Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjylland (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der sig Tegn til, at Rigsregeringen virkelig
ønskede en Ordning truffet, og samtidig grebes
Tanken med Iver i slesvig-holstenske Kredse,
hvor man vilde sikre sig afgørende Indflydelse
paa den kommende Ordning. Et Virvar af
Indlæg og Forslag saa Lyset, indtil der endelig
13. Febr 1926 udstedtes en
Regeringsforordning, hvorved Mindretalsskolen ordnedes i
Lighed med den tyske Nord for Grænsen.
Ordningen var imidlertid lokalt begrænset til
Flensborg By samt Flensborg og Syd-Tønder
Landkredse, og Forældrenes Bestemmelsesret over
deres Børns Skolegang var ikke fuldt
respekteret; men selv med disse Mangler betød
Forordningen et ubetinget Fremskridt, og i April
aabnedes den første danske Landsbyskole (i
Harreslev), medens Oprettelsen af tre andre
forberedtes.
Det kirkelige Liv, som før Krigen havde sit
Midtpunkt i »Kirkeligt Samfund for Flensborg
og Omegn« (stiftet 1905), søgte man efter
Afstemningen at faa ordnet i Tilknytning til den
slesvig-holstenske Landskirke, men med egen
Menighed og rigsdansk Præst. Konsistorium
viste ingen Imødekommenhed, og 13. Maj 1921
dannedes da »Den danske Menighed i
Flensborg«, økonomisk og aandeligt støttet af
Selskabet »Dansk Kirke i Udlandet«. Et Hus blev
købt og indrettet til Kirkesal (»Ansgar«), og
denne indviedes 26. Juni 1921, samtidig med, at
en dansk Præst indsattes. Aug. 1922 kom hertil
en Andenpræst. Menigheden talte 1925 i alt 3010
Medlemmer. Med regelmæssige Mellemrum
prædiker de to Præster tillige for de Danske i
Slesvig, Harredslev, Østerby, Skovlund og Jaruplund.
Helligaandskirken, som indtil Verdenskrigen
havde været de Dansksindedes Kirke, lukkedes
af Myndighederne for danske Gudstjenester 21.
Maj 1923, og gentagne Henvendelser om Leje
af Kirken afsloges. Den skulde staa som tysk
»Reservekirke«. Under disse Omstændigheder
begyndte den danske Menighed en Indsamling
af Pengemidler til Bygning af en
Frimenighedskirke; men Apr. 1926 blev der truffet en
Ordning, hvorved Helligaandskirken alligevel mod
en aarlig Leje — og uden at de tyske
Gudstjenester ophørte — stilledes til de
Dansksindedes Raadighed.
En tredie Faktor af Bet. for dansk Kulturliv
i Sydslesvig er Pressen. Hovedorganet er
vedvarende »Flensborg Avis« (s. d.); men ved
Siden af den er der i de senere Aar fremvokset
en tyskskreven, dansksindet Presse. Allerede
1919 blev »Flensb. Norddeutsche Zeit.« købt
af Danske. En systematisk Boykotning af Bladet
bragte i Løbet af to Aar dets Holdertal ned
fra c. 7000 til c. 1500. 1. Juli 1920 begyndte i
Nibøl Udgivelsen af »Der Schleswiger« som
Aflæggerblad af »Tondernsche Zeit,«, væsentlig
med frisisk Opland. For at komme disse Blade
til Hjælp dannedes Febr 1921 Selskabet »Der
Schleswiger«, som overtog Udgivelsen af Bladet
af samme Navn, der fra 1. Juli n. A. kom som
Aflægger af »Neue Flensb. Zeit.« (det tidligere
»Flensb. Nordd. Zeit.«). Hertil føjedes 1. Marts
1922 »Neue Schleswiger Zeit.«. De tre Blade
havde tilsammen 1. Jan. 1923 et Oplag paa
11600, og Stillingen konsolideredes 15. Jan. ved
Dannelsen af Aktieselskabet »Schleswigsche
Presse«. Holdertallets hastige Stigning bragte
imidlertid de tyske Myndigheder i Aktivitet.
