Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søliljer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plader, hos nogle er endog Oralia sammenvoksede,
saa at Munden med hele sit System af
Fodgange ligger skjult under Taget. Armene, der
udgaar fra Axillarleddenes Ledflader,
sædvanlig i et Antal af 10 ell. 5, er støttede af lgn.
Kalkhvirvler (Brachialia); de kan være udelte,
men er hyppigst flere Gange gaffeldelte, der
optræder da Axillarled med 2 tagformet forbundne
Ledflader; ved Muskler og Baandforbindelser
kan Armene rulles ind mod Mundsiden og
rettes ud igen ved Baandmassens Elasticitet (se
nærmere under Fjerstjerner). Set fra
Armenes Yderside er Leddene oftest
trapezformede med den brede Ende skiftevis til hver
Side, saa Skillelinien danner en Siksaklinie;
hos nogle uddøde S. (Platycrinus) naar
Armleddene ikke over til den modsatte Side, saa
Armene dannes af 2 afvekslende Rækker af
Led. Med regelmæssige Mellemrum findes 2
Led, der er fast forbundne ved Baand, men
mangler Muskler (Syzygier). Armene er besat
med Sidegrene (Pinnulæ), der sidder skiftevis,
fæstede til Armleddenes brede Yderkant, altsaa
en i hvert Led undtagen i det underste Led i
hver Syzygie; de er byggede som Armene, kun
svagere, de ydre Led er ofte tornede; Pinnulæ
er nærmest Munden særligt udviklede, lange,
piskeformede, de kaldes Mundpinnulæ. Paa
Indersiden findes Fodgangene, der i
Fortsættelse af Bægertagets løber ud ad alle Armene
og deres Forgreninger lige til Spidserne og
sender Sidegrene til Pinnulæ; de kan i Armene
være forsynede med lgn. Sømplader som i
Bægertaget. Alle Furerne er i Bunden
fimreklædte med et højt Epithel, og i en Række ved
hver Side findes Sugefødderne, der i
Modsætning til andre Pighudes er 3-delte; de er
besat med Sansepapiller, men mangler Sugeskive
og er ikke Bevægelses-, men Sanse- og maaske
Aandedrætsorganer. Ved Fimrestrømmen føres
Foden langs Fodgangene til Munden; det drejer
sig kun om Smaaorganismer. Der findes ikke
nogen egl. Mavesæk, men Tarmen danner en
Spiralvinding og er forsynet med nogle
Udposninger, der maaske fungerer som Lever.
Krophulen sender Forlængelser ind i Armene.
Nervesystemet er som oftest hos Pighudene delt i 3
Systemer, hvoraf det saakaldte ambulacrale er
svagere udviklet end hos de andre og ikke
sondret fra Epithelet i Bunden af Fodgangene;
det forsyner Pinnulæ; derimod er
Rygnervesystemet mægtigt udviklet, det udgaar fra et
stort Centralorgan i Bægeret ell. Rygknappen,
der omgiver det kamrede Organ, og Nerverne
derfra gennemsætter baade Stilk, Bæger og
Arme, baade Bløddele og Kalklegemer; i hver
Arm gaar saaledes hos de nulevende S. en
Stamme, Aksestrengen, i en Kanal gennem alle
Armhvirvlerne, idet den forgrener sig med
Armene. De fleste uddøde S. forholdt sig paa
samme Maade, hos nogle laa dog Armnerven
blot i Bunden af en Fure paa Kalkleddenes
Inderside. Det tredje Nervesystem ligger langs
Indersiden af det ambulacrale, følger det
væsentlig i dets Forløb og forsyner især
Bægertaget og Krophulens Organer.
Vandkanalsystemet bestaar som sædvanlig af et Ringkar om
Svælget, der sender en Stamme ud i hver
Arm med Sidegrene helt ud i Pinnulæ; de
forsyner de hule Sugefødder, der dog mangler
Ampuller. En Madreporplade mangler, og fra
Ringkanalen staar et Antal Stenkanaler i
Forbindelse med Krophulen, der atter staar i
Forbindelse med Omverdenen ved Porer i
Bægertaget; mens f. Eks. Antedon har saavel Porer
som Stenkanaler i stort Antal, har Rhizocrinus
kun en af dem i hver Interradie; ogsaa hos
uddøde Former har man paavist Porer i
Bægertaget. Kredsløbsorganerne danner en
Ringfletning om Spiserøret, den findes under
Nerveringen, og herfra gaar en Stamme gennem
hver Arm, ligeledes under Nervestammen.
Ekskretionsorganer mangler, Ekskretionen udføres
af amøboide Vandreceller, der dannes i
Axialorganet, en langstrakt Sæk, som forneden staar
i Forbindelse med det omtalte 5-kamrede
Organ. Kønsorganerne bestaar af Strenge, der
udgaar fra Axialorganet, gaar gennem Armene
og ud i Pinnulæ. I Armene er alle de nævnte
Organer saaledes ordnede, at Ambulacralnerven
ligger lige under Epithelet, derpaa følger
Blodkar, Vandkanal og Genitalstreng, inde i Furen
Krophulens Forlængelse, endelig helt inde i
Armhvirvlen Aksestrengen. Det er kun i
Pinnulæ, at modne Kønsstoffer dannes, de kommer
ud gennem Kønsaabninger paa Siden af
Pinnulæ; Udviklingen er kun kendt for
Fjerstjernernes Vedk. (s. d.).
Sammen med Blastoideer (Stenblomster, s. d.)
og Cystideer danner S. Gruppen Pelmatozoa,
der stilles over for de fritlevende Pighude. S.
kommer frem i den kambriske Periode og er i
Oldtidslagene den mest fremtrædende Gruppe
Pighude, mens de i Jordens Middelalder
efterhaanden træder tilbage for Søpindsvinene. Det
er mest isolerede Kalkstykker, der findes, især
Stilkled, som til Gengæld ofte kan danne hele
Lag; her i Norden er særlig den yngre siluriske
Gotlandsgruppe rig paa S. De ældre Former
har ofte Mund og Fodgange mere ell. mindre
dækkede af Plader; Gatinterradien er oftest
stor, saa Legemet bliver udpræget 2-sidet
symmetrisk; Armene er mindre, og Bægeret stort
med mange Plader (Infrabasalia, Interradialia
o. s. v.) og er i det hele fast bygget. De yngre,
især fra Trias, har aabne Fodgange, mere
regelmæssig straalet Bygning, mindre Bæger og
større Arme. En Hovedinddeling paa dette
Grundlag er dog nu forladt, og S. deles i et
Antal Ordener. Ordenen Articulata omfatter
dog væsentlig de nævnte yngre Former. Af
ældre Slægter kan nævnes Botryocrinus og
Crotalocrinus, begge fra Silur; den sidste med de
Arme, der hører til en Radie, sammenvoksede
til et bredt siformigt gennembrudt Blad, samt
Cupressocrinus og Eucalyptocrinus fra Devon.
Til de yngre hører Encrinus (s. d.) fra Trias,
Apiocrinus (Jura) og de fritlevende Marsupites
(Kridt). De nulevende henføres til ret faa
Familier, næsten alle til Ordenen Articula’a. De
fleste Arter, de egl. Søpalmer, hører til
Familien Pentacrinidæ (Pentacrinus, Metacrinus);
det er store, pragtfulde, mest tropiske Arter
med stærkt delte Arme; talrige Stilkled findes
i vore Kridtlag. Til Holopidæ hører den
vestindiske Holopus med et helt sammenvokset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
