Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Systematik, Planternes - Systole - Sytov - Sytraad - Sytschovka - Syttende Maj - Syv, Peder Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den indbyrdes Sammenhæng mellem
Planteverdenens Arter og Slægter laa i Tiden før
Darwin deri, at man gik ud fra, at Arterne
var uforanderlige og skabte hver for sig. Med
denne Antagelse kunde der jo ikke være Tale
om noget egl. Slægtskab: man tænkte sig da
Slægtskabet blot som et ideelt Slægtskab, som
Udtryk for en Skaberplan. Det mægtige
Opsving i Retning af en alsidig og indgaaende
Undersøgelse af Planteverdenen, som fandt
Sted i Beg. og op omkr. Midten af 19. Aarh.,
medførte imidlertid Resultater, som var mere
og mere uforenelige med Læren om de faste,
hver for sig skabte Arter. Gennem Göthe’s
Metamorfoselære, P. de Candolle’s
Symmetrilære og den Braun-Schimper’ske
Bladstillingslære uddybedes i højeste Grad Kendskabet til
Plantelegemet og Opfattelsen af Ligheder og
Forskelligheder. Hertil kom saa, betinget af
en stærk Forbedring af Mikroskopet, at man
op mod Midten af 19. Aarh. begyndte en
indgaaende Undersøgelse af saavel de enkelte
Organers som hele Individets Udviklingshistorie,
der medførte Resultater, som i særlig Grad
vidnede om en indbyrdes Sammenhæng, der
var uforenelig med Læren om de
uforanderlige Arter. Man (Hanstein o. a.) efterforskede
Befrugtningens Proces og fulgte den enkelte
Plantes Udvikling fra dens allerførste
Begyndelse, fra Ægcellen, til Dannelsen af Kimen,
den unge Plante; og idet disse
udviklingshistoriske Undersøgelser udstraktes til ikke alene
at omfatte de forsk. Grupper af
Blomsterplanter, men ogsaa de lavere Planter,
Sporeplanterne, naaede man (Hofmeister) til en af de
største, ja vel den største Opdagelse i
Slægtskabslæren, nemlig Paavisningen af den dybere
Sammenhæng mellem Blomsterplanterne og
Karsporeplanterne, idet det vistes, at den
individuelle Udvikling i begge Grupper foregaar
i visse væsentlige Træk paa samme Maade,
nemlig gennem et bestemt Generationsskifte
(s. d.). Ved Hjælp af disse Fremskridt
opbyggedes efterhaanden et Plantesystem, i hvilket
Arter, Slægter o. s. v. var ordnede ikke blot
efter den overfladiske lighed, men efter
Lighederne i deres hele Bygning og deres
Udviklingshistorie. Men Forklaringen paa den større
ell. mindre Lighed, som man, om end kun
formelt, kaldte Slægtskab, kendte man ikke, selv
om nogle anede den. Saa kom (1859) gennem
Darwin’s epokegørende Værk om Arternes
Oprindelse Udviklingslæren, hvorved det i Tidens
Løb til en vis Fuldkommenhed opbyggede, men
i Virkeligheden Uforklarede Plantesystem
pludselig stod som principielt fuldt forklaret,
nemlig som Resultatet af en virkelig, gradvis
Udvikling, idet den større ell. mindre Lighed
mellem Plantearterne er en Følge af og
Udtryk for et nærmere ell. fjernere
Blodsslægtskab. Nu først fik de utallige erkendte
Ligheder og Uligheder deres fulde Bet. for
Opbyggelsen af en naturlig Planternes S.; og
dette Arbejde fortsættes stadig; thi vel er vi
gennem Udviklingslæren naaet til
Forstaaelsen af, at der er en virkelig, naturlig
Sammenhæng mellem Planteverdenens utallige enkelte
Led — Arter, Slægter o. s. v. — men hvilke Led
der skal sættes nærmest sammen, og hvilke
der skal fjernes længere fra hverandre, derom
er vi endnu paa umaadelig mange Punkter i
Tvivl baade for de største og mindste Leds
Vedk.; for Arbejdet paa at hæve disse Tvivl
ligger den største Vanskelighed deri, at visse
Led, ja vel de fleste, nemlig de uddøde Arter,
enten er os ganske ukendte ell. kun meget
ufuldstændig kendte; disse Huller i Systemet
maa udfyldes ved Hypoteser, hvorved
Sikkerheden for, at Sandheden er naaet, bliver mere
ell. mindre formindsket. Der er dog næppe
Tvivl om, at det Resultat, hvortil vi angaaende
Planternes S. nu er naaet, er et saadant, at
saavel Arter, Slægter og Familier som de
fleste Grupper af højere Rang (Ordener, Klasser)
er i det hele og store naturlige; derimod er
der uhyre meget at gøre m. H. t. en naturlig
Ordning af Enerne inden for de enkelte
Grupper af højere og lavere Rang, f. Eks. Arterne
inden for Slægterne, Slægterne inden for
Familierne, Familierne inden for Ordenerne o. s. v.
