- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toowoomba - Top (botanik) - Top (Træers) - Top (Søværn) - Top (Leg) - Topantiloper - Topas - Topasglas - Topasklippen - Topazolit - Topblomstret - Topdalselven - Topdiameter - Topdykker - Tope - Topeka - Topelius, Zacharias, d. æ.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Toowoomba [tu.’wu.mba], By i Queensland,
Australien, ligger 586 m over Havet paa det
Plateau, som danner Vandskellet mellem
Murray-Systemet og Kystfloderne, har (1922) 20702
Indbyggere.
M. V.

Top (bot.) kaldes i Formlæren en
endestillet, klaseformet sammensat Blomsterstand, f.
Eks. hos Hestekastanje (Svikler i T.), mange
Græsarter, saasom Havre, Rapgræs, Svingel o. a. (Aks
i T.), mange Kurvblomstrede (Kurve i T.).
A. M.

Top bruges som Betegnelse for et Træs Grene
med den i Kronen værende Del af Stammen.
Topbrænde, Topkvas som Modsætning
til Brænde og Kvas af Stamved.
C. V. P.

Top (Søv.), Udtryk for en Mast med
Stænger og andet Tilbehør; Stor-, For- og
Kryds-T. T. af en Stang, øverste Ende af
Stangen; at toppe en Raa, at give den en fra
Horisontalen afvigende Stilling; sker ved at hale
i den ene og fire paa den anden Toplent
(s. d.); toppe og brase: at pynte paa
Ræernes Stilling, saa at de — naar Skibet ligger
til Ankers — kommer til at hænge horisontalt
og lodret paa Skibets Længderetning; T.-Reb:
et svært Tov, hvori et Takkel befæstes. T.-Sejl,
et mindre Sejl, der føres oven over Gaffelsejl;
i Skonnerter, hvis Rejsning kun bestaar af to
Dele, og som altsaa ikke har Mærs, benævnes
de næstunderste Raasejl T.-Sejl. Topsgast:
en Matros, som fører Tilsyn med eller arbejder
paa en T. ɔ: en af Masterne.
(C. L. W.). C. B-h.

Top, spille T., en Børneleg, der særlig øves
om Foraaret i det Fri, »Toppetiden«. Toppen,
drejet af haardt Træ med en Metaldup i den
nederste Ende, sættes i Gang ved at blive
knipset mellem Tommel- og Pegefingeren eller
Langemand, og holdes i Gang ved Slag med
en Pisk. Fingertoppen (Spindekonen)
et lille Metalhjul med Akse, sættes i Gang paa
Bordet. Syngetoppen, der kan frembringe
en brusende, syngende Lyd, sættes i Gang ved
Hjælp af et løst Haandtag og en Snor, der kan
vikles om dens øverste Ende. (Litt:
Haddon, The study of man [London 1898], S. 255;
Fr. Knudsen, »Billeder af middelalderlige
Lege og Idrætter paa en Sølvkande i
Nationalmuseet« [1917]; »Topspil«, med Tegn. af P.
Linde
, »Berl. Tid.« 24. Apr. 1927).
Fr. K.

Topantiloper eller Dukker, se
Antiloper, S. 818.

