- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tartini, Giuseppe - Tartiniske Toner - Tartrater - Tartu - Tartuffe - Tarudant - Tarutino - Tarvia - Tarvis - Taschenberg - Tascher - Taschereau, Jules Antoine - Taschner, Ignatius - Tasco de Alarcon - Tasermiut

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Violinsonaten har han i formel Henseende betydelig
udviklet; mest berømt er Trillo del diavolo,
Djævletrillen. Ogsaa som Musikteoretiker har T.
vundet sig et betydeligt Navn ved rationel
Behandling af Akkordlæren i sin Trattato di
musica seconda la vera scienza dell’ armonia

(1754), for hvilken han lægger de saakaldte
»Kombinationstoner« (s. d.) til Grund. (Litt.:
M. Tamaro, »G. T.« [1897]).
A. H.

Tartiniske Toner, se
Kombinationstoner.

Tartrater, vinsure Salte, se Vinsyre.

Tartu, det officielle estniske Navn paa
Dorpat.
N. H. J.

Tartuffe [tar’tyf], Hovedpersonen i Molière’s
Lystspil af samme Navn; derfra gaaet over i
Sproget til at betegne en skinhellig Skurk. »Lady
Tartufe«, Skuespil af Mme de Girardin (s. d.).

Tarudant, By i det sydvestlige Marokko,
tæt N. f. Wadi Sous, er Udgangspunkt for den
store Karavanvej gennem Ørkenen til
Timbuktu. Byen har c. 10000 Indb., har en Borg
(Kasbah), omgivet af en Lermur, og driver nogen
Industri i Kobberkar samt Avl af Dadler.
C. A.

Tarutino, Landsby i det mellemste Rusland,
Guv. Kaluga, ligger 29 km ØSØ. f. Borovsk paa
venstre Bred af Okas Tilløb Nara og har 700
Indb. T. har Teglværk og en Kemikaliefabrik,
men er mest bekendt fra det Nederlag, som
Franskmændene her led 1812, og til Minde om
hvilket der er rejst et Monument.
(H. P. S.). N. H. J.

Tarvia, se Landeveje, S. 343.

Tarvis, Grænsestation i det nordøstlige
Italien, nær ved den østerr. og jugoslaviske
Grænse, ligger 733 m o. H. Besøgt
Sommeropholdssted p. Gr. a. dens smukke Beliggenhed i
Kanaltal, en Sidedal til Gailtal.
N. H. J.

Taschenberg [’ta∫ənbærk], 1) Ernst
Ludwig
, tysk Entomolog, f. 1818 i Naumburg, d.
1898 i Halle, blev 1856 Inspektør ved zool.
Museum i Halle og 1871 Prof. smst. Han har dels
skrevet om Hvepserne (»Die Hymenopteren
Deutschlands« [Leipz. 1866]), dels udg. en Række
Arbejder af praktisk-zoologisk ell. mere
populær-videnskabelig Art. Hans Hovedværk er
»Praktische Insektenkunde« (Bremen 1879—80).
Endelig har han skrevet 9. Bd af Brehm’s
»Thierleben« (»Die Insekten, Tausendfüssen und
Spinnen«). — 2) Ernst Otto, tysk Zoolog,
foregaaendes Søn, f. 1854 i Zahna ved
Wittenberg, d. 1922 i Halle, blev 1885 Assistent
ved zoologisk Institut i Halle og 1888 Prof.
smst. Foruden flere beskrivende zool.
Afhandlinger, f. Eks. over Lopperne, »Die Flöhe« (1880),
og om Pelslusene, »Die Mallophagen« (1882),
har han udg. de læseværdige, hist.
Undersøgelser »Die Lehre von der Urzeugung« (1882) og
»Die Lehre von der Parthenogenesis« (1892);
endvidere »Die Geschichte der Zoologie an der
Universität Halle« (1894). Fremfor alt er hans
Navn dog knyttet til det mægtige, bibliografiske
Hovedværk Bibliotheca zoologica, som med 8
Bd udkom 1887-1923.
(C. W-L.). R. H. S.

