- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjenesteforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skudsmaalsbogsinstitutionen, indført lige Retsstilling for begge Parter
i Tilfælde af Aftalens Misligholdelse (tidligere
var Reglerne strengere for Tyendet end for
Husbonden) og indført mere effektive
Beskyttelsesregler for Tyendet, navnlig m. H. t. dets
Boligforhold. Medhjælperlovens Regler kan ikke
fraviges til Ugunst for en Medhjælper under
18 Aar. Er Medhjælperen derimod over denne
Alder, kan Parterne med faa Undtagelser (f.
Eks. den syge Medhjælpers Krav mod
Husbonden) frit aftale, hvorledes de vil ordne
Retsforholdet mellem sig. Men paa de Punkter, hvor
ingen afvigende Aftale er truffet, gælder de
allerfleste af Medhjælperlovens Regler ogsaa
for voksne Medhjælpere. — I øvrigt er de
vigtigste Regler om Retsforholdet mellem Husbond
og Medhjælper følgende:

I. Forholdets Stiftelse. Husbonden
skal være myndig (21 Aar) for paa egen Haand
at kunne indgaa Aftalen. Er han under 21 Aar,
eller umyndiggjort, maa Aftalen indgaas paa
hans Vegne af Værgen. For Medhjælperens
Vedkommende findes Reglerne om hans
Habilitet nu i Myndighedsloven af 30. Juni 1922.
Herefter kan enhver, der er fyldt 18 Aar eller
er gift, retsgyldigt bortfæste sig som
Medhjælper. Er han under 18 Aar, indgaas Aftalen af
Forældremyndighedens Indehaver; men en
saaledes indgaaet Aftale kan Medhjælperen, for
saa vidt han er fyldt 15 Aar, selv ophæve,
med mindre andet bestemmes af
Forældremyndighedens Indehaver. Har en Person under
18 Aar indgaaet Aftalen paa egen Haand, kan
Forældremyndighedens Indehaver i
Almindelighed ophæve den.

II. Forholdets Varighed.
Medhjælperloven gælder i Almindelighed kun for T.,
der er indgaaet for mindst een Maaned. Dog
gælder visse af Beskyttelsesreglerne, nemlig de,
der angaar Medhjælperens Kost, Bopæl, Pleje
i Sygdomstilfælde, Natarbejde og Undervisning,
ogsaa for kortvarigere T. Er Medhjælperen
under 18 Aar, kan Fæstemaalet ikke gyldigt
indgaas for længere Tid end eet Aar. I øvrigt beror
Forholdets Længde paa Aftalen. Er Forholdet
indgaaet for en Maaned, fortsættes det, indtil
det opsiges fra en af Siderne til den 1. i en
Maaned med 15 Dages Varsel. Er Forholdet
indgaaet for længere Tid, ophører det med den
vedtagne Tjenestetids Udløb, medmindre det
fornys. Er ingen bestemt Tjenestetid vedtaget,
anses det i Byerne indgaaet for en Maaned, paa
Landet til den første almindelige Skiftedag (1.
Maj og 1. Novbr), der indtræffer mindst en
Maaned efter Tiltrædelsen.

