Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thames, The - Thams, Birger Brynjulf - Thams, Christian Marius - Thamshavn - Thamyris - Than - Than, Mór - Thana - Thanatos - Thanet, Isle of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt flere Batterier. Chatham ved det inderste
af Medway Æstuariet er nu en stor
Flaadestation og stærkt befæstet. Tidligere var T.’s
Munding kun svagt befæstet, saa den
hollandske Flaade under Ruyter i Juni 1667 kunde
ødelægge Chatham og trænge saa langt op ad
Floden, at London en Tid var truet.
Forskellige Forhold ved det sydøstlige
Englands Flodløb synes at tyde paa, at T. i
postglacial Tid har været en meget større Flod,
som blandt sine øvre Løb ogsaa talte Severn,
Dee m. fl. Saaledes er Tilløbene Cherwell,
Evenlode og Coln ubetydelige Vandløb med
uforholdsmæssig store og brede Dale. Disse
Dale gennemskærer Cotswold Hills, men er i de
øverste Dele helt tørre (windgaps). I disse Dale
findes blandt Flodsedimenterne Materiale, hvis
Oprindelsessted utvivlsomt er i Wales. Da
England endnu i Ø. var landfast med det
europæiske Kontinent (altsaa før Nordsøens Dannelse),
var T. sandsynligvis en Biflod til
Rhinen—Elben, der dannede eet Flodsystem med Munding
i Nærheden af Shetlandsøerne. (Litt.:
Dickens, Dictionary of the T. from its source to
Nore [London 1896]; Belloc, Historic T.
[1907]; Samme, The River of London [1913];
F. S. Thacker, The Thames Highway
(1914—19); Salters, Guide to the River Thames
[1923]; North Sea Pilot, Part III, 9th Edition
[London 1922]).
M. H-n.
Thams [tams], Birger Brynjulf, norsk
Officer, født i Oslo 1851, Kaptajn 1889,
Oberstløjtnant og Chef for Oslo Bataillon
1905—16. T. har nedlagt meget Arbejde for
Udviklingen af Landets Binæringer, fornemmelig
Fjerkræavlen og Kaninavlen. Fra 1892 var han
Sekretær i Foreningen til Fjerkræavlens
Fremme og i den norske Biavlsforening. T. har
udgivet flere Binæringsskrifter. For sin
Virksomhed har han modtaget Kongens
Fortjenstmedaille i Guld, ligesom flere Hædersgaver fra
Foreningerne.
M. H.
Thams [tams], Christian Marius,
norsk Forretningsmand, f. i Trondhjem 9. Sept.
1867, gennemgik Polytechnikum i Zürich og
blev Arkitekt for den norske Afdeling ved
Pariser-Udstillingen 1889, var Jurymedlem ved
Chicago-Udstillingen 1893 samt Medlem af
Udstillingskomiteerne i Sthlm 1897, Paris 1900,
Trondhjem 1908 og Oslo 1914. Indtraadte tidlig
i sin Faders betydelige Trælast-, Fisk- og
Grubeforretning, grundlagde Orkla
Grubeaktiebolag med Thamshavn og egen Jernbane,
deltog i Oprettelsen af Nordenfjeldske
Sprængstofaktieselskab samt af flere andre
nordenfjeldske og svenske Forretningsforetagender og
overtog 1912 Bestyrelsen af et af ham i
Forening med Fyrsten af Monaco og en Række
andre internationale Finansmænd grundlagt
stort Handelsselskab i Afrika og Paris. 1907—14
belgisk Generalkonsul i Trondhjem, senere
ministre plénipotentiaire for Monaco i Paris.
Wt. K.
Thamshavn [tams-], Orkedal Herred,
Sør-Trøndelag Fylke, et Strandsted ved Orklas
Udløb i Orkdalsfjorden SV. f. Trondhjem. Her er
Udskibningssted for Kobbermalmen fra Løkken
Gruber, hvortil der fører en Jernbane. En Række
Bedrifter, som ledes af Firmaet Thams, har sit
Sæde i T. I 1920 boede der i T. 173 Mennesker
i 22 Huse.