Der anlagdes Straffesager mod Redaktionerne,
og 21. Novbr 1923 nedlagdes der Militærforbud
mod Bladenes Udsendelse. Dette hævedes først
28. Jan. 1924, og i Mellemtiden var det
lykkedes ved Trusler og lgn. at undergrave
Virksomheden. 1. Aug. 1925 maatte derfor Bladene
slaas sammen til eet, »Der Schleswiger«, med
Udgivelsessted Flensborg.
Som Modtræk mod dette Kulturarbejde, der
yderligere fremmes gennem flere
Ungdomsforeninger, borgerlige Foreninger og faglige
Sammenslutninger, har Tyskerne organiseret sig i
»Schleswig-Holsteiner-Bund«, i Forbindelse med
hvilket der staar en Række Foreninger af
saakaldte »Hjemstavnstro Nordslesvigere«. Deres
Agitation er yderst paagaaende, og som
Hovedpunktet paa deres Program staar en Revision
af Grænsen. I lgn. Retning virker
»Schleswig-Holsteinischer Bauernverein« og navnlig det
»Verband schleswigscher Jungbauernschaften«,
som dannedes 29. Juli 1923. Ogsaa
»Nordfriesischer Verein für Heimatkunde und
Heimatliebe« staar i Forbindelse med de andre
Kamporganisationer, og bag. dem alle findes endelig
de vidtforgrenede rigstyske Organisationer som
»Deutsche Schutz- und Trutzbund«, »Verein für
das Deutschtum im Ausland«, »Heimatdienst«
og »Jungdeutscher Orden«. Gennem alle disse
Foreninger samles rigelige Pengemidler ind,
som anvendes dels til Opretholdelse af
Tyskheden i Nordslesvig, dels til Bekæmpelse af den
danske Bevægelse i Sydslesvig. Ved
Hjemstavnsfester (Aschberg, Skærsbjerg), »Kampmøder«,
Universitetsuger (Flensborg), Bogsamlinger,
Vandrelærere, Højskolevirksomhed
(Rendsborg) og meget mere søger man at kvæle det
danske Fremstød. Embedsmændene er ofte de
ledende inden for Grænseegnenes
provocerende Sammenslutninger, og den tyske Presse
fremmer efter Evne den Ophidselse af de
nationale Lidenskaber, som navnlig 1921—23 og i
visse Egne antog oprørende Former. Den
nyslesvig-holstenske Strømning har imidlertid
maattet kæmpe med dobbelt Front: dels mod
de Dansksindede, som ikke vilde vide af nogen
Forbindelse med Holsten, dels mod
Centralregeringen i Berlin, som ikke tog Hensyn til
lokale Ønsker. Vore Dages Slesvig-Holstenere
drives sikkert i fl. Henseender af ideelle
Bevæggrunde, og den tyske Regeneration efter
Sammenbruddet har ogsaa farvet deres
Anskuelser og bestemt deres Maal; men sammen
med dette er blandet gammeldags altyske
Tilbøjeligheder, som de Danske Nord og Syd for
Grænsen vil vide at værge sig imod. Kun
Fremtiden kan afgøre, hvorledes denne »Aandernes
Kamp« vil forløbe. (Litt.: Soph. Müller,
»Sønderjyllands Stenalder« [»Aarbøger for nord.
Oldk. og Hist.«, 1913] og »Bronzealder« [smst.
1914]; Carl Neergaard, »Sønderjyllands
Jernalder« [smst. 1916]; Joh. Steenstrup,
»Danmarks Sydgrænse« [1900]; P.
Lauridsen, »Vort Folks Sydgrænse« [»Sønderj. Aarb.«
1892]; Vilh. la Cour, »Geschichte des
schleswigschen Volkes«, I [1923]; S. Müller og C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
