Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 830 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svævelaryngoskopi - svævende - svævende Akselkasser - svævende Gæld - Svøb - Svøbebrødre - Svøber - Svømmeblære - Svømmedykker - Svømmefod - Svømmefugle - Svømmekrabber - svømmende - Svømmeprøve - Svømme-Pungrotter eller Yapock - Svømmer - Svømmerhane - Svømmesnæpper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Operationsbordet, en lang Spatel, forbundet med
en Mundspærrer, som støtter mod Tænderne,
føres ind bag Strubelaaget og hænges op i en
paa Operationsbordet fastskruet Galge, saaledes
at Hovedet, eventuelt med nogen Understøttelse
fra neden, kommer til, stærkt bagoverbøjet, at
hænge i Apparatet. Ved Indstilling af forsk.
Sving og Greb giver man saa hele Apparatet
en saadan Stilling, at man kan se frit ned i
Strubehovedet og eventuelt føre et Bronkoskop
videre ned. Metoden har sine store Fordele,
navnlig ved Undersøgelsen af Strubehovedet
hos Børn og ganske særligt, hvor det drejer
sig om visse operative Indgreb, f. Eks. ved
Strubetuberkulose, idet Patientens Stilling kan
holdes ganske uforandret med Strubehovedet
frit tilgængeligt, saa man i Ro kan foretage
sine Indgreb, og navnlig fordi man kan operere
ved direkte Belysning uden Anvendelse af
Spejl. S.’s Omraade er i de senere Aar bleven
indskrænket en Del ved Konstruktionen af
simplere Apparater, der tillader saavel i
siddende som liggende Stilling at holde
Strubehovedet frit aabent og tilgængeligt for direkte
Indgreb, men vil dog altid være en værdifuld
Hjælp i visse Tilfælde, navnlig hvor man er
nødt til at arbejde under Bedøvelse.
J. M.

svævende, Betegnelse for heraldiske
Figurer i snævrere Forstand, f. Eks. Kors og
Sparre, stillede frit i Skjoldet, saaledes at de
Linier, der danner Figuren, ikke gaar fra
Skjoldrand til Skjoldrand (se Heraldik).
P. B. G.

svævende Akselkasser, se
Lænkeaksler og Jernbanevogne, S. 20.

svævende Gæld, se Statsgæld, S. 172.

Svøb (bot.), Samling golde Højblade, særlig
hos Blomsterstandene Kurv (s. d.) og Skærm
(s. d.); deres Opgave er i Alm. at beskytte
Blomster og senere Frugter.
A. M.

Svøbebrødre, se Flagellanter.

Svøber (Søv.), et smækkert Tov, der
befæstes til et sværere for at tjene som Sytov ell.
Surring for dette.
C. B-h.

Svømmeblære, se Fisk, S. 138.

Svømmedykker kaldes en Svømmefugl, der
formaar at dykke fra Svømmestillingen i
Modsætning til Stød- ell. Styrtedykkere, der
kun kan dykke fra Flugtstillingen. S. er f. Eks.
Alkefugle og Dykænder, Støddykkere
Maager og Suler.
O. H.

Svømmefod kaldes hos Fuglene en Fod, der
er indrettet til at bevæge Fuglen frem gennem
Vandet; i dens typiske Form er det en Fod
med kort, stærkt, fra Side til Side fladtrykt
Løb, ret lange Tæer, mellem hvilke er udspændt
en Hudfold, der kan indeslutte alle 4 Tæer (de
Aareføddede) ell. hyppigst kun Fortæerne
(Dykænder, Alkefugle), undertiden være indskaaret
fortil (Terner). Hos nogle Grupper findes kun
en Hudbræmme langs Tæernes Sider
(Lappedykker, Vandhøns), hos andre (adskillige
Vadefugle) er Tæerne kun ved deres Rod forenede
med en Svømmehud. Se Illustr, næste Sp.
O. H.

Svømmefødder. (Illustr. til Art. »Svømmefod«). 1 Fod af Blishøne, 2 Fod af Lappedykker, 3 Fod af Skarv 4 Fod af And, 5 Fod af Klyde.

Svømmefugle. Talrige vidt adskilte
Grupper af Fugle tilbringer en større ell. mindre
Del af deres Liv paa Vandet, hvortil deres
Bygning er lempet; bl. de mest iøjnefaldende
Kendetegn er det, at der mellem ell. langs
Tæerne er udspændt en Hud (se Svømmefod);
de Fugle, hvor dette er Tilfældet,
sammenfattede Linné som en af hans store Ordener S.
(Anseres). I senere Systemer opretholdtes dette
Begreb, til Huxley 1867 opløste det
fuldstændig, og i alle nyere Systemer kendes
ingen Gruppe S. (se Ornitologi).
O. H.

Svømmekrabber, se Krabber, S. 578.

svømmende (bot.) kaldes med et uheldigt
Udtryk Blade, der flyder paa Vandets
Overflade, f. Eks. af Aakande, Frøbid, Søblad etc.
For s. Blad bør foretrækkes Flydeblad.
A. M.

Svømmeprøve bruges undertiden ved
Undersøgelse af storkornet Træfrø; naar dette
kastes i Vand og røres rundt, vil nemlig de
svange Frø svømme ovenpaa, medens de fleste
af de gode Frø vil synke til Bunds. Frøet maa
saas umiddelbart efter, at det har været
underkastet S., da det ellers let tager Skade af
Fugtigheden.
(C. V. P.). K. D.-P.

Svømme-Pungrotter eller Yapock, se
Pungrotter.

Svømmer, se Hydrometer.

Svømmerhane kaldes en paa en Rørledning
anbragt Hane ell. Ventil, som aabnes og lukkes
ved Bevægelsen af en paa en Vædske flydende
»Svømmer«. S. anvendes navnlig som
Udløbshane i Beholdere, i hvilke den paagældende
Vædskes Overflade ikke maa stige over et vist
Punkt, og en Svømmer i Beholderen er da sat
saaledes i Forbindelse med den egl.
Udløbshane, at denne lukkes, naar Vædskens
Overflade netop har naaet den fastsatte Højde.
Udtømmes derefter Beholderen hurtig, synker
Svømmeren saa meget, at Hanen helt aabnes,
og Beholderen fyldes paa ny, saafremt dens
Afløb ikke stadig holdes aabent. Aabner man
derimod kun lidt for Afløbet fra en saadan
Beholder med S., vil denne stadig kunne holde
Vædskeoverfladen i Beholderen i
tilnærmelsesvis konstant Højde. Svømmeren er sædvanlig
et hult, kugle- ell. linseformet Legeme af
Kobber, galvaniseret Jern el. l.; selve S.
konstrueres hyppigere som en Ventil end som en egl.
Hane.
(Fr. V. M.). A. Bj.

Svømmesnæpper, se Odinshøns.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>