- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thalbitzer, Carl William - Thalbitzer, Gerhard Peter - Thalbitzer, Victor Alexander - Thale - Thaleia (Nymfe) - Thaleia (Muse) - Thalén, Tobias Robert - Thalénit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et anset Navn blandt de Forskere, der studerer
Amerikas Urbefolkning. I Handbook of the
American languages
(Bd I, Washington 1911)
har T. behandlet Eskimosproget. Der foreligger
fra T.’s Haand en lang Række større og mindre
Afhandlinger, der ganske overvejende har
eskimoisk Sprog og Kultur til Emne. Hans største
Værk, The Anmassalik Eskimo (1914—23,
»Meddelelser om Grønland«, Bd 39—40) er en
omfattende Monografi om Østgrønlænderne. Dets
første Bind er delvis bygget paa det af Gustav
Holm’s Konebaadsekspedition indsamlede
Materiale og indledet med Holm’s egen
etnografiske Skildring. Ogsaa af Østgrønlands Arkæologi
har T. indlagt sig Fortjeneste, navnlig ved sin
Ethnological description of the Amdrup
collection from East Greenland
(»Meddelelser om
Grønland«, Bd 28, 1909). Blandt hans øvrige
Arbejder fremhæves »Grønlandske Sagn om
Eskimoernes Fortid« (1913) og »Eskimoernes
kultiske Guddomme« (1926). 1920 blev T.
Docent ved Universitetet i grønlandsk Sprog og
Kultur, 1926 udnævntes han til Professor ved
Universitetet. 1927 blev Loubat Prisen tildelt
ham for hans Fortjeneste af Amerikanistiken.
G. Ht.

Thalbitzer [’tal-], Gerhard Peter, dansk
Landmand, f. 5. Novbr 1833 paa Cathrinebjerg
ved Taastrup, d. 24. Apr. 1917. T. lærte som
ung Landvæsen paa sin Tids bedste Læresteder
og overtog 1858 Forpagtningen af Lundbygaard
ved Præstø og 1866 af Thurebyholm under
Bregentved. Han nød stor Anseelse som praktisk
Landmand, og hans Landbrug var meget søgte
Læresteder. T. har indlagt sig Fortjeneste ved
sit Arbejde i Landbrugsorganisationernes
Tjeneste, var Medstifter af »De samvirkende
sjællandske Landboforeninger« (1880) og en længere
Aarrække Samvirksomhedens Formand; ogsaa
inden for den lokale Præstø Amts
Landboforening var han den ledende Kraft, ligesom han
har gjort et stort Arbejde inden for Det kgl.
danske Landhusholdningsselskab, i hvis
Bestyrelsesraad han i 30 Aar havde Sæde. T. er
Stifter af Landets største Mejeri, »Trifolium«,
Haslev, og har gjort en betydningsfuld Indsats
ved Oprettelsen af »Kjøbenhavns
Mælkeforsyning« og »Frejr«, danske Landbrugeres
Andelsselskab.
A. C-n.

Thalbitzer [’tal-], Victor Alexander,
dansk Officer og Skoleforstander, f. 14. Febr
1839 paa Cathrinebjerg ved Taastrup, d. 16.
Juli 1924. Efter at have gennemgaaet den kgl.
militære Højskole blev han Sekondløjtnant ved
Artilleriet, deltog i Krigen 1864 og blev
Premierløjtnant 1867, hvorefter han virkede som
Tegnelærer ved Officersskolen 1868—76. 1876
blev han kaldet til Forstander for »Det tekniske
Selskabs Skole«, og dermed forlod han
Militærtjenesten, om end han stod som Kaptajn i
Artilleriets Forstærkning. Afskediget herfra 1901
fik han Aaret efter Oberstløjtnants Karakter.
Han var Næstformand i Selskabet »De danske
Vaabenbrødre«. — »Det tekniske Selskabs
Skole«, som T. 1876—1909 ledede som
Skoleforstander, lagde stærkt Beslag paa hans
administrative Evner, og han havde Held med sig, saa at
der kom Orden i Skolens indre Forhold,
ligesom dens Udvikling tog Fart, saa at dens
Elevtal tredobledes i Løbet af 25 Aar. 1881 tog man
den ny Bygning i Ahlefeldtsgade i Brug, og
senere er der oprettet 4 Filialskoler i Byens
Periferi. Til at undervise de c. 4100 Elever
knyttede T. til Skolen en Stab af dygtige,
faglig og kunstnerisk uddannede Lærere. Foruden
at have holdt adskillige Foredrag om
Haandværkeruddannelsen, har T. skrevet flere
Afhandlinger om dette Emne og sammen med
Kaptajn W. Toussieng udgivet »Den
tekniske Undervisning i Sverige, Norge og
Danmark« (Kbhvn 1895).
(Fr. Th). H. A. S.