Tascher [ta’∫e] er en af de ældste Familier fra
Orléannais. I 18. Aarh. delte den sig i to Grene,
hvoraf den ældste førte Navnet T. de la
Pagerie, som er bleven bekendt, idet et Medlem af
Slægten, Marie Joseph Rose T. de la
Pagerie
, d. 9. Marts 1796 ægtede Bonaparte
og d. 2. Decbr 1804 kronedes som Kejserinde af
Frankrig; hun kaldtes i Alm. Josephine
(s. d.).
E. C.

Taschereau [ta’∫ro], Jules Antoine, fr.
Politiker og Forfatter (1801—74), virkede 1830
som Medarbejder ved A. Carrel’s Blad
»National« til Julirevolutionen og fik derefter et
Embede under Statsraadet, men opgav det allerede
næste Aar og sluttede sig til Oppositionen. Han
var 1838—42 Medlem af Deputeretkammeret og
ligeledes 1848—51 af Nationalforsamlingen, hvor
han hørte til Højre; han stemte dog 1848 for
den orléansske Slægts Forvisning fra Frankrig
og støttede senere Præsidentens Politik. Til
Løn blev han 1852 ansat ved Nationalbiblioteket
og 1858 dets Direktør. Som Forfatter vandt T.
sine Sporer ved at udgive Molière (1823—24) og
Boufflers (1827), samt skrev desuden Molière’s
Levned (1825, 4. Udg. 1851) og Corneille’s
(1829); hans Hovedværk var dog Revue
retrospective
(20 Bd, 1833—37), en Samling af hidtil
uudgivne Memoirer og litterære Aktstykker,
hvortil der senere (1848) sluttede sig en ny
Samling af samme Navn, der kun omfattede de
hemmelige Selskabers Historie. Endelig udgav
han Fortegnelsen over Nationalbibliotekets
Samling af Skrifter til Frankrigs Historie (10
Bd, 1855-70).
E. E.

Taschner [’ta∫nər], Ignatius, tysk
Billedhugger, Maler og Grafiker, f. 9. Apr. 1871 i
Kissingen, d. 25. Novbr 1913 i Mitterndorf (ved
Dachau). T. blev Elev af Akademiet i München,
var 1893—95 Lærer ved Kunstakademiet i
Breslau og virkede derefter i Berlin. Han vandt
Navn med Statuetten »Parcifal til Hest«
(Berlins Nationalgalleri) og udførte derefter en
Mængde mindre Skulpturer, Kristus, ung
Valkyrie, »Vandreren«, der giver et godt Udtryk
for hans friske, humorfulde Kunst, o. s. fr.
Et af hans bedste Værker, »Den hellige
Martinus«, kom til Münchens Glyptotek. T. skabte
en Del monumentale »Brunnen«, til Byen Posen,
Breslau, »Gustav Freytag-Brunnen«,
»Sagabrunnen«, Friedrichshain ved Berlin (1913) m. m.;
et Schiller-Monument i St Paul, Minn. (1907);
endvidere en Del dekorative Arbejder for
moderne Arkitektur (den, han selv ogsaa dyrkede)
i Berlin. Blandt T.’s mange Figurtegninger og
Vignetter, Raderinger og Litografier, er især
»Heiligen-Hiss«-Suiten blevet bekendt. (Litt.:
»I. T. Herausgeg. v. L. Thoma u. Heilmayer«
[München 1921]).
A. Hk.

Tasco de Alarcon [’taskåæ-alar’kån]. By
i Mexiko, Stat Guerrero, 1780 m o. H., 12500
Indb. T. d. A. har en smuk Kirke, der er bygget
i 18. Aarh. af en rig Mineejer. Byen er kendt
for sine Guld- og Sølvminer. De allerede af de
gl. Mexikanere drevne Tingruber er nu
forladte. I Nærheden af T. d. A. findes den vældige
Hule Cacahuamilpa, i hvilken man er trængt
10 km ind uden at finde dens Bund.
(H. P. S.). M. V.

Tasermiut (ɔ: Beboerne ved Søen), Fjord i
Julianehaab Distrikt; fra Mundingen paa 60°

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free