- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
641

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tortula - Tortulaceæ - Tortur - Tortus - Toruń - Torungen - Torup, Sophus Carl Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbagekrummede, frisk-grønne Blade, hvis Nerve løber ud
i en lang, tilbagebøjet, farveløs Haarspids. Af
andre hyppig forekommende Arter kan nævnes
T. muralis (L.), som vokser paa Mure, og T.
subulata
(L.) paa Jord. I alpine Egne, f. Eks.
paa den skandinaviske Halvøs Fjelde, er den
nydelige T. norvegica (Web.-fil.) med rød
Haarspids ikke sjælden.
C. J.

Tortulaceæ, se Mosser, S. 347.

Tortur. Medens den nationale,
germansk-nordiske Ret ikke kendte T. i Straffesager, men
som Afgørelsesmidler benyttede Ed, Gudsdom,
Tvekamp o. l., førte den paa Romerretten
byggede kanoniske Ret T. med sig først i kirkelige
Sager (Kætteri, Mened, Trolddom), senere
ogsaa ved borgerlige Forbrydelser (Inkvisitionen,
Inkvisitionsprocessen). Fra 15. til Slutningen af
18. Aarhundrede og navnlig efter Emanationen
af Constitutio Carolina 1532 for hele det tyske
Rige var T. anerkendt som et fuldt lovligt
Tvangs- og Oplysningsmiddel i Straffesager i
næsten hele den civiliserede Verden. T. maatte
som Regel ikke bringes til Anvendelse,
medmindre der alt forelaa Formodning om sigtedes
Skyld, og besluttedes ved Retskendelse. T.
foregik i Overværelse af Dommer og Retsskriver,
der til Protokollen nøje anførte de anvendte
Torturmidler, sigtedes Holdning under T. og de
derunder afgivne Tilstaaelser. Sigtede kunde
dog kun dømmes, naar han senere i frit Forhør
gentog sine Bekendelser. Lykkedes det ikke at
afpresse Tilstaaelse, maatte sigtede frikendes,
hvorefter Dommeren risikerede baade Straf og
Erstatning til den mishandlede. Faren herfor
var dog ikke stor. T. kunde anvendes om
fornødent i 2—3 Omgange, efter Forbrydelsens
Grovhed af forskellig Skarphed, men stigende
i Styrke for hver Gang. Ved større Forbrydelser
anvendtes saaledes: 1. Gang: Tommeskruer; 2.
Gang: Udstrækning af Legemet ved Tove i
Arme og Ben, Ophængning i Hænderne eller
Fingrene med Vægte (af forskellig Tyngde)
under Fødderne; 3. Gang: Paternosterbaandet, den
spanske Støvle, Brænden med Fakler under
Armene, Fodsaalerne eller andre ømfindtlige
Steder. I øvrigt havde næsten hver By sine
Yndlingsmidler og særegne Kvalifikationer. —
I Danmark benyttedes T. ganske sikkert tidlig
ifølge de forskellige Stadsretter, men ved D. L.
(1683) blev T. forbudt undtagen over for
Straffanger og i Majestætsfornærmelsessager
(derunder Højforræderi); 1686 indførtes T. imidlertid
paa ny for den kjøbenhavnske
Inkvisitionskommission, der undersøgte og paakendte Sager om
Tyveri, Hæleri, Løsagtighed, Trolddom m. m.
(se Stokhus). Denne Anvendelse af T.
ophævedes først fuldstændig 1837.
A. Gl.

I Norge kendte Lovgivningen ikke T., før
den i stærkt begrænset Udstrækning blev
indført ved N. L. Lovbogens Bestemmelser har
ikke haft synderlig praktisk Betydning, og de
blev ophævede ved Grundlovens § 96.
K. Ø.

Tortus, se Testudo.

