Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thrane, Waldemar - Thrane, Wildenrath Christian Carl Boeck - Thraniterbevægelsen - Thrap, Daniel Smith - Thrap-Meyer, Henrik - Thrasybulos - Thrasyllos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Fjeldeventyret«, der har holdt sig lige til vor Tid.
(Litt.: I. G. Conradi, »Musikkens
Udvikling . . . i Norge« [Oslo 1878] og »Nordisk
Musiktidende« [Oslo]).
I. H.
Thrane, Wildenrath Christian
Carl Boeck, dansk Musikhistoriker, f. i
Fredericia 2. September 1837, d. i
Kjøbenhavn 19. Juni 1916, cand. jur. 1863,
Justitssekretær i Højesteret 1878. Hans mange
litterære og æstetiske Interesser førte ham
tillige ind paa Skribentbanen. I Halvfjerdserne
skrev han Teater- og Musikkritik i »Illustreret
Tidende« og vakte allerede derved megen
Opmærksomhed for sig, hvilken yderligere
befæstedes ved hans smukke Debutarbejde »Danske
Komponister« (1875) med Monografier over
Weyse, Kuhlau, Hartmann og Gade. Grundige
musikhistoriske Studier og et udpræget
Fremstillingstalent i Skildringen af baade det
personlige og hele Tidsalderens Karakter
udmærker dette Arbejde saavel som hans senere
udgivne Værker, »Rossini og Operaen« (1885) og
»Cæciliaforeningen og dens Stifter« (1901) med
levende Skildringer af Henrik Rung og hans
udmærkede Sangerkorps. Fremdeles mærkes de
som Manuskript trykte Foredrag »Napoleon og
Musikken« (1897) og »Fra Klavikordiets Tid«
(1898). Paa Tysk er af ham udk. den før nævnte
Monografi over Kuhlau, endvidere »Sarti in
Kopenhagen« (i »Sammelbände der internat.
Musikgesellschaft«, III). Fremdeles mærkes
hans store, af Studier i Rigsarkivet fremgaaede
Værk »Fra Hofviolonernes Tid«, Skildringer af
det kgl. Kapels Historie 1648—1848, væsentlig
efter utrykte Kilder, med tilhørende
Illustrationer (1908), et Kildeskrift af stor Bet. for den
danske Musikhistorie. Endelig hans
Mindeskrift »Weyse’s Minde«, ligeledes efter
hovedsagelig utrykte Kilder (udgivet 1916 efter hans
Død).
A. H.
Thraniterbevægelsen [tra-], se Thrane,
M. M.
Thrap [trap], Daniel Smith, norsk Præst
og Forf., f. i Aker 18. Septbr 1832, d. i Oslo 20.
Marts 1913, blev Student 1851, cand. theol. 1856,
var i de flg. 20 Aar Klokker ved Bergens
Tugthus og Personelkapellan ved Domkirken, var
derefter i 5 Aar residerende Kapellan paa
Modum og var til sidst 1880—1903 Sognepræst til
Petrus Menighed i Oslo. Fra den flittige
Forfatters Haand foreligger i Bergens og
Hovedstadens Blade et stort Antal Avisopsatser,
Anmeldelser og polemiske Indlæg, Biografier,
populære Fremstillinger og videnskabelige
Afhandlinger i Samleværker, Ugeblade og
Tidsskrifter, Oversættelser af Opbyggelsesskrifter,
Udgaver af Prædikensamlinger m. m. Særlig
mærkes en Række Bidrag til Norges
Kirkehistorie: »Hyrdebreve fra bergenske Biskopper«
(1875), »Biskop Schreuder’s Liv og Virksomhed«
(1877), »Bergenske Kirkeforhold i 17. Aarh.«
(1879), »Thomas von Westen og
Finnemissionen« (1882), »Bidrag til den norske Kirkes
Historie i 19. Aarh.« (1. og 2. Saml., 1884—90),
»Fra Biskop P. O. Bugges Haand« (1886),
»Bergens Stifts Biskopper og Præster efter
Reformationen. Biogr. Efterretn. saml. af J. F.
