Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaarup, Frederik - Thaarup, Thomas - Thaarupgaard'ske Stiftelse, Den - Thabari - Thabit ibn Qorra - Thabraca - Thackeray, Anna Isabella - Thackeray, William Makepeace
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om dansk-asiatisk Kompagni (1824), om
Havevæsen, udgav med Bredsdorff 1835 »Smaa
Afhandlinger, Fædrelandet vedkommende«
(Eftertryk fra »Statsvennen«), en kort Tid »Penia«
o. m. a. (Litt.: A. Holck, »Dansk Statistiks
Historie«, S. 94 ff. og passim [1901]).
A. Hk.
Thaarup, Thomas, dansk Digter, f. 21.
Aug. 1749 i Kbhvn, d. 12. Juli 1821 i Smidstrup.
T. blev Student 1768, tog flg. Aar 2. Eksamen,
men gik ikke videre i Embedsstudierne. En vis
Lethed i at skrive gjorde ham til Medlem af
det 1775 oprettede »Danske Litteraturselskab«.
Det første Digt, T. lod trykke under Navn, var
en Ode over Indfødsretten; derefter en Række
elegiske Digte i Tidens sentimentale Smag.
Kendt i videre Kredse blev hans Navn ved
Prisdigtet »Fødelandskærlighed« (»Du Plet af
Jord« o. s. v. [1782]). Aaret forud var han
bleven Lærer ved Søkadet-Akademiet, og fra nu
af var T. i en lang Aarrække den bestaltede
Festdigter og patriotiske Sanger ved alle
officielle Lejligheder — en Mængde Kantater,
Prologer og Sange foreligger fra hans Haand.
Særlig kendt blev han ved en Række Festspil,
hvormed han indførte den dramatiske Idyl paa
Scenen: 1790 »Høstgildet«, 1793 i Fortsættelse
heraf »Peters Bryllup« og 1802 »Hjemkomsten«
til Minde om Slaget paa Rheden. Sangene fra
disse Syngespil (»Nys fyldte skøn Sired sit
attende Aar«, »I Dalens Skjød en Hytte laa«
o. s. v.) til Musik af Schulz opnaaede en
umaadelig Popularitet og blev sungne i
Datidens Kbhvn fra Kælder til Kvist. 1794—1800
var T. Meddirektør ved det kgl. Teater. —
1813 kom han ved Oversættelsen af Buchholz’
jødefjendtlige Skrift »Moses og Jesus« ind i en
lang Polemik om Jødernes Stilling og havde
her bl. a. Baggesen til Modstander.
J. Cl.
Thaarupgaard’ske Stiftelse, Den,
oprettedes af Tønne Juul (1620—84) og Hustru
Anne Cathrine Friis (1630—98) i Henh.
til Testamente af 24. Aug. 1681 og ved Fundats
af 21. Jan. 1698 med Thaarupgaard
(Taarupgaard) i Fjends Herred, Viborg Amt. Gaarden
solgtes 1807. Ny Fundats af 21. Marts 1815. 6
Frøkener i 1. Klasse, 6 i 2. og 12. i 3. nyder hver
Renten, henh. af 8000, 6000 og 4000 Kr. Døtre
af danske Adelige ell. af Mænd i de fire første
Rangklasser kan indskrives i Stiftelsen, hvis
Kapital nu (1925) er c. 368000 Kr. Direktionen
tilfalder Slægten Juul’s ældste Mand.
P. B. G.
Thabari, se Tabari.
Thabit ibn Qorra [-ta-’krora], berømt arabisk
Matematiker, var født i Harran 836, studerede
i Bagdad og blev senere introduceret hos
Kalifen el-Mutadid, der understøttede ham; han
døde i denne By 901. T. er Forfatter af en
Mængde medicinske og astronomiske Værker,
der dels er selvstændige Frembringelser, dels
Bearbejdelser af græske Originaler; for den
moderne Videnskab er disse sidste ikke de
mindst vigtige. Blandt disse kan nævnes hans
Bearbejdelse af Apollonios fra Pergae’s Bog om
Keglesnittene (udgivet af Nix, Leipzig 1889).
J. Ø.
Thabraca, se Tabarca.
Thackeray [’þäkəri], Anna Isabella,
se Ritchie, A. I.
Thackeray [’þäkəri], William
Makepeace, engelsk Romanforfatter, f. nær
Kalkutta 18. Juli 1811, d. i Kensington 24. Decbr
1863. Han var Søn af en Embedsmand i det
ostindiske
Kompagni; men
hans Fader
døde tidlig, og
da hans Moder
giftede sig igen,
blev han som
Dreng sendt til
London, hvor
han gik i
Charter
House-Skolen. T. synes
ikke at have
befundet sig
vel her og
omtalte den i sine
yngre Aar
altid som
Slaughter House,
medens han
senere med en mildere Tone skildrede den
som Grey Friars. 1829 kom han til Cambridge,
hvor han i et Magasin The Snob satiriserede
Tennyson’s Prisdigt Timbucto. Efter et Aars
Ophold forlod han Cambridge og rejste
udenlands for at drive Kunststudier. 1830—31
opholdt T. sig i Weimar, 1832 i Paris, hvor han
studerede Malerkunst og færdedes blandt
Malerne, nærmest dog som en velstillet Amatør.
Ved sin Tilbagekomst til London i 1851
begyndte T. at studere Jura ved Inner Temple,
men da han netop paa den Tid blev myndig,
kom han i Besiddelse af en Formue, som gav
en Rente af 500 £ om Aaret; i Løbet af faa Aar
satte han den over Styr ved Spil og
Avisspekulationer, og da Juraen ikke straks kunde
ernære ham og hans Familie — han havde i 1836
giftet sig — slog han ind paa Litteraturen;
under Navnene Michael Angelo Titmarsh og
George Fitzboodle Esq. leverede han Bidrag til
Fraser’s Magazine, af hvilke kan nævnes
Catharine, The History of Samuel Titmarsh and
the Great Hoggarty Diamond og Memoirs of
Barry Lindon. Derefter udgav T. The Paris
Sketch-Book (1840), illustreret af ham selv, The
Chronicle of the Drum (1841), The Irish
Sketch-Book (1843) og A Journey from Cornhill to Grand
Cairo (1844). Imidlertid var han blevet en flittig
Medarbejder ved Punch og skrev heri en Række
Satirer og komiske Ballader; særlig Opsigt vakte
den Række Skitser, der senere udk. under Navnet
The Book of Snobs (1848). 1846 begyndte T. efter
Dickens’ Eksempel at udgive en Roman i
maanedlige Numre; det var Vanity Fair, sluttet
1848, den berømteste af hans Romaner, der
gjorde ham til Dickens’ jævnbyrdige som
Skildrer af Samtidens Liv. Af hans følgende
Romaner kan nævnes: The History of Pendennis
(1849—50), der rummer en Del selvbiografisk
Stof, Henry Esmond (1852), en Roman fra
Begyndelsen af 18. Aarhundrede; The Newcomes
(1853) med dens Fortsættelse The Virginians
(1857—59). 1851 begyndte T. at holde offentlige
Forelæsninger over The English Humourists of
the Eighteenth Century, der udkom som Bog
 |
| W. M. Thackeray. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
