- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tischendorf, Lobegott Friedrich Constantin - Tishri - Tisi, B. - Tisifone - Tislund-Stenen - Tisnaren - Tispe - Tissafernes - Tissandier, Gaston - Tisserand, François Felix - Tissierografi - Tissier-Legering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid har været meget skattet af de teologiske
Studerende. T. har desuden besørget en
Udgave af Septuaginta (1850), af apokryfe
Apostelakter (1851), af apokryfe Evangelier (1853) og
af apokryfe Apokalypser (1866) samt skrevet
forsk. Rejseskildringer og populære Arbejder
som »Reise in den Orient« (1845), »Aus dem
heiligen Lande« (1862), »Wann wurden unsere
Evangelien verfasst?« (1865).
H. M.

Tishri, Jødernes syvende Maaned, nærmest
svarende til vor Oktober, Forsoningsdagens og
Løvhyttefestens Maaned.
(V. O.). J. P.

Tisi, B., se Garofalo.

Tisifone [græsk -’fo-], se Erinyer.

Tislund-Stenen, en vældig, indskriftløs Sten
paa Tislund Mark, Brørup Sogn, Ribe Amt, om
hvilken man i nyere Tid har udtalt den
uhjemlede Gisning, at det var denne Sten, som
Harald Blaatand havde villet rejse paa sin Moders
Gravhøj. Stenen er en af de største af de fra
Danmark kendte Vandreblokke (se
erratiske Blokke); dens Højde er c. 3,8 m, dens
største Længde c. 4,4 m. (Litt.: »Dania« I,
143; Wimmer, »Danske Runemindesmærker«
I, 46).
V. D.

Tisnaren, Sø i Mellemsverige i Skovegnene
mellem Södermanland og Östergötland. 43,5 m.
o. H., 39 km2. Omridsene er meget
uregelmæssige, og der findes en Mængde Øer. Afløb til
Nyköpingsån. — Tisnarens Kanal forener
Søerne T., Fjällaren og Tislången; Kanalen
anlagdes 1910—15 og er 17,5 km lang (heraf 2,3
km gravet Kanal). Dybde 1,5 m.
M. H-n.

Tispe, Benævnelsen paa en Hunhund.
S. F.

Tissafernes var under den peloponnesiske
Krig i Slutn. af 5. Aarh. f. Kr. persisk Satrap
i Lydien og Karien. Han hjalp som saadan
Spartanerne mod Athen med Pengebidrag,
mod at de overlod ham en Del af Athenernes
Besiddelser. Han viste sig imidlertid troløs
mod dem og traadte i Forbindelse med
Atheneren Alkibiades, hvem han hjalp med at komme
tilbage til Athen fra Landflygtigheden, men
ogsaa ham svigtede han senere. Imidlertid fik
T. en Medbejler i Kyros d. Yngre, Kong
Dareios II’s Søn, der fik Bestyrelsen af en Del af
hans Lande, og det kom endog til aaben Krig
mellem dem. Da Kyros efter Faderens Død
beredte sig til at styrte sin Broder, Kong
Artaxerxes, fra Tronen, røbede T. hans Planer og
førte en Del af Kongens Tropper i Kampen mod
Kyros. Efter Slaget ved Kunaxa (401) lokkede
han Førerne for Kyros’ græske Lejetropper til
sig og lod dem forræderisk dræbe. Han fik
derpaa igen Herredømmet over en stor Del af
Lilleasien; men da han var bleven slaaet af den
spartanske Konge Agesilaos, lod Perserkongen
ham dræbe.
H. H. R.

Tissandier [tisã’die], Gaston, fransk
Videnskabsmand og Luftskipper, f. 21. Novbr 1843
i Paris, d. smst. 7. Septbr 1899. T., der
studerede Kemi og blev Lærer ved Association
polytechnique
i Paris, har især vundet Navn som
Aëronautiker, dels i Praksis (bl. m. a.
Flugten fra det belejrede Paris 1870 med Ballon og
en Ballonopstigning til en Højde af 8600 m, der
især foretoges i spektroskopisk Øjemed, og som
kostede hans to Ledsagere Livet), dels som
Skribent: Voyages aériens (1870), En ballon
pendant le siége de Paris
(1871), Histoire des
ballons et des aéronautes célèbres
(1877).
Desuden har T. skrevet en Række gode
Ungdomsbøger og udgav fra 1873 Ugeskriftet La nature.

