- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
817

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trucksystem - Truckvogn - Trueba y Cosío, Telesforo - Trueba y la Quintana, Antonio de - Trug - Truger - Trugkloset - Trugsluse - Truinet, Ch. L. É. - Trujillo (Spanien) - Trujillo (Amerika) - trukket Glas - trukne Rør - trullanske Konciler - Trulson, Anders

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lov af 15. Oktbr 1831, hvis Omraade blev
betydelig udvidet ved Truck amendment act af
16. Septbr 1887. Ogsaa i Tyskland, Frankrig,
Østerrig, Belgien og Australien findes
Lovbestemmelser til Regulering af T.
(K. V. H.). Sv. N.

Truckvogn [tråk], d. s. s. Bogievogn
{s. d.).

Trueba y Cosío [’truæwa-i-kå’siå],
Telesforo, spansk Romanforfatter (1799—1835).
Fra 1823 levede han, der var født i Santandér,
som politisk Flygtning i England, hvor han paa
Engelsk skrev en Række historiske Romaner i
Walter Scott’s Smag, som gjorde Lykke. Gómez
Arias or the Moriscos of the Alpujarra
blev
oversat paa Spansk (Madrid 1831), og saavel
denne Oversættelse som en senere af The
Castilians
vandt Bifald i Forfatterens Fødeland og
blev ikke uden litterær Indflydelse der. (Litt.:
Menéndez y Pelayo, Estudios criticos
sobre escritores montañeses
I [Santandér 1876]).
E. G.

Trueba y la Quintana [’truwa-i-la-kin’tana],
Antonio de, spansk Digter (1821—89). 15 Aar gl
forlod han sin Hjemstavn i Biscaya, idet hans
Fader sendte ham til Madrid i Købmandslære.
Men det varede ikke mange Aar, før han helt
ofrede sig til litterære Sysler, arbejdede som
Journalist og udsendte den ene Bog efter den
anden i Vers og Prosa. Digtsamlingen El libro
de los cantares
(1851) i Folkestil tiltrak ham
først Publikums Opmærksomhed og Yndest; den
fulgtes af et andet lgn. Bind Digte, El libro de las
montañas
(1867), og af talrige Samlinger mindre
Prosafortællinger: Cuentos de color de rosa
(1859), Cuentos campesinos, Cuentos de varios
colores, Cuentos de vivos y muertos
o. fl. En
udpræget Lokalpatriotisme kommer til Orde i
disse Bøger, derhos en mild og elskværdig,
konservativ, naivt troende og borgerlig moralsk
Personlighed, med ikke ringe Lune, men tillige
temmelig meget Hang til Sentimentalitet og
Sødladenhed. Hans Fødeland, de baskiske
Provinser, hvis Natur, Minder, Folkeliv og
Særprivilegier han elskede og forsvarede højt og
varmt, tildelte ham 1862 til Tak en Stilling som
deres Arkivar og Historiograf; han boede
deroppe, indtil de politiske Begivenheder fordrev
ham 1872 fra hans Embede. Den store
Læsekreds, som T. havde i tidligere Tid, ogsaa i
Udlandet, er