Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem - Trondhjems Amt - Trondhjems Domkirke - Trondhjemsfjorden - Trondhjems Stift - Trone - Tronfrasigelse - Tronfølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genrejsning. Kirkens Historie og Kirkebygningens
Beskrivelse« [T. 1914, ill.]; O. Nordhagen, »T.’s
Domkirke. Redegørelse for Planerne
vedkommende Skibet« [T. 1915]; Sinding-Larsen,
»T.’s Domkirke« [Oslo 1917]; Macody Lund,
ad quadratum [1919]; La Cathédrale de T. [T.
1917] med Bidrag af Johan Meyer, Olaf
Nordhagen, Oluf Kolsrud og Hans
Dedekam; Henr. Mathiesen, »T.’s
ældre Topografi« i »Hist. Tidsskr.«, III Rk., 2.
Bd [Oslo 1892]; samme, »Det gamle T.«
[smst 1897] [i disse to Arbejder findes
Henvisninger til Kilder og Kildeskrifter
vedkommende T.’s Historie]; samme, »T. i
Borgerkrigene« [T. 1902]; »Festskrift udg. i Anl. af T.’s
900 Aars Jubilæum af det kgl. Vid. Selskab« [T.
1897]; K. Koren og J. Thiis, »T.’s 900 Aars
Jubilæum. Katalog for den historiske Udstilling
i T. 1897« [T. 1897]; »T. i Fortid og Nutid
997—1897« [Horten 1897]; A. Helland, »Norges
Land og Folk. Top. stat. Beskriv. over Søndre
T.’s Amt« [Oslo 1898]; »Trondhjemske
Samlinger«, Hæfte 1 ff. [T. 1901 ff.]; J. Richter,
»Det gamle og det ny T.« [Oslo 1906]).
(Henr. Mathiesen). M. H.
Trondhjems Amt, nu Sør-Trøndelag Fylke
(s. d.).
Trondhjems Domkirke, se Trondhjem.
Trondhjemsfjorden, en af Norges største
Fjorde, gaar ind i Sør-Trøndelag Fylke mellem
Agdenes og Brettingnes først i sydøstlig
Retning omtrent til Trondhjem, hvorpaa den
fortsætter i nordøstlig Retning gennem
Nord-Trøndelag Fylke indtil Steinkjer og Beitstaden. Fra
Agdenes til Fjordens inderste Bund i
Beitstaden er c. 130 km. Fjordens Aabning ved
Agdenes er kun c. 3 km, medens den samlede
Længde af Fjordens Kystlinie er 700 km og Fjordens
samlede Areal 1459 km2, hvoraf 33 km2 optages
af Øer. Af større Bugter bør mærkes
Orkedalsfjorden mod SV., og Gulosen mod SØ., begge
noget S. f. Trondhjem, samt Strindenfjorden
mod Ø. omtrent fra Trondhjem og ind til
Stjørdalshalsen. Fjordens inderste Bassin
kaldes Beitstadfjorden, fra hvilken der udgaar 2
temmelig lange og smalle Fjordarme,
Verrasund mod SV. og indre Beitstadfjord mod N.
indtil lidt N. f. Beitstaden Kirke. T. er særlig
paa Østsiden omgivet af nogle af Landets bedst
dyrkede Egne. Fjordens største Ø er Ytterøen
(28 km2) lidt V. f. Levanger. Paa begge Sider
af Fjordens yderste Del er der i de senere
Aar anlagt nogle Kystbefæstninger.
Indsejlingen til T. sker N. fra gennem
Frohavet mellem Fosenhalvøen og Froøerne og
S. fra gennem Trondhjemsleden mellem Øen
Hitteren og Fastlandet. Umiddelbart uden for
Brettingnes gaar den c. 18 km lange
Skjørnfjord (72 km2) ind mod NØ. Denne regnes
undertiden med til T., idet denne sidste i saa
Fald anses for at begynde omtrent mellem
Agdenes og Beian paa Ørlandet, det
sydvestligste Punkt af Fosenhalvøen. Indløbet til T.
er befæstet ved Kystbatterier paa Agdenes og
Brettingnes, de saakaldte Agdenes Befæstninger.
(P. N.). M. H.
Trondhjems Stift, nu Nidaros Bispedømme,
omfatter Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag
Fylker samt en Del af Møre Fylke med
Undtagelse af Søndmør Fogderi og Aalesund By,
som hører til Bjørgvin Bispedømme. Det har
et Areal af 50974 km2 med (1920) 342916 Indb.
Det deles i 12 Provstier med 68 Præstegæld
og Trondhjems Stiftsprovsti med 5 Menigheder.
M. H.
Trone (af det græske θρόνος), et ophøjet
Sæde i Almindelighed, som i Forsamlinger og
ved festlige Lejligheder indtoges af fornemme
Mænd og Kvinder, blev efterhaanden
Særbetegnelsen for den kgl. Magt og Myndighed, jfr
Talemaaden: »at bestige T.« o. l. I Tilslutning
til denne Sprogbrug anvendes Ordet
Tronfølge (s. d.) som enstydigt med »Arvefølge
til Riget« og Tronfølger (s. d.) om den,
som er nærmest til at følge den regerende
Fyrste i Regeringen.
(C. V. N.). K. B.
Tronfrasigelse, se Abdikation.
Tronfølge. Medens i Republikker
Præsidenten altid vælges for kort Aaremaal ad Gangen,
er Valg af Konge normalt afskaffet i alle
Monarkier — i Danmark skete det i 1660 —, og
Fyrsten bestiger overalt Tronen i Kraft af en
bestemt ved Lov i Henhold til Forfatningen
fastsat T. Denne T. hviler overalt paa
Linealfølgen og Førstefødselsretten, saaledes at kun een
kan arve hele Riget, men den kan i øvrigt
være enten agnatisk eller kognatisk. I det
første Tilfælde kan kun Mænd af Mænd arve, i
i det andet Tilfælde kan ogsaa Kvinder arve.
Lige Successionsret for Mænd og Kvinder
eksisterer dog ingensteds, men den kognatiske T.
er enten blandet agnatisk-kognatisk, saaledes
at Kvinder kan arve, naar der inden for den
enkelte Linie ikke er Mænd — dette gælder f.
Eks. i England, Spanien og Holland — eller
subsidiær kognatisk, saaledes at Kvinder er
arveberettigede, naar hele Mandsstammen er
uddød, hvad der tidligere gjaldt i mange tyske
Stater.
I Danmark var efter Kongeloven af 14. Novbr
1665, Art. 27—40, T. blandet agnatisk-kognatisk,
og disse Kongelovens Bestemmelser blev selv
efter Indførelsen af Grundloven af 5. Juni 1849
i Kraft, indtil de erstattedes af Tronfølgeloven
31. Juli 1853, der ophævede al Arveret efter
Kongeloven og indførte en streng agnatisk T.:
»Mand af Mand med Udelukkelse af
Kvinderne«. Grunden til denne Ændring af T. skyldtes
som bekendt særlige historiske Grunde:
Frygten for det danske Monarkis Opløsning efter
den barnløse Kong Frederik VII’s Død, idet
Kongelovens blandet kognatiske T. utvivlsomt
ikke gjaldt i de tidligere holsten-gottorpske
Dele af Holsten, som Danmark havde erhvervet
ved Mageskifte med Rusland, og yderligere
overhovedet var omtvistet saavel i Slesvig som
i Holsten. Ved Forhandlinger med den ældre
holsten-gottorpske Linies Hoved, Kejseren af
Rusland, og de nærmeste kognatiske Arvinger
efter Kongeloven lykkedes det at opnaa de
nærmeste Arveberettigedes Samtykke til en
Ordning, hvorefter den danske Trone skulde
gaa over til daværende Prins Christian (Kong
Christian IX) og hans Afkom med Prinsesse
Louise, men da den russiske Kejser ikke vilde
lade sit Arveafkald gælde videre end til Fordel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