Tisserand [ti’srã], François Felix, fr.
Astronom, f. 13. Jan. 1845 i Nuits-Saint-Georges
(Côte d’Or), d. 20. Oktbr 1896 i Paris, studerede
ved École Normale i Paris, ansattes 1866 som
Adjunkt ved Observatoriet i Paris, blev 1873
Direktør for Observatoriet i Toulouse, som han
omorganiserede, succederede 1878 Leverrier i
Akademiet, blev Medlem af Bureau des
Longitudes
og kaldtes til Sorbonne, først som Prof.
i rationel Mekanik, fra 1883 i Himmelmekanik.
1868 sendtes T. til Malakka for at observere
den totale Solformørkelse og ledede 1874 og
1882 den franske Ekspedition for at observere
Venus-Passagen henh. i Japan og Martinique.
1892 blev T. Direktør for Observatoriet i Paris.
T. er en af 19. Aarh.’s mest betydelige
teoretiske Astronomer, og hans Arbejder, der
fornemmelig beskæftiger sig med de forskelligste
Problemer i Himmelmekanikken, udmærker sig
ved en sjælden Klarhed og Eksakthed; specielt
er dette Tilfældet med hans klassiske Traité de
mécanique céleste
(I—IV, Paris 1888—96), som
viser os den fysiske Astronomi i Slutn. af 19.
Aarh. Foruden i dette Hovedværk er hans
talrige Afhandlinger publicerede af Akademierne i
Paris, Toulouse, Montpellier og den af ham 1884
grundede og til hans Død redigerede Bulletin
astronomique
, hvor han 1889 i Bd VI
offentliggjorde sin bekendte Afhandling: Sur la théorie
de la capture des comètes périodiques
, som
indeholder det for Studiet af periodiske
Kometer fundamentale T. Kriterium, ɔ: Relationen
mellem Kometbanens Elementer, før og efter
den blev perturberet. Sine mere populære
astronomiske Afhandlinger har T. meddelt i
forsk. Aargange af Annuaire du Bureau des
Longitudes
. Som Direktør for Observatoriet i
Paris har han udgivet Annales de
l’Observatoire de Paris: Mémoires
, Bd XXI—XXII,
Observations 1885—88. I den korte Tid, T.
bestyrede dette Institut, har han mere end nogen
anden hævet det til den Anseelse, det nu nyder,
saavel ved at sætte ny Foretagender i Gang, f.
Eks. de store fotografiske Maanekort, som ved at
fortsætte de af hans Forgænger Mouchez (s. d.)
paabegyndte Arbejder: Fotografering af
Himmelen og Udgivelsen af den store Stjernekatalog,
samt hvad der staar i Forbindelse hermed. Af
T.’s andre Arbejder nævnes: Recueil d’exercices
sur le calcul infinitesimal
(Paris 1876). 1899
afsløredes en Buste af T. i hans Fødeby.
J. Fr. S.

Tissierografi, en efter Opfinderen opkaldt
primitiv Ætsningsmetode for Litografi og
Bogtryk, som aldrig kom helt ud over
Forsøgsstadiet.
E. S-r.

Tissier-Legering [ti’sie-] bestaar af 97
Dele Kobber, 2 Dele Zink, 0,5 Dele Tin, 0,5 Dele
Arsen, er saaledes en Art Rødgods; den er
haard og temmelig strækkelig, anbefales derfor
som Metal til Tappelejer. Ulempen er dens ret
store Arsenindhold, som det er vanskeligt at
faa ensfordelt i Massen og umuligt at bevare
ved Omsmeltning. T. L. har derfor ikke
vundet Udbredelse.
(F. W.). Carl J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free