Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 197 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafapparater - Telegrafbaaker - Telegrafering uden Traad - Telegrafhemmelighed - telegrafisk Billedoverføring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fundet Anvendelse. Dog benyttes her i Reglen
5-Enhedsalfabetet i Forbindelse med
Multiplekstelegrafi paa induktionsfri Dobbeltledninger.
(Litt.: Th. Karrass, »Geschichte der
Telegraphie« [Braunschweig 1909]; A. Kraatz,
»Maschinen-Telegraphen« [Braunschweig 1905].
Forsk. Afh. i Telegraph and Telephone Age
1923—25; J. Hermann, »Die elektrische
Telegraphie mit Drahtleitung« [Berlin und
Leipzig 1926]).
A. C. G.

Telegrafbaaker, Sømærker opsatte ved
Telegraf- og Telefonkablers Landingspunkter til
Advarsel for Søfarende mod
Beskadigelse af Kablerne ved
Opankring, Trawling e. l. (Dansk
L. af 15. Febr 1895). Naar
Mærkerne ses over eet, ved
Skipperen, at han er ved Kablet.
Medens tidligere mange forskellige
Typer benyttedes, indførtes 1905
først i Danmark, siden i Sverige,
Normalbaaker, hvis Form
svarer til det internationale
Advarselssignal for Kabelskibe, idet de
set over eet øverst har en rød,
rund Skive, derefter en hvid
Firkant med lodret Diagonal og
nederst en rød, rund Skive.
Skivernes Diameter varieres
efter Forholdene fra 2—4 m (se
Fig.).

(Telegrafingeniør C. E. Krarup.). A. C. G.

Telegrafering uden Traad,
se Radiotelegrafi.

Telegrafhemmelighed. Der
paahviler enhver ved
Telegrafvæsenet ansat eller i fast
Arbejde værende Person
Tavshedspligt m. H. t. Telegrammers og
Telefonsamtalers Afsender,
Adressat og Indhold samt med de
Forhold, han bliver bekendt med under sin Tjeneste.
Bestemmelse herom findes i L. Nr 84 om
Telegrafer og Telefoner af 11. Maj 1897 og Lov om
Statens Tjenestemænd Nr 489 af 12. Septbr 1919 (§ 7).
Taushedspligten sikres gennem Aflæggelse af et
Løfte, i Danmark i Henhold til kgl. Resolution
af 26. Septbr 1905. I Norge indførtes et lignende
Løfte allerede fra Januar 1898, og
Tavshedspligten er fastsat i Rikstelegrafreglementet. For
international Telegraf- og
Telefonkorrespondance er Tavshedspligten fastsat ved
Telegrafkonventionen af 10., henholdsvis 22. Juli 1875 § 2.
Tavshedspligten gælder ogsaa, efter at
vedkommende er udtraadt af Tjenesten. Udlevering af
Telegrammer og Oplysning om Telefonsamtalers
Indhold meddeles kun til Domstole og Politi i
Henhold til forud afsagt Retskendelse (Lov om
Rettens Pleje af 11. April 1916).

Tavshedspligten gælder ogsaa
koncessionerede Telefonselskabers Personale.

For Radiotelegrafering og Radiotelefonering
gælder Tavshedspligten ogsaa, men er under
Hensyn til, at Hemmeligholdelse i alt Fald
hidtil har været praktisk uigennemførlig, uden
Betydning.
M. G.

Telegrafbaake.

telegrafisk Billedoverføring ved
Omsætning til sædvanlig Bogstavtelegrafering er
foreslaaet af Amerikanerne Stolfi og Bissiri (1910)
og forbedret af Italieneren Ellero (1922) o. a.
Metoden gaar ud paa, at Billedet inddeles i
mange Smaafelter (Kvadrater), hvis Farvetoner
(sort, mørkegraat, graat, lysegraat og hvidt)
skønnes og betegnes med forsk. Bogstaver, der
sammenstilles i Række og aftelegraferes som
en alm. Telegramtakst, idet særlige Bogstaver
angiver Beg. og Slutn. for hver Linie i
Feltinddelingen. Telegrammets Modtager kan atter
omsætte Teksten til Billede ved Afskrivning
paa en særlig Skrivemaskine, der i St f.
Bogstavtyper aftrykker større ell. mindre
Kvadrater, saaledes at Billedet Punkt for Punkt
reproduceres (se Fig.).

Metoden har først praktisk Betydning, naar det
besværlige og langsomme Skøn over
Farvetonerne af det store Antal Felter erstattes med
automatisk Registrering og Omsætning til
Bogstavtekst. Som angivet af Tyskeren Korn kan
dette udføres paa lgn. Maade som ved direkte
Billedtelegrafering (s. d.), idet Billedfelterne
ved fotoelektrisk Virkning frembringer
varierende Strømme i et lokalt Kredsløb til en
automatisk Perforator (se
Telegrafapparater), der fremstiller en perforeret
Papirstrimmel, hvis forsk. Hulgrupper repræsenterer
Felternes Farvetoner. Strimlen benyttes
derefter ved Telegraferingen med de sædvanlige
automatiske Telegrafsystemer, hvor
Modtagerapparatet fremstiller en lgn. Hulstrimmel, der
i en mek. Skrivemaskine af ovenn. Art
omsættes til Billede. Modtagerstrimlen kan ogsaa i
en automatisk virkende Linotype-Maskine
benyttes til Fremstilling af en Kliché, hvilket
særlig for Pressetrafik kan være af Betydning. —
Sammenligning med direkte Billedtelegrafering
har den indirekte Overføring den Fordel, at de
korresponderende Parter (Presse-, Politi- e. l.
Bureauer) ikke behøver at være direkte

Telegrafisk Billed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>