse af Minimallønninger for
Hjemmearbejde og derved i høj Grad
modvirker Anvendelsen af S., findes nu i flere Lande
(Frankrig fra 1915, Schweiz fra 1917, Norge og
Østrig fra 1918, Tschekoslovakiet fra 1919).
(Litt.: Art. »Arbeiterschutzgesetzgebung« i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften« [4.
Udg. 1923]; H. A. Walter, »Die neuere
englische Sozialpolitik« [1914]; R. H. Tawney,
The establishment of minimum rates in the
tayloring industry under the trade Boards Act
1909
[1915]; Samme, The establishment of
minimum rates in the chainmaking industry

[1914]).
(K. V. H.). Sv. N.

Svea älv, Benævnelse for Afløbet fra
Ancylussøen (Østersøens postglaciale Indsø-Stadium)
gennem Mellemsverige til Skagerak. Opdagedes
Sommeren 1925 af de svenske Geologer L. von
Post og H. Munthe. Flere dybt nedskaarne
Floddale forener sig i Letälvens Dal nedenfor
Degerfors (Örebro Län) til een Strømfure, der
i sin Tid gennemstrømmedes af en af Verdens
mægtigste Floder.
M. H-n.

Svebelius, Olof, sv. Ærkebiskop, f. 1. Jan.
1624 i Nærheden af Kalmar, d. i Upsala 29.
Juni 1700. Han blev 1678 Biskop i Linköping
og 1681 Ærkebiskop. S. var baade Kirkemand
og Statsmand, en mild og hensynsfuld Natur,
yndet af Høje og Lave, ikke mindst af Karl XI,
hvem han havde konfirmeret. S. var derfor
Hovedmanden ved Udarbejdelsen af Kirkeloven
af 1686, Kirkehaandbogen af 1693 og
Salmebogen af 1695. I øvrigt skrev S. en populær
Forklaring til Luther’s lille Katekismus (1689),
hvilken Forklaring almindelig benyttedes til ind
i 19. Aarhundrede.
A. Th. J.

Sveber (Suebi), urigtig kaldet Svever, er
et gammelt Stammenavn i Tyskland. S.’s
Hjemstavn er Egnene ved Nedreelben. Iflg. deres
Folkevandringssagn udgaar S. fra Øen Swevia i
det nordlige Hav, aabenbart identisk med
»Øen Skandinavia«, der i saa godt som alle gl.
Folkevandringssagn er den gotisk-germanske
Races Urhjem. S. lander, hedder det, i Slesvig
og drager gennem Holsten til Thüringen og
Schwaben. Hermed kan man sammenholde
Landskabet Swebengau ved Thüringens
Grænse, endvidere det eng. Offa-Sagn, der synes at
opfatte S. som Naboer til Sønderjylland. Som
den nordligste af det senere Tysklands
Stammer var S. ogsaa en af de mest raa. Paa Cæsar’s
Tid var S. i stærk Fremtrængen mod Syd og
Vest. Folkene i Vestgermanien, der allerede
havde optaget den galliske Halvkultur, kunde
ikke staa sig mod de raa S., der udtrykkelig
foreholdt dem deres Vanslægtelse i Ord, der
ganske minder om Starkad’s Formaning til
Kong Ingjald. Ikke bedre gik det Gallerne.
Allerede havde S. erobret den øvre Rhin-Dal, og,
forbundne med de jyske Stammer Haruder (s.
d.) og Eudusier, truede de hele det indre
Gallien, da Cæsar’s overlegne Krigskunst satte en
Stopper for deres videre Fremtrængen. Aar 58
f. Kr. overvandt han Sveberhøvdingen Ariovist
(s. d.) i et blodigt Slag. Samtidig fandt dog S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free