- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - T - Ta - Taa (se Fod) - Taa: kysse den store Taa - Taaber - Taaffe, Edvard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T



T er det 20. Bogstav i vort Alfabet; det
stammer fra det lat. T, som igen er optaget
uforandret fra Grækernes Skrift.

I de nyeuropæiske Sprog bruges t som
Regel med Lydværdien [t]; stumt Bogstav er t
i franske Ord som parquet, huguenot;
»mouilleret« [t] betegnes i Tschekkisk ved t’. Græsk
θ gengav Romerne ved th, og denne
Skrivemaade er beholdt i mange nyeuropæiske Sprog,
skønt th nu som oftest betegner alm. t-Lyd
(fr. théâtre, eng. Thomas, tysk Thron); i Eng.
udtales th dog i flere Ord som [þ]: Theodor,
method, fremdeles haves [þ] i eng. Ord som
thing, bath, worth, medens th betegner den
stemte Lyd [ð] i eng. Ord som this, that, with,
bathe. I nuv. dansk Retskrivning bruges som
oftest Stavemaader som Teater, Matematik o.
s. v.; th beholdes dog som Regel i Navne som
Thor, Thomsen, Thisted o. s. v. og i det gamle
Ord thi (derfor).

I de germanske Sprog svarer t normalt til
indoeuropæisk d: lat. duo, dansk to, lat.
domare, dansk tæmme, lat. ventus, dansk Vind
(se Lydforskydning). I Dansk er
fællesnordisk t efter Vokal blevet til Lyden [ð],
skrevet d (se Danmark, »Sprog«, S. 629).
Skrivemaaden med t er dog beholdt i enkelte Ord:
at, det, fremdeles i Participiumsendelser som
elsket o. s. v. Et nyt t i Forlyd er opstaaet i
Dansk af fællesnordisk þ: tie, oldn. þegja, Tag,
oldn. þak.
V. D.

Ta, kemisk Tegn for Tantal.

Taa, se Fod.

Taa: kysse den store Taa,
Smidighedsøvelse. Staaende eller siddende tager man
med begge Hænder omkring en af Fødderne
og løfter den op, saaledes at man kan kysse
den store T. Kaldes ogsaa at hilse paa den
store T.
Fr. K.

Taaber eller aandssvage indtager i flere
Henseender en Særstilling i Lovgivningen. T.
maa ikke være Værge for andre, medens der i
Reglen, for saa vidt han har Formue, maa
beskikkes ham en Værge. T., hvis Aandssvaghed
er saa stærk, at de ikke har Forstaaelse af
deres Handlingers Betydning, kan ikke indgaa
lovligt Ægteskab, da Betingelserne for
Samtykkets Afgivelse mangler, og Værges Erklæring
ikke her kan afhjælpe Manglen. T. bærer vel
Ansvar for sine skadegørende Handlinger, men
hvis andre har givet ham Anledning til
Foretagelsen, svarer disse til Skaden. T. kan ikke
straffes, for saa vidt han ikke kan antages at
have været sig Handlingens Strafbarhed
bevidst, hvorimod Sikkerhedsforanstaltninger kan
anvendes; har han nogen, men ikke fuld
Bevidsthed om Handlingens Strafbarhed,
indtræder nedsat Straf. Ifølge Forslag til ny
Straffelov beror Anvendelsen af Straf over for T. paa
et Skøn over, om T. kan anses for
strafpaavirkelig. I saa Fald kan det bestemmes, at
Straffen skal udstaas i en for saadanne Personer
indrettet særlig Anstalt. Findes Straf
utilraadelig, kan Sikkerhedsforanstaltninger (s. d.) af
mere eller mindre indgribende Art efter
Rettens Skøn træde i Stedet for Straf. I øvrigt
beror ikke blot Grænserne mellem de forskellige
Grader inden for Aandssvaghedens Omraade,
men ogsaa Adskillelsen mellem den patologisk
betingede Aandssvaghed og den blotte
Indskrænkethed paa et Skøn.
A. Gl.

Taaffe [’ta.fæ], Edvard, Greve, østerr.
Statsmand, f. 24. Febr 1833, d. 29. Novbr 1895.
Han var af en oprindelig irsk Adelsæt. Hans
Fader, Ludvig T. (1791-1855), døde som
Præsident for Højesteret i Wien. T. indtraadte
tidlig i Statstjenesten, beklædte forskellige
Poster og blev Førsteminister i 1868 — opr. kun
midlertidig, fra Apr. 1869 endelig; men da der kom
Splid blandt Ministeriets centralistiske Flertal
og føderalistiske Mindretal, udtraadte han Jan.
1870 tillige med det sidstnævnte og var
Apr. 1870—Febr 1871 Indenrigsminister under
Potocki. Han var derefter i 8 Aar Statholder i
Tyrol, men kaldtes Febr 1879 for 3. Gang
tilbage til Statsstyrelsen som Indenrigsminister
og blev i Aug. s. A. ligeledes for 3. Gang
Førsteminister. T. holdt sig i denne Stilling
indtil Oktbr 1893, om end med gentagne
Personskifter i Ministeriet, og styrede med det aabent
udtalte Formaal at forsone de slaviske
Folkeslag. I dette Øjemed gjorde han vigtige
Indrømmelser til deres nationale Ønsker (f. Eks.
Oprettelsen af et tschekk. Univ. i Prag 1882),
fik ogsaa Tschekkerne til paa ny at deltage i
det offentlige Liv og vandt Flertal for sig
baade i Rigsraadet og i de fleste Landdage; men
han stødte Tyskerne fra sig og maatte til sidst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free