Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - symmetrisk - symmetriske Funktioner - symmetriske Ligninger - Symmoria - Symonds, John Addington - Symons, Arthur - sympatetisk - sympatetisk Blæk - Sympathicus - Sympati - Sympatimidler - sympatisere - sympatisk - sympatiske Nervesystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
symmetrisk (mat.). To Figurer siges at ligge
s. med Hensyn til en Plan,
Symmetriplanen, naar til hvert Punkt i den ene Figur
svarer eet Punkt i den anden, saaledes at til
hinanden svarende Punkters Forbindelseslinie
staar vinkelret paa Planen og halveres af den;
en Figur og dens Spejlbillede ligger saaledes s.
med Hensyn til den spejlende Flade.
Geometrien behandler ogsaa s. Beliggenhed med
Hensyn til et Punkt, Symmetricentret, hvor
Forbindelseslinien mellem to til hinanden
svarende Punkter altid gaar gennem Punktet og
halveres af det. To Figurer, der kan bringes
i een af de her beskrevne, ens gældende s.
Beliggenheder, siges at være s.; denne af
Beliggenheden uafhængige Forbindelse mellem dem
kaldes Symmetri. En enkelt Figur siges at
være s. ell. selvsymmetrisk, naar den
kan deles i to Dele, der er i s. Beliggenhed.
To s. plane Figurer kan bringes i s.
Beliggenhed i samme Plan enten med Hensyn til en
ret Linie, Symmetriakse, eller med
Hensyn til et Symmetricentrum, idet Definitionerne
her er de samme som i Rummet; s.
Planfigurer karl altid bringes til at dække
hinanden. Derimod er to ikke plane s. Figurer ikke
kongruente uden i spec. Tilfælde, f. Eks. naar
de er selvsymmetriske. S. Figurer har ligesom
kongruente til hinanden svarende Afstande og
Vinkler lige store; medens visse Stykkers
Ligestorhed i to Figurer ofte i Plangeometrien,
hvor Symmetri og Kongruens falder sammen,
med Nødvendighed medfører Figurernes
Kongruens, tør man altsaa ved ikke plane Figurer
af en saadan Ligestorhed kun slutte, at der er
Kongruens eller Symmetri (Eks.: sfæriske
Trekanter).
Chr. C.
symmetriske Funktioner (mat.) vil sige
Funktioner, der ikke forandres ved nogen
Ombytning af de variable. I de algebraiske
Ligningers Teori spiller de s. F. af en Lignings
Rødder en betydelig Rolle.
Chr. C.
symmetriske Ligninger (mat.). En Ligning
kaldes symmetrisk, naar den ikke forandres
ved nogen Ombytning af de ubekendte. Ved
Løsningen af saadanne Ligninger indfører man
hyppig ny ubekendte, der er symmetriske
Funktioner af de oprindelige.
Chr. C.
Symmoria kaldtes i det antikke Athen en
Gruppe af skattepligtige Borgere, idet hver
S. tilnærmelsesvis omfattede den samme
Brøkdel af Skatteformuen. Særlig Bet. havde denne
Inddeling m. H. t. den Forpligtelse til
Udredning af Krigsskibe (Trierer), der paahvilede
de 1200 rigeste Borgere, som inddeltes i 20 S.,
hver paa 60 Medlemmer.
H. H. R.
Symonds [’simən(d)z ell. ’sa^i-], John
Addington, eng. Kritiker (1840—95). Han gik i
Skole i Harrow og studerede i Oxford, hvor
han gjorde en straalende Karriere, der dog
blev hurtig afbrudt af hans svage Helbred, som
tvang ham til at opholde sig i Udlandet, mest
i Davos, hvor han havde bygget sig en Villa.
Af hans Værker, der for største Delen
behandler ital. og gr. Emner, kan nævnes: An
Introduction to the Study of Dante (1872), hans
udmærkede Studies of the Greek Poets
(1873—76); hans Hovedværk: The Renaissance in
Italy (i 7 Bd, 1875—86), lægger væsentlig Vægt
paa Tidens æstetiske Side. Foruden de nævnte
har han skrevet Shakespeare’s Predecessors in
the English Drama (1884), Ben Jonson (1886),
Walt Whitman, a Study (1893). Endnu kan
nævnes, at han i Serien English Men of
Letters har skrevet Biografier af Shelley 1878 og
Sir Philip Sidney 1886. S. har ogsaa udg. en
Del Digte og en fortrinlig Overs. af Benevenuto
Cellini’s Selvbiografi. (Litt.: Van Wyck
Brooks, J. A. S., A biographical study [1915];
Horatio F. Brown, J. A. S. Letters and
Papers [1923]).
I. O.
Symons [’simənz ell. ’sa^i-], Arthur, eng.
Digter og Kritiker, f. i Wales 1865. Han blev
privat opdraget og tilbragte meget af sin
Ungdom i Frankrig og Italien. Hans første
Digtsamling Days and Nights (1889) viser
Paavirkning fra Browning, hvis Værker han har
analyseret i An Introduction to the Study of
Browning (1886). Senere sluttede han sig til den
symbolistiske Bevægelse, hvis Organ The Savoy
han redigerede, og som bl. sine Medarbejdere
ogsaa talte Yeats og Aubrey Beardsley. Hans
Digte f. Eks. i Samlingerne Silhouettes (1892)
og London Nights (1895) viser Paavirkning fra
keltisk og fr. Litteratur, især Verlaine. Af hans
kritiske Arbejder er The Symbolist Movements
in Literature (1899) det betydeligste.
I. O.
sympatetisk (gr.), ogsaa sympatisk,
medlidende, deltagende; tiltalende, vækkende
Sympati.
K. H.
sympatetisk Blæk, se Blæk.
Sympathicus [-tikus], Betegnelse for
sympatiske Nervesystem (s. d.).
Sympati (gr.) kaldes i daglig Tale en
Følelse af Velvillie, Interesse, som man, ofte ved
første Øjekast og ofte uden nærmere at kunne
angive Grundene derfor, kan have over for en
Person eller Sag; man siges i saa Tilfælde at
være sympatisk stemt over for Personen
eller Sagen. Modsætningen hertil er
Antipati (s. d.).
(Alfr. L.). Edg. R.
Sympatimidler. Lægemidler, hvis Virkning
skal bero ikke paa deres fysikalske Egenskaber,
men paa en formodet, overnaturlig Egenskab,
der staar i »sympatisk« Forhold til vedk.
Patient og derfor hos denne fremkalder betydelige
Virkninger, særlig paa Nervesystemet. En Kur
med S. kaldes sympatisk Kur; i Virkeligheden
henhører en Mængde saakaldte Kure
(faith cure; christian-science-Kur; Kur ved
Haandspaalæggelse o. s. v.) hertil.
(Lp. M.). P. H.
sympatisere (fr.), føle med nogen, stemme
overens, ligne hinanden i Følelser og
Tilbøjeligheder; have Sympati (s. d.) med.
sympatisk, se sympatetisk.
sympatiske Nervesystem. Medens
Sansningen og de vilkaarlige Bevægelser foregaar
gennem Hjernen og Rygmarven, reguleres alle
Kirtelafsondringer og alle uvilkaarlige
Muskelbevægelser (Hjertet, Tarmene, Pupillerne o. s.
v.) gennem et særligt System af Nerver, man
kalder det vegetative Nervesystem, og som
igen bestaar af to Systemer, det sympatiske og
det parasympatiske (ell. autonome).
1) Det s. N.’s Anatomi. Det s. N. bestaar
hovedsagelig af en Række Nerveknuder, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