III. Parternes Rettigheder og
Pligter
. Medhjælperen skal indfinde sig i
Tjenesten senest Kl. 10 Aften paa den Dag,
Forholdet begynder, og skal blive i Tjenesten
indtil Kl. 12 Middag den Dag, det ophører. Selv
om Medhjælperen er fæstet til en vis Slags
Arbejde (f. Eks. som Kokkepige), er
vedkommende dog pligtig at udføre andet til hans eller
hendes Stilling og Evner passende Arbejde (f.
Eks. Stuepigegerning), naar den, der egentlig
skulde udføre dette Arbejde, p. Gr. a. Ferie,
Sygdom eller af andre Grunde midlertidig er
forhindret fra at udføre det. Medhjælperloven
giver visse Regler om Begrænsning i de unge
Medhjælperes Arbejdstid af Hensyn til deres
Undervisning og Uddannelse. Medhjælperen
maa i Almindelighed ikke anvendes til
Natarbejde. Medhjælperen maa ikke overlade sit
Arbejdes Udførelse til andre og er omvendt
ikke pligtig til at arbejde for andre end
Husbonden. Dog fortsættes T. i Tilfælde af
Husbondens Død eller Konkurs i et vist Tidsrum
med Boet, Enken eller Arvingerne. —
Husbonden skal yde Medhjælperen det aftalte
Vederlag, sædvanligvis i Form af et kontant
Pengevederlag (Løn) samt Kost og Logis. Lønnen
forfalder bagud ved Maanedens Udgang eller
i Tilfælde af T. med en Varighed af 1/2 Aar
eller længere saaledes, at den første Maaneds
Løn forfalder efter 3 Maaneders Forløb, den
anden Maaneds efter 4 Maaneders Forløb o. s. v.
Ved Landbrugsarbejde forfalder Lønnen med
2/3 i Sommerhalvaaret eller, saafremt
Forholdet kun er indgaaet for dette Halvaar med
2/3 i de 3 sidste Maaneder af dette.
Medhjælperens Lønkrav er fortrinsberettiget i
Husbondens Konkursbo eller som Gældsfragaaelsesbo
behandlede Dødsbo frem for almindelig Gæld;
dog gælder dette kun for Løn for Tiden efter
den sidste almindelige Skiftedag, der ligger
over 1 Aar forud for Konkursen eller
Dødsfaldet. Om Kosten og Logiset indeholder
Medhjælperloven særlige Beskyttelsesregler.
Medhjælpere under 18 Aar maa Husbonden ikke
give stærke Drikke. Husbonden er pligtig at
medtage Medhjælperen i sin Tjeneste. Han skal
holde hans Ejendele brandforsikrede og ham
selv ulykkesforsikret. Husbonden skal drage
Omsorg for, at Medhjælperen ikke unødigt
udsættes for Fare ved det ham paalagte Arbejde
eller de dertil benyttede Redskabers
Beskaffenhed. Bliver Tyendet sygt, skal Husbonden
drage Omsorg for hans Pleje enten hos sig selv
eller paa et Sygehus. Han maa ikke — selv
med Medhjælperens Samtykke —, lade en syg
og sengeliggende Medhjælper flytte, saafremt
dette medfører Fare for Medhjælperens
Helbred eller for Udbredelse af Smitte. Uanset
Medhjælperens Sygdom skal Husbonden yde
denne fuldt Vederlag, saa længe Medhjælperen
befinder sig i hans Hus og i modsat Fald
Kostpenge (mindst 1 Kr. 50 Øre om Dagen). Er
Sygdommen paadraget ved Medhjælperens eget
utilbørlige Forhold (f. Eks. en Kønssygdom), er
Husbonden dog kun pligtig at yde ham Kost
og Logis, saa længe han er i hans Hus (altsaa
hverken Løn eller Kostpenge). Dør Tyendet,
forinden Tjenestetidens Udløb, kan Arvingerne
dog i intet Tilfælde kræve Løn, der forfalder,
efter at Medhjælperen er blevet
uarbejdsdygtig. Begravelsesomkostninger er Husbonden
uvedkommende, og det samme gælder de
positive Helbredelsesomkostninger, med mindre
i disse skyldes uberettiget Flytning af
Medhjælperen eller Sygdom paadraget denne ved
utilbørligt Forhold fra Husbondens Side. Endelig
bemærkes, at Medhjælperen har Krav paa en
vis Frihed, afpasset efter T.’s Varighed.

IV. T.’s Ophør og Virkningerne af
dets Misligholdelse
. Medhjælperen kan
undlade at tiltræde Tjenesten, naar Husbonden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free