Topas, en Ædelsten, er i kemisk Henseende
et fluorholdigt Aluminiumsilikat (Al2F2SiO4,
hvor dog oftest F delvis er erstattet af OH).
T. danner smukke rhombiske Krystaller med
udpræget Spaltelighed efter Basis; Krystallerne
er oftest gennemsigtige og farveløse eller af
klar, gul, rød, blaalig eller grønlig Farve.
Haardheden er 8, og Vægtfylden 3 1/2; Lysbrydningen
er svagere end hos de fleste andre Ædelsten.
T. findes ret udbredt, men kun i smaa
Mængder, paa Tinsten- og Pegmatitgange, saaledes
f. Eks. ogsaa i ringe Mængde i Kryolitten ved
Ivigtut, sjældnere i Hulrum i Liparit; den er
dannet ved pneumatolytiske Processer. En
pragtfuld Krystal paa lidt over 10 kg Vægt,
fuldkommen klar og vingul, findes i
Mineralkabinettet i Leningrad; den stammer fra
Egnen ved Urulga i Transbaikal-Landet. Andre
berømte Findesteder for krystalliseret T. er
Egnen ved Jekaterinburg i Ural, Schneckenstein
og Altenberg i Sachsen, Elba, Cairngorm
(Skotland), San Louis Potosi (Mexiko), Kioto
(Japan); endvidere Ceylon og Minas Geraes, hvor
T. forekommer paa sekundært Leje (i Grus).
Pyrofysalit er en uigennemsigtig, gullig
hvid Varietet, som findes i store Krystaller
ved Fossum i Norge og Finbo i Sverige;
Pyknit er en stænglet Varietet fra Altenberg. Som
Smykkesten anvendes især den gule T. fra
Minas Geraes; visse Varieteter af denne har den
Egenskab ved Glødning at blive røde
(»brasiliansk Rubin«). I Stedet for den ægte
brasilianske T. anvendes ofte den billigere »brændte«
Ametyst (»bøhmisk T.«, se Kvarts).
Juvelerernes »orientalsk T.« er en gul
Varietet af Korund.
(N. V. U.). O. B. B.

Topasglas, gulfarvet Glas, sædvanlig Blyglas
farvet med Uranoxyd.

Topasklippen Schneckenstein ved Auerbach
i Sachsen er en 24 m høj Klippe, som bestaar
af en Breccie af Skiferfragmenter,
sammenkittede af Kvarts og Topas, hvilken sidste i
Forbindelse med Turmalin tillige imprægnerer
Skiferen. Topasen danner delvis smukke gullige
Krystaller. Lignende med Topas imprægnerede
Stenarter (T. eller Topasfels) findes flere
Steder i Omegnen, samt paa Mount Bishoff i
Tasmanien.
(N. V. U.). O. B. B.

Topazolit, se Granat.

Topblomstret, se Rundskulpe.

Topdalselven eller Tovdalselven, betydeligt
Vasdrag (109 km) i det søndenfjeldske Norge
med Udløb i Topdalsfjorden Ø. f. Kristiansand.
Det gennemstrømmer Herrederne Valle,
Bygland, Aamli, Herefoss og Tveit.
Nedslagsdistriktet er 1885 km2. T. danner en Række
Vandfald og opgives at repræsentere 46400 effektive
H. K., hvoraf Staten ejer 4150.
(N. S.). M. H.

Topdiameter, d. s. s. Toptykkelse.

Topdykker, se Lappedykkere, S. 447.

Tope, se Stupa.

Topeka [tå’pi.ka], By i U. S. A., Hovedstad
i Staten Kansas, ligger 91 km V. f. Kansas
City paa begge Bredder af Kansas River og
er et Knudepunkt paa Union Pacifik Banen.
(1920) 50022 Indbyggere. Industrien er ret
betydelig og mangesidet. Der findes i T. højere
Skoler,Hospitaler og en Sindssygeanstalt.
G. Ht.

Topelius, Zacharias, d. æ., finsk
Folkemindesamler (1781—1831). Under sin lange
Virksomhed som Læge kom T. i intim Berøring
med den finske Landbefolkning, og det var
hans Interesse at samle paa gamle finske
Oldkvad. Resultatet af hans Indsamling nedlagde
han i Værket: »Suomen kansan vanhoja runoja
ynnä myös nykyisempiä laulujo« (Det finske
Folks gamle Oldsange og nye Sange, I—V
(1822—31). Dette indeholder forskellige episke Sange
og Trylledigte, dog tillige enkelte Digte af
moderne Forfattere; men der gives fyldig Besked
om, hvorfra Digtene stammer eller er
optegnede. T. er den første, som har udgivet finske
Samlinger; hans Arbejde blev Eksempel for
E. Lönnrot, som havde det Held efter T.’s Død
at finde det væsentligste Materiale til
»Kalevala« i den Egn, T. havde udpeget som den
interessanteste.
O. Th.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free