- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tank (Krig) - Tank, Carsten - Tanke - Tankebyggareorden - Tankegang - Tank-Gevær - Tankelæsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Litauen, Nordamerikanske Fristater, Polen,
Rumænien, Rusland, Sverige, Spanien og
Tschekkoslovakiet.

Udviklingen gaar i Retning af smaa, hurtige
T. med størst mulig Pansertykkelse. Da
Metalkæderne ikke i Længden kan taale at færdes
paa de haarde Landeveje — hvorfor T., der
skal føres over længere Strækninger, maa køres
paa Lastautomobiler — foretages der flere
Steder Forsøg med Kæder af Gummi, navnlig
efter den franske Ingeniør Kegresse’s Princip.

T. vil utvivlsomt i Fremtidens Krige komme
til at spille en betydelig Rolle (de er med Held
blevet anvendt under Krigen i Marokko). En
Vanskelighed frembyder de store
Anskaffelsesomkostninger, navnlig da T.’s Betydning i
Kampen er betinget af en Masseanvendelse.
Forsvaret mod T. maa fortrinsvis føres ved
Artilleriild, over for hvilken T. er overordentlig
saarbare.

Fig. 6 viser Gennemsnit af en typisk moderne
T., nemlig den italienske Fiat-T., hvis Data er
følgende: Vægt 5 t, Motorkraft 54 HK.,
Maksimalhastighed 18 km, Besætning 2 Mand,
Armering 2 Maskingeværer.
C. H. R.

Fig. 6. Italiensk Fiat-Tank.
Fig. 6. Italiensk Fiat-Tank.


Tank, Carsten, norsk Forretningsmand og
Politiker, f. paa Fredrikshald 24. Apr. 1766, d.
paa Rød ved Fredrikshald 28. Jan. 1832, sad
fra 1790 af i stor Forretning som Grosserer,
Skibsreder, Trælasthandler og Fabrikejer i sin
Fødeby og ejede en Tid over 100 til Dels meget
betydelige Jordejendomme; p. Gr. a. Krigen,
Pengereduktionen, Fredrikshalds Brand og
fremfor alt slette Trælastkonjunkturer og
Fallitter i Ind- og Udland saa han sig Decbr 1829
nødsaget til at gøre Opbud, skønt hans Bo ved
ordinær Afvikling var at anse for solvent. T.
sad inde med betydelige Indsigter paa det
finansielle Omraade. Han deltog Decbr 1813 i
det Møde, der lagde Planen til Oprettelse af en
Laane- og Diskontoforretning, og spillede
under samtlige betydeligere Begivenheder 1814 en
fremtrædende Rolle. T. var indkaldt til
Notabelmødet paa Eidsvold og blev Medlem af
Regeringsraadet samt senere af Statsraadet som
Chef for 1. Departement (Finansdepartementet),
men tog allerede 20. Juli Afsked. Senere
aabnede han (sammen med Provst Hount) de
Forhandlinger med den sv. Kronprins, hvorved
Konventionen i Moss indlededes. Han
repræsenterede Fredrikshald og Fredrikstad paa
Stortinget 1815—16 og den førstnævnte af disse
Byer paa Tingene 1821 og 1822. T. deltog
med et Par Brochurer i den offentlige
Diskussion om Pengevæsenets Ordning, men ellers var
hans litterære Virksomhed ringe. (Litt.:
»Norsk Forfatter-Leks.« V; »Eidsvold 1814«).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Tanke, se Tænkning.

Tankebyggareorden, et svensk litterært
Selskab, stiftet 1753 af en Del litterært
interesserede Embedsmænd, som bad Fru
Nordenflycht om at være Selskabets Leder; det havde
Karakter af at være en »mystisk Orden« med
Ordensnavne og Sindbilleder, men dets
Betydning for svensk Aandsliv ligger i, at det tillige
var en Slags litterært Akademi; det udgav sine
Medlemmers Produkter under den beskedne,
men meget passende Titel »Våra försök«
(1753—55), Digtninge, som indeholder Udtryk for
udpræget forfinet fransk Smag, paa ny udgivne i
væsentlig forbedret og forøget Skikkelse som
»Vitterhetsarbeten utgifna af ett samhälle i
Stockholm« (1759—62). Efterhaanden samledes
de mest litterære af Selskabet i Fru
Nordenflycht’s Hjem, der saaledes blev den første
litterære Salon i Sverige. Efter hendes Død fik
Selskabet nyt Navn og opstod senere som Utile
dulci
. Blandt dets Medlemmer hører særlig
Creutz og Gyllenborg samt A. G. Leijonhufvud,
Klingenberg og Fischerström.
O. Th.

Tankegang, se Tænkning.

Tank-Gevær, Benævnelse (tysk) paa et
Gevær af stort Kaliber, som henimod Slutningen
af Verdenskrigen anvendtes ved Kamp mod
Tanks ell. Panservogne. Det tyske T.-G. har
13,35 mm Kaliber og vejer 16 kg. Laasen
svarer til Fodfolksgeværets. Den 63,4 mm lange
Patron har Panserskarp, d. v. s. en spids
Staalkerne omgivet af Bly og yderst en
Staalblikkappe. Dette Skarp gennemskyder paa 100 m
Afstand en 22 mm tyk Staalplade af bedste
Panserstaal.
C. Q.

Tankelæsning er Opfattelsen af det, som et
Individ (Mediet) i et givet Øjeblik tænker paa,
ved Hjælp af de til Tanken knyttede
ideomotoriske Bevægelser (s. d.), der overføres til
Tankelæseren gennem et materielt Mellemled. I
Almindelighed fatter Tankelæseren Mediets Haand,
og han vil nu være i Stand til, gennem de af
Haanden udførte uvilkaarlige Skrivebevægelser,
at angive det enkelte Bogstav eller Tal, paa
hvilket Mediet koncentrerer hele sin
Opmærksomhed. For at dette skal lykkes, er det dog
nødvendigt, at Mediet ikke ligefrem anstrenger
sig for at undertrykke Haandens Bevægelser, og
ligeledes maa Tankelæseren ved Øvelse have
erhvervet den fornødne Færdighed i at opfatte
disse ofte meget svage Bevægelser. Angaar T.
Paavisningen af en Genstand, som Mediet
tænker paa, bevæger Tankelæseren sig forsøgsvis i
forskellige Retninger og vil da i Almindelighed,
saa snart han slaar ind paa den rette Vej,
mærke et uvilkaarligt Ryk fra Mediet. Ved
disse sidste Forsøg er en direkte Berøring
mellem de to Personer ikke engang nødvendig; det
er tilstrækkeligt, at de holder hver i sin Ende
af en Stok, en Snor e. l. En Støtte for
Aflæsningen er den af A. Lehmann og Hansen
paa-viste uvilkaarlige Hvisken, som ledsager
enhver i længere Tid fortsat Tænken paa et
bestemt Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free