Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Hans Sophus - Sørensen, Henrik Ingvar - Sørensen, Jens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sørensen, Hans Sophus, dansk Biskop
og Skolemand, f. 1856, Stud. 1874, cand. theol.
1879, derefter Lærer ved forskellige
københavnske Skoler, personel Kapellan i Jelling og
Hover 1881, 1884 Sognepræst og
Seminarieforstander sammesteds. Han deltog med Interesse i
Forhandlingerne om en Undervisningsreform og
blev efter den nye Skolelov 1899 valgt til
Formand for Censorerne ved Skolelærereksamen og
til Ministeriets Konsulent i Skolesager, med
Titel af Professor. 1903 blev han Biskop for
Laaland—Falsters Stift og 1907 for Aarhus. 1916
tog han sin Afsked som Biskop og blev
Sognepræst i Nørup. Anledningen til dette var den
saakaldte Vaalsesag, hvor Regeringen indsatte
Pastor Arboe-Rasmussen som Sognepræst i
Vaalse uden Biskoppens Konstitution. S.
betragtede dette som en Tilsidesættelse af
Bispedømmets Ret og mente da ikke længere at
kunne forvalte sit Embede. Han var Præst i
Nørup, indtil han 1925 søgte sin Afsked paa
Grund af Alder.
H. K-h.
Sørensen, Henrik Ingvar, norsk
Maler, født i Fryksände i Värmland 12. Februar
1882. Han malede og tegnede fra 1898 af i lang
Tid paa egen Haand, indtil han kom ind paa
den kgl. Kunst- og Haandværkerskole i Oslo
og tegnede under Eivind Nielsen. Vinteren
1904—05 studerede han under Zahrtmann i Kbhvn
og følgende Høst paa Académie Colarossi i
Paris, hvor han blev greben af de store franske
Impressionister. I denne Tid i Paris var han
meget sammen med sine to Landsmænd, de
fremragende impressionistiske Malere O. Wold
Torne og Thorvald Erichsen, som begge har
haft stor Betydning for hans maleriske
Udvikling ligesom E. Werenskiold. I Løbet af Aarene
1908—10 var han to Gange i Paris og studerede
under Henri Matisse. Den radikale franske
Kunst blev af grundlæggende Betydning for
ham, særlig paavirkedes han af Cézanne og
van Gogh, ligesom den jævnaldrende Kreds af
norske unge Malere, som dengang studerede i
Paris (som Jean Heiberg, R. Thygeson, E.
Sandberg) samt Svenskerne G. Sandels, B.
Simonsson, S. Ullmann. I 1911 var han en Tid i
Florens og kopierede Michel-Angelo’s og
Leonardo’s Tegninger. Opholdt sig i Norge og
delvis i Sverige, indtil han 1919 flyttede til
Paris og boede der til 1926. I Løbet af den Tid
gjorde han ogsaa en Rejse til Italien, Algier,
Tunis og Ægypten. S. har gennem hele sin
Udvikling været stærkt paavirket af den nyeste
franske Kunst, men har samtidig søgt efter
udpræget norsk Karakter i sin Kunst, specielt
under Paavirkning af de ældre Malere
Werenskiold og Torne. Hans Billeder viser en stærk
Udvikling i Retning af lidenskabelig, mættet
Kolorit og ekstatisk Følelsesindhold. Han
holder mest af eventyrartede Motiver med
Mennesker og Natur flettede sammen i en eller anden
tydelig udtalt Stemning, samt den moderne
Varieté med dens stærke Bevægelse og Farve.
Han har ogsaa malet Landskaber og
Portrætter og i de senere Aar (fra 1920)
kristelig-religiøse Motiver. Den teoretiske og menneskelige
Side af Kunsten med Betoning af Motivernes
lyriske eller dramatiske Indhold har altid
spillet stor Rolle for ham. Han er med sit stærke
Temperament og sin højspændte Idealisme en
af de stærkeste og ejendommeligste Kræfter
inden for den yngre norske Kunst med dens
Stræben mod forenklet og fortættet Kraft i
Farve, Liv og Stemning. Han har udstillet paa
Statens aarlige Udstillinger i Oslo 1904—10,
separat i Oslo Kunstforening 1900 og ofte
senere (1925) samt i Sthlm 1911, paa
Jubilæumsudstillingerne i Oslo 1914 og i Göteborg 1923.
— Billeder af ham findes i Nationalgalleriet i
Oslo, den Meyer’ske Samling i Bergen,
Museerne i Sthlm, Göteborg, Helsingfors. (Litt.:
»Kunst og Kultur« I, S. 242 ff., 255 ff., V, S.
54 ff.; Aug. Brunius, »Färg och form«
[Sthlm 1913], S. 180, 183; Jens Thiis,
»Nordisk kunst idag« [Oslo 1923] S. 102 ff; »Nordisk
tidsskrift« [Sthlm 1914], S. 523 ff.).
C. W. Sch.
Sørensen, Jens, dansk Søkortdirektør, f.
28. Decbr 1646 i Sølvesborg i Blekinge, d. 6.
Oktbr 1723 i Kbhvn. Hans Fader var født i
Rønne paa Bornholm. Efter Afstaaelsen af
Provinsen ved Fredsslutningen med Svenskerne
1679 bosatte S. sig i Kbhvn, derpaa 1686 i
Køge og endelig 1713 paa Christianshavn. Fra
1668 førte han først Faderens, senere sine
egne Handelsskibe, erhvervede sig et grundigt
Kendskab til de danske Farvande og havde
derved indset, hvor mangelfulde de holl.
Søkort, som man var henvist til, var, baade hvad
Kystomridsene og Farvandstegningen angik.
Endnu fandtes der ikke noget nøjagtigt
Landkort over Landet. Efter eget Forslag fik han
1689 Bevilling til at kortlægge de danske
Farvande og blev 1695 udnævnt til Søkortdirektør.
Med den største Iver og Samvittighedsfuldhed
foretog han Opmaalingen ved at besejle
Farvandene og berejse Kysterne i en af ham
konstrueret »Milevogn«. Skønt hans Metoder og
Redskaber var simple og hans videnskabelige
Ballast ringe, lykkedes det ham at skabe et
overraskende rigtigt Billede af hele Landets
Kystomrids og gode Søkort af alle vore
Farvande. Ved S.’s Død fandtes over 100 Kort og
Planer. Skønt disse Kort efter Datidens
Forhold maa kaldes særdeles gode og i mange
Retninger var bedre og nøjagtigere end de, som
benyttedes et helt Aarh. senere, er de dog ikke
komne til Nytte som Søkort, idet de aldrig er
blevne stukne, skønt dette var forudsat ved
S.’s Ansættelse, og skønt S. flere Gange ansøgte
Regeringen om Tilladelse dertil. Muligvis er
de forsætlig blevet holdte tilbage for ikke at
give eventuelle Fjender for gode Oplysninger
om Farvandene. Ved Søkortarkivets Oprettelse
1784 modtog dette fra Admiralitetets Arkiv 80
Numre over Kort og Planer, der var
forfærdigede og til Dels opmaalte af S. Nu findes
der kun en Samling paa 52 Korttegninger, idet
en Del ved Freden i Kiel 1814 blev udleveret
til Norge og andre er udskudt af Samlingen
som værdiløse. S.’s Lig blev bisat i Holmens
Kirkes Kapel, hvor hans Gravsten endnu findes
indmuret i østre Væg lige ved Døren ind til
Kirken. (Litt.: »Søkortdirektør Jens S.’s
Arkiv« i Rigsarkivet; Johannes Knudsen,
»Danske Søkort af Jens S. 1646—1723« [Kbhvn
1916]; Samme, »Søkortdirektør Jens S., den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