S. henter Hjælp fra alle Videnskabsgrene inden
for Botanikken; thi alle Forhold har Bet. for
Erkendelsen af Slægtskab; men alle Forhold
har ikke lige stor praktisk Bet.; hvilke der har
størst Bet., kan ikke paa Forhaand vides, men
maa i de enkelte Tilfælde erkendes gennem en
sammenlignende Undersøgelse.
C. R.
Systole (gr.), Forkortning af en lang Stavelse.
Sytov, se sy.
Sytraad bruges sædvanlig som Betegnelse
for dubleret Bomuldsgarn (se Garn).
K. M.
Sytschovka [si’t∫åfka], By i storrussisk Guv.
Smolensk, ligger 180 km NØ. f. Smolensk, 6000
Indb. S. driver Tilvirkning af Sæbe, Olie,
Læder, Teglsten og Øl samt Handel med Hør,
Hamp, Huder, Fjer og Tobak.
(H. P. S.). N. H. J.
Syttende Maj, Norges Nationaldag, der
fejres højtidelig hvert Aar til Minde om den
norske Grundlovs endelige Vedtagelse 17. Maj 1814.
Fra 1824 blev det Skik at give denne Dag et
Præg af offentlig Festdag, og Karl Johan’s
Uvillie og Modstand bidrog i det lange Løb kun til,
at Skikken blev fastholdt og videre udviklet.
To norske Digtere og Folkeførere har især ved
Tale og Sang forherliget denne Dag og sat
Form paa dens Festligheder: Henrik
Wergeland og Bjørnstjerne Bjørnson. Paa den sidstes
Initiativ indstiftedes i 1870’erne et Optog af
Skolebørn, der er blevet et staaende Led i
Dagens Højtideligholdelse.
H. J-n.
Syv, Peder Pedersen, dansk
Sprogforsker og Folkemindesamler, f. 22. Febr 1631, d.
18. Febr 1702. S. var en Søn af en Fæstebonde
i Kirke-Syv ved Roskilde; han blev 1653
Student fra Roskilde, var i nogle Aar Hører ved
Vor Frue Skole i Kbhvn, blev 1658 Rektor i
Næstved, 1664 Sognepræst i Hellested i Stevns
Herred, hvor han blev til sin Død. Som
Sprogforsker hørte S. til en lille Kreds af danske
Mænd, som, delvis under Indflydelse af det
tyske »frugtbringende Selskab«, Opitz og
Harsdorffer, begyndte at virke for Modersmaalets
Ret; blandt S.’s nærmeste Venner var saaledes
Hans Mikkelsen Ravn og Laurids Kock. S.’s
første Sprogskrift er: »Nogle Betænkninger om
det cimbriske (det er de »germanske«) Sprog«
(1663); »Betænkningerne« handler om Sprogenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