Toruń [’tarunj], tysk Thorn, Hovedstad
i polsk Wojwodi Pomorze, ved højre Bred af
den her 750 m brede Weichsel, over hvilken
der fører en 1 km lang Jernbanebro, (1921)
39335 Indbyggere. T. bestaar af den gamle
Bydel (grundet 1231) og den nye (grundet 1264),
der blev forenede 1454. Hertil kommer de
nyere Bydele mod Øst. Langs Weichsel omsluttes
T. af krenelerede Mure og Taarne, men omgives
for øvrigt, i en Afstand af c. 8 km, af 13 Forter,
af hvilke 8 ligger paa højre Side af Weichsel,
5 paa venstre. Blandt Byens 3 evangeliske og 3
katolske Kirker nævnes Johannes-Kirken, med
det ældste Billede af Kopernikus, endvidere
nævnes Raadhuset, et 15 m højt skævt Taarn
fra den gamle Fæstningsmur, Rester af et 1454
ødelagt Ordensslot med det saakaldte Dansker
Taarn, samt flere Privatbygninger med smukke
Gavle i gammel hanseatisk Stil. T. er Sæde for
en Landret, en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken, et Handelskammer og har et Gymnasium
med Realgymnasium og Lærerindeseminarium.
1923 oprettedes af forskellige Biblioteker det
saakaldte Ksiaznica Miejska im. Kopernika w
Toruniu (Kopernikus’ Biblioteket i T.) med c.
100000 Bind. Jernstøberi, Fabrikation af
Maskiner, Sæbe, Mineralvande, Chokolade,
Spiritus, Eddike, livlig Korn- og Træhandel. — T.
blev grundlagt 1231 af den tyske Orden. 1411
sluttedes den 1. Fred i T., ved hvilken
Samogitien blev afstaaet til Polen. 1454 sagde Byen
sig løs fra den tyske Orden og gav sig ind
under den polske Konges Beskyttelse; samtidig
ødelagde Borgerne Ordensslottet. Den herved
fremkaldte Krig endte 1466 med den anden
Fred i T., ved hvilken Vestpreussen og
Ermeland kom under Polen. 1724 blev
Jesuiterkollegiet stormet af Folket. Dette blev straffet med
uhørt Grusomhed af den polske Regering, det
saakaldte Thorner Blodbad, ved hvilket Byens
Borgemester og 9 Borgere blev halshuggede og
deres Godser inddragne. Ved Polens 2. Deling
1793 kom T. under Preussen, ved Freden i
Tilsit (1807) under Storhertugdømmet Warszawa
og 1815 til 1919 atter under Preussen. T. var
Medlem af Hanseforbundet og i 14. og 15.
Aarhundrede den betydeligste By i Preussen. Som
Fæstning blev den først i 17. Aarhundrede af
Vigtighed. I T. er Kopernikus født, og en
Mindestøtte for ham staar foran det gamle
Raadhus.
N. H. J.

Torungen, første Ordens Kystfyr ved
Indløbet til Arendal, Norge. Det giver et Lynblink
hvert femte Sekund. Lyset er hvidt og paa
200000 Normallys. Lysvidden er 18,5 nautiske
Mil; dets Højde over Havet er 43,5 m.
Fyrhuset er et hvidt Jerntaarn med et rødt Bælte.
Bygget 1844 og forandret 1914.
M. H.

Torup, Sophus Carl Frederik,
norsk-dansk Fysiolog, f. i Nykøbing, Falster, 15. Aug.
1861. T. tog medicinsk Eksamen 1885, studerede
Fysiologi udenlands 1885 og 1887—88 og var
Assistent ved fysiologisk Laboratorium 1886—87.
Efter Kandidattjeneste ved Frederiks Hospital
tog han Doktorgraden 1887 (»Om Blodets
Kulsyrebinding«), og deltog i Indretningen af
Forsøgslaboratoriet ved Landbohøjskolen, idet han
var udset til at overtage det ny Lektorat i
Dyrefysiologi; der, men kaldtes 1889 til
Professor i Fysiologi ved Oslo Universitet. T., der
særligt har beskæftiget sig med Blodets,
Ernæringens og Stofskiftets Fysiologi, er Medlem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free