- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tivoli (i København) - Tixtla - Tizian - Tjald - Tjalk - Tjeggelvas - Tjeka - Tjeld (se Tjald) - Tjeld (d. s. s. Strandskade) - Tjeldsund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedindgang blev i 1879 afløst af Arkitekt, Professor
V. Dahlerup’s Indgangsportal, udført i
Trækonstruktion. I 1890 opførtes, efter Tegning af
Arkitekterne Blichfeldt og Rich. Bergmann,
den nuværende Façadebygning mod
Vesterbrogade med Indgangsportalen, Wivel’s
Restaurant, T.’s Kontorer og Apolloteatret. Det første
Pantomimeteater blev opført 1843. Det
nuværende Pantomimeteater med Paafugletæppet
blev opført 1874 efter Tegning af Professor
Dahlerup. Den nuværende Basarbygning med
Façade mod T. og Bernstorffsgade blev opført
1909 efter Tegning af Arkitekt K.
Arne-Petersen. Fregatten paa Søen blev bygget i
Udstillingsaaret 1888. En Vinternat 1901 sprang den
læk og gik til Bunds, hvorefter den blev
ophugget. Labyrinthen, som var udført efter
Tegning af Bernh. Olsen, blev aabnet 1877 og
nedlagt 1905. — Antallet af besøgende Gæster
foruden faste Abonnenter og Frikort var i 1843,
hvor Sæsonen kun varede 7 Uger, 174609 og i
1844 372227. I 1926 var Besøget 1679463; det
største Besøgtal paa en Sæson var i 1919:
1925302. Det største Besøg paa en enkelt Dag
var 2. Pinsedag 1926, da der foruden
Abonnements- og Frikort var 51764 betalende Gæster.
Tallet 1 Million for Aarsbesøg naaet første Gang
1916. (Litt.: »Tivolis Festalbum 1893«; Peter
Engel
, »Kjøbenhavns Tivoli i femti Aar«; Axel
Guthmann
og Anton Melbye, »Tivoli«;
C. A. Clemmensen, »Tivoli gennem 75
Aar; G. K. Harvild, »Tivoli i Fortid og
Nutid«).
(Bernh. O.). R. R.

Oslo T. var oprindelig det allerede i Slutn.
af 17. Aarh. omtalte Beværtnings- og
Forlystelsessted »Klingenberg« (»Klinkenberg«), som
skiftede Navn 1877, da den sv. Teaterdirektør
Knut Tivander overtog dets Ledelse. Paa
Klingenberg bestod Forlystelserne væsentlig af
tyske og danske Sangerindeselskabers
Præstationer i Etablissementets saakaldte »Apollosalon«,
medens der ogsaa af og til gaves
Friluftskoncerter, og paa dets store — senere nedbrændte
— Sommerteater Forestillinger af fremmede
Skuespillerselskaber. Af saadanne kan særlig
nævnes den svenske Teaterdirektør Åhman’s
Selskab i Beg. af 1870’erne samt det
Tivander’ske Operetteselskab. Blandt de fremmede
Kunstnere, der har optraadt paa T. Teater, er
ogsaa den franske Skuespiller Febvre, som med
et fransk Selskab gav nogle Forestillinger der
i Novbr 1893.

Til T. knytter sig ogsaa et Par norske
Teaterforetagender, der dog ikke blev af nogen
længere Varighed; det 1893 oprettede »Karl
Johans-Theatret« havde først under Ledelse af
Skuespiller Olaf Hansson og senere af
Forfatteren Axel Maurer sit Lokale paa T. indtil 1896,
da det maatte nedlægges; ligeledes det fra 1899
til 1901 bestaaende »Secondtheatret«, der
oprettedes af den norske Skuespiller Dore Lavik
og hans danskfødte Hustru Ludovica
Levy-Lavik. I de forløbne Decennier af 20. Aarh. har
T.’s Lokaler været anvendt til
Cirkusforestillinger, senere til Kinematograf og som
Tilholdssted for diverse Varieté- og
Kabaretforetagender, der har haft en kortere ell. længere
Levetid. — Oslo T. var især i Varieteernes
Blomstringstid et yndet og meget søgt
Forlystelsessted, uden at det dog nogen Sinde paa
langt nær har haft den Betydning for og
Indflydelse paa Folkelivet i Oslo, som Tilfældet har
været med Kjøbenhavns T. for den danske
Hovedstads Vedkommende.
(T. B.). Wt. K.

Tixtla [’tiktla], T. de Guerrero, By i
Mexiko, Stat Guerrero, ligger 10 km ØNØ. for
Statens Hovedstad Chilpancingo og 1380 m over
Havet. 7000 Indb. T. var tidligere Hovedstad i
Guerrero. T. er under Regnperioden et yndet
Tilflugtssted for de rige Beboere af Acapulco. I
Omegnen findes Sølvminer.
(H. P. S.). M. V.

Tizian, se Vecellio.

Tjald ell. Tjæld (oldn. tjald) bruges i
Gammeldansk (især i Folkeviserne) som oftest i
Betydningen Tæppe (»Hr. Peder under
Tjalden saa, saa væn en Dotter der hos hende
laa«), sjældnere har det Betydningen Telt
(»der de kom til Brattingsberg, der slog de op
Silketjald«); hos nyere danske Digtere er
derimod den sidste Betydning den almindeligste
(»Himlens sorte Tjeld«, Chr. Winther). I
norske Maal bruges T. (Tjeld) vedvarende i
begge Betydninger, hvorimod det i almindelig
Nutidsdansk er fortrængt af det nedertyske
Laaneord Telt, hvortil svarer højtysk Zelt. Af
T. er afledet Verbet tjælde, udspænde eller
ophænge Tæpper, og Subst. Tjælding, der
især betegner et Sejltag, spændt over et Skib.
V. D.

Tjalk, et Fartøj, hvis Skrog er rundgattet
(bredt for og agter) og fladbundet med en
Rejsning som en Jagt, dog at Mast og Stang
er i eet Stykke. T. er forsynet med Sværd paa
Siden, der nedsænkes under Krydsning for at
formindske Afdrift; T. forekommer hyppigst i
Nordtyskland og Holland. Typen er stærkt
beslægtet med »Kuf« og Evert.
(C. L. W.). C. B-h.

Tjalk.
Tjalk.


Tjeggelvas, Sø i det nordlige Sverige,
Norrbottens Län. 453 m o. H., 24 km lang, største
Bredde 4 km, 43 km2. T. gennemstrømmes af
Pite älv. Den nordvestlige Del omgives af de
høje Fjelde Muotoaktjåkko (1386 m) og
Aujekktjåkko (1378 m). Den sydøstlige Del omgives af
Birke- og Fyrreskov paa lavere Terrain.
M. H-n.

Tjeka, d. s. s. Tsjeka (s. d.).

Tjeld, d. s. s. Tjæld, se Tjald.

Tjeld, d. s. s. Strandskade.

Tjeldsund, Herred, Steigen
Sorenskriveri, Narvik Politidistrikt, Nordland Fylke. 223,6
km2 med (1920) 1539 Indb., 6,9 pr km2.
Herredet svarer til T. Sogn af Lødingen
Præstegæld og omfatter den østlige Del af Tjeldøen
og Fastlandet N. f. Tjeldsundet og Ø. f.
Ramsundet i den ydre Del af Ofotfjorden. Det
omgives af Herrederne Lødingen, Evenes og
Trondenes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 06:02:02 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free