Thale [’ta.lə], By i preussisk Prov. Sachsen,
Regeringsdistrikt Magdeburg, 9 km SV. f.
Quedlinburg i en skovrig Bjergegn ved Bodes
Udtræden af Harzen, har (1925) 13558 Indb.
Jernværk, Jernstøberi, Granit- og Brunkulsbrud,
Korn- og Honninghandel. Tæt ved T. paa en
Ø i Bode ligger Hubertusbad med en smuk
Badeanstalt og talrige Villaer. T. besøges for den
skønne Bodetals Skyld meget af Turister.
(Joh. F.). O. K.

Thaleia [ta’læ^ia], en Nymfe, Datter af
Hefaistos. Hun elskedes af Zeus og blev Moder til
Palikerne (s. d.).
H. A. K.

Thaleia [ta’læ^i] (Thalia), græsk, en af
Muserne, Værnegudinde for Komediedigtningen. —
En af Chariterne.
H. A. K.

Thalén [ta’le.n], Tobias Robert, sv.
Fysiker, f. i Köping 28. Decbr 1827, d. i
Uppsala 27. Juli 1905. T. blev Student i Uppsala
1849, Dr. phil. 1854, Docent i Astronomi 1856,
men drog s. A. ud paa en treaarig Studierejse
i England, Tyskland og Frankrig. Han lagde
sig især efter Matematik og Fysik og blev ved
sin Hjemkomst (1859) Docent i Fysik. I nogle
Aar virkede han dels ved Univ. i Uppsala, dels
ved det tekn. Institut i Sthlm, indtil han 1874
fulgte A. J. Ångström som Prof. i Fysik ved
Univ. i Uppsala. Denne Stilling fratraadte han
1896. — T.’s første fysiske Undersøgelser gjaldt
elektriske Strømme, men hans Hovedarbejder
angaar Magnetisme og Spektralanalyse. Af
hans mange Afhandlinger, der især findes bl.
de sv. Videnskabsselskabers Skr, maa nævnes:
»Undersøgelser over Jernets Magnetisme«
(1861); »Jordmagnetiske Bestemmelser i
Sverige 1869—71 og 1872—82«; »Magnetometrisk
Metode til Undersøgelse af Jernmalmfelter«
(1874); »Maaling af de kemisk virksomme
Bølgers Længde i Solspektret« (1860);
»Fraunhofer’ske Linier« (1866, sammen med
Ångström); »Spektralanalyse« (1866);
»Bølgelængder i Metalspektra« (1868; T.’s betydeligste
spektroskopiske Arbejde); »Joddamps
Absorptionsspektrum« (1869); »Metalloïdernes
Spektra« (1875, sammen med Ångström) og
»Jernspektret« (1885). Et stort Antal Udmærkelser
fra Udlandet, bl. a. Rumford-Medaillen fra Royal
Society
i London (1884), vidnede om T.’s
Anseelse som Fysiker.
(K. S. K.). A. W. M.

Thalénit [ta-], et Mineral af Sammensætning
H2Y4Si4O15, der er fundet i Form af kødrøde,
monokline Krystaller ved Österby i Dalarne.
O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free