Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syge- og Begravelseskasser - Syge- og Hjælpekasse - Sygepleje - Sykkylven - Sykofant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i 1914 kun tidgjorde c. 66,6 % af
Begravelseskassernes samlede Medlemstal, var det
tilsvarende Procenttal i 1924 vokset til 80,4 %,
hvilket viser Begravelseskassernes stigende
Tilslutning til Sygekasserne.
C. T.
Syge- og Hjælpekasse, se Sygekasser.
Sygepleje, Plejen af Syge, har naturligvis
været kendt, saa længe Menneskene har
eksisteret (sml. Lazarus-Ordenen, der
under Korstogene drev S.), men det er først
i de sidste 70 Aar, at S. er gjort til
Genstand for et systematisk Studium.
Allerede for flere Hundrede Aar siden
anvendtes Kvinder af og til i Krige til at passe de
Saarede og Syge, saaledes f. Eks. i Christian
IV’s Hære, men i Almindelighed nøjedes man
med at anvende nogle Soldater dertil — og
tilmed ikke de bedste. Endnu i Danmarks to sidste
Krige var det meget lidt ell. slet ikke uddannede
Soldater, som anvendtes. Paa de civile
Hospitaler anvendtes Stuekoner, men det overlodes
dem selv at lære, hvad de kunde, og da
Stillingerne var slet lønnede, var de Personer, der
antoges som Stuekoner, i Reglen meget
tarvelige. Kun nogle religiøse Institutioner dyrkede
S. mere, dels de katolske barmhjertige Søstre,
dels Diakonisserne, først og fremmest under
Fliedner’s Ledelse i Kaiserwerth og derfra
bredende sig over hele Verden. Det var
Krim-Krigen, som kom til at give Anledning til, at
Studiet af S. blev sat i System. Dødeligheden i
den engelske Hær var enorm paa Grund af
epidemiske Sygdomme, og de engelske
Krigskorrespondenter klagede over, at ingen engelske
Kvinder ofrede sig for S., medens
Franskmændene dog havde de barmhjertige Søstre. Miss
Florence Nightingale (s. d.), der havde
studeret S. i Kaiserwerth og hos barmhjertige
Søstre i Paris og havde rejst og set meget, og
som tilmed var saa heldig at være rig og at
være kendt af Krigsministeren, fik af denne
Opfordring til at lede S. under Krigen, og
udrustet med stor Myndighed og assisteret af
nogle andre Kvinder drog hun derover, og det
lykkedes hende snart at forbedre Forholdene i
Hospitalerne i en forbavsende Grad. Da hun
kom hjem efter Krigen, fik hun en
Nationalgave paa næsten 1 Mill. Kr, som hun anvendte
til Oprettelse af den første Sygeplejeskole paa
St Thomas Hospital i London. Denne Skole
vandt hurtig stor Anerkendelse, og der
begyndte snart at opstaa lignende Skoler i andre
Egne af England og i andre Lande. Med de
stigende Fordringer til Uddannelsen fulgte dels,
at Sygeplejerskerne mere og mere rekruteres
fra de dannede Samfundslag, og dels, at
Arbejdet lønnes bedre, saa at S. er blevet en god
Levevej for dannede Kvinder i Stedet for at
være en daarlig lønnet Levevej for ganske
udannede Personer. For de Syge er herved
opnaaet overordentlig meget. Det Land, hvor
Sygeplejeskoler særlig fandt en god Jordbund,
var de nordamerikanske Fristater, og her er
den ene Skole opstaaet efter den anden, saa at
Amerika for Øjeblikket gaar i Spidsen med
Hensyn til saadanne Skoler. Medens
Nightingale-Skolen var beregnet paa et toaarigt
Kursus, fordres der nu de allerfleste Steder 3 Aars
Uddannelse af Eleverne, og Bevægelsen gaar
ud paa at knytte en kortvarig Prøveklasse og
desuden Efterskoler til Uddannelse for
Overplejersker og i speciel S. Desuden er der ved
nogle amerikanske Universiteter oprettet
Professorater i S., beklædte af Damer, med
obligatorisk Undervisning saavel af
Lægestuderende som af Sygeplejersker.
I Danmark findes Sygeplejeskoler paa
Rigshospitalet og paa de store københavnske
Hospitaler. Paa Landet findes en Mængde
Foreninger, der lader Kvinder uddanne til
Landsygeplejersker. Der fordres ogsaa 3 Aars
Uddannelse af disse.
G. N.
Sykkylven, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, 261 km2 med (1920) 2535 Indb., altsaa c.
9,5 Indb. pr km2 Land, udgør et Sogn af
Ørskog Præstegæld og omgives af Herrederne
Hjørundfjord, Ulstein, Borgund, Skodje,
Ørskog og Stranda. S. Herred ligger ved
Sykkylvfjorden, der i sydlig Retning fra Storfjorden
skærer sig ind; det er opfyldt af Fjelde, hvis
Toppe gaar op til 1500 m’s Højde, og i
Herredets vestlige og sydlige Del findes betydelige
Bræpartier; Fjeldsiderne er som Regel stejle
og Dalførerne trange og paa et Par
Undtagelser nær uden Plads for Bebyggelse. Af
Fjeldtoppe mærkes Gjeithorn, Vellesæterhorn (1448
m), Ringdalstind (1485 m), Blaabrætind (1472
m), Løsadalstind (1422 m), Skogshorn (1350 m),
Brekketind (1535 m), Brunstadhorn (1495 m).
Af Herredets Elve er de største Velledalselven;
af Indsøer findes 28, af hvilke de største er
Andestadvand (1,3 km2) og Fetvand (1,1 km2).
Jordbunden er i de dyrkbare Strøg særdeles
frugtbar, og der findes gode Sæterdale.
Kvægavl er den vigtigste Næringsvej. Af Arealet er
19,3 km2 Ager og Eng, 25,8 km2 Skov, 5,5 km2
Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. Den tætteste Bebyggelse findes ved
Hundeidviken ved Hjørundfjord, langs
Storfjorden V. f. Sykkylvfjorden, langs sidstnævnte
Fjords Strandsider og endelig i Velledalen og
Grevstaddalen. Ved Aure ligger S. Kirke, og ved
Strømme ligger flere Hoteller; Turisttrafikken
kan om Sommeren være betydelig.
Fjeldovergangene fra Sykkylven til Hjørundfjord og
Ramstaddalen regnes blandt Søndmørs
vakreste. Af Kommunikationer er de vigtigste Vejene
fra Gjævenes ved Hjørundfjord over til
Ekornnes ved Sykkylvfjorden og rundt om dennes
Strandsider, samt fra S. Kirke til Søvik i
Ørskog; endvidere Vejene fra Bunden af
Sykkylvfjorden gennem øvre Velledal over
Drotninghaug til Søvik. Dampskibsanløbssteder er
Tusvik, Ekornnes og Aure, hvorfra Forbindelse
med Aalesund. Antagen Formue 1922 var 4,8 Mill.
Kr og Indtægt 11369000 Kr. (Litt.: G.
Thesen, »Beskrivelse over Romsdals Amt« [1861];
H. Strøm, »Fysisk og økonomisk Beskrivelse
over Fogderiet Søndmøre« [1762]).
(N. S.). M. H.
Sykofant (gr.) kaldtes i det antikke
Grækenland en Person, der gjorde det til en
Levevej at rette chikanøse Anklager mod Folk med
det Formaal at presse Penge ud af dem. Da
Tilliden til Domstolenes Retfærdighed navnlig i
Athen var meget ringe, foretrak de, imod hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