M. H.
Thamyris [’ta’] var efter et gr. Sagn en
thrakisk Sanger, der havde vovet at udæske
Muserne til en Væddekamp i Sang og til Straf
for sit Overmod blev berøvet Synet.
H. H. R.
Than (Thang), siamesisk Maal for tørre
Varer = 10 l.
H. J. N.
Than [tån], Mór (Moritz), ungarsk Maler,
f. 1828 i O-Becse, d. 1899 i Triest. Landsmanden
Barabas var hans første Lærer; senere
studerede han paa Wien-Akademiet under Rahl,
endvidere under Kuppelwieser, Führich o. a.
T. indtog en ledende Stilling i ungarsk
Kunstliv, var Direktør for det moderne ungarske
Galleri i Budapest, udførte Fresker til samme
Bys Nationalmuseum, der ogsaa ejer adskillige
af hans Staffelibilleder, malede »Frants Josef«
og »Deak« til Byens Raadhus og udsmykkede
Operaen og Ost-Bahnhof med Fresker. Af
hans Arbejder kan endvidere anføres »Leda«,
Selvportræt (og adskillige andre Portrætter),
»Attilas Gæstebud« (i Redoutebygningen i Pest),
»Odysseus og Nausikaa«, Alterbilleder til
ungarske Kirker m. v.
A. Hk.
Thana, se Salsette.
Thanatos [’ta’-] var hos Grækerne
Personifikation af Døden. I de homeriske Kvad er
Døden for det meste tænkt som den
uundgaaelige, haarde Naturlov, betegnet ved Skæbnen
(Moira) eller Dødsdæmonerne (Kererne), der
særlig viser sig paa Valen. Ogsaa flere af
Guderne, navnlig Apollon og Artemis, sender
stundom Død over Mennesker. Dog nævnes ogsaa i
Odysseen T. som Tvillingbroder til Søvnen. I
Hesiodos’ Teogoni hedder det, at Natten af sig
selv frembringer Ker’en og Døden, Søvnen og
Drømmene. Medens Søvnen er en mild
Gudsgave for Menneskeslægten, er T. uden
Medlidenhed og en Gru selv for Guderne. Euripides
fremstillede ham i »Alkestis« som »de dødes
Præst«, der i sin sorte Dragt kommer op fra
Underverdenen og med sin Offerkniv afskærer
den døendes Haarlok, som Præsten gjorde det
ved det til Døden viede Offer. Kun for Sisyfos
lykkedes det en Tid at narre T., som det
berettes i en gammel burlesk Fortælling.
I senere Tid træder Billedet om Søvnen og
Døden som Tvillingbrødre stedse mere frem.
Medens han endnu i Begyndelsen af den
klassiske Tid tænktes som en kraftig Mandsskikkelse,
Søvnen som ganske ung, fremtræder de i
senere Tiders Forestillinger væsentlig ens, som et
ungdommeligt Brødrepar, der ogsaa i Kunsten
fremstilles sammen, stundom med Vinger,
Døden med sænket eller slukket Fakkel. — Senere
Tider har væsentlig holdt sig hertil.
H. A. K.
Thanet, Isle of [’a^i£-əv-’þänit], den
nordøstlige Del af Kent County i Sydengland. I
ældre Tid var det en virkelig Ø, der ved et Sund,
Wantsume, var skilt fra Fastlandet. Dette Sund,
der var sejlbart i Romertiden, forsvandt helt i
14.—15. Aarh. T. er 106 km2. Her ligger
Badestederne Margate, Broadstairs og Ramsgate, og
paa Nordøstspidsen (North Foreland) findes et
Fyrtaarn. Nordsøkysten bestaar af stejle
Kridtklinter. T. var Sachsernes første Besiddelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