Lampe« (1896), »Kristiansands Stifts Præster i
17. Aarh.« (1899) og »W. A. Wexels. Livs- og
Tidsbillede« (1905).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Thrap-Meyer [’trap-’mæjər], Henrik,
norsk Arkitekt, f. i Bergen 31. Juli 1833, d. 29.
Decbr 1910, studerede 1855—59 Arkitektur og
Ingeniørfag ved Polyteknikum i Hannover,
derefter et Aar ved Zürichs Polyteknikum. I de
følgende Aar (1860—63) var han dels Lærer
ved Bergens Tegneskole, dels ansat paa
Kontoret hos Stadskonduktøren i Oslo, hvor han
siden 1864 levede som privatpraktiserende
Arkitekt. Han var Departementets
Konsulent ved en hel Del offentlige Bygninger og
tegnede selv en Række Skoler og Kirker
rundt om i Landet. Af Bygninger, hvortil han
gav Tegning, kan nævnes det store
Kompleks »Victoria Terrasse« (Oslo), Oslo
Bispegaard og Kristiansands Domkirke. T. var den
første Arkitekt, som sendte færdige norske
Træhuse til England og Frankrig, ligesom han var
den første norske Arkitekt, hvem det blev
overdraget at tegne Montrerne og Pavillonerne for
Norges Deltagelse i forskellige
Verdensudstillinger (Wien 1873, Philadelphia 1875, Paris
1878). Han var med at stifte den norske
Haandværks- og Industriforening, og den norske
Ingeniør- og Arkitektforening; i en lang Aarrække
(1874—99) var han Medlem af Direktionen for
Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring.
(K. F.). C. W. Sch.
Thrasybulos [gr. -’sy’-], 1) Tyran i Milet,
var samtidig med Periandros i Korinth og
regerede vistnok i Beg. af 6. Aarh. f. Kr. Han
førte en langvarig Krig med den lydiske Konge
Alyattes.
2) Tyran i Syrakus, fulgte 467 f. Kr. efter sin
Broder Hieron, men blev efter et Aars Forløb
fordrevet p. Gr. a. sin Grusomhed.
3) athenisk Hærfører og Statsmand,
udmærkede sig først i den peloponnesiske Krig. Da
Oligarchiet indførtes i Athen (411 f. Kr.),
kommanderede han netop Flaaden ved Samos og
modsatte sig ivrig Forfatningsforandringen.
Derimod arbejdede han for Alkibiades’
Tilbagekaldelse. I de flg. Aar kæmpede han
heldig paa Søen; han deltog i Slaget ved de
arginusiske Øer, hvor han tillige med Theramenes
fik det Hverv at redde de skibbrudne fra de
ødelagte Skibe, hvilket blev umuliggjort af
Storm. Under de 30’s Regering i Athen (404)
blev han fordrevet og besatte med en Del
andre Demokrater Kastellet Fyle i Attike,
hvorfra han snart rykkede frem mod Athen. Han
satte sig fast i Peiraieus, slog de 30 og
genoprettede Demokratiet i Athen (403). Endelig
udmærkede han sig 389, da han med en Flaade
blev sendt op til Hellespont, hvor han erobrede
flere Byer og saaledes lagde Grunden til
Athens ny Søforbund. Han blev imidlertid kort
efter dræbt paa et Strejftog.
H. H. R.
Thrasyllos [gr. -’tra’-], 1) athenisk
Hærfører, kommanderede 411 Flaaden ved Samos
sammen med Thrasybulos og førte senere
heldige Kampe. Han var en af Feltherrerne ved
de arginusiske Øer og blev henrettet efter en
ulovlig Folkebeslutning, beskyldt for
Forsømmelighed ved Bjergningen af de skibbrudne.
2) en Athener, der 320 f. Kr. oprejste et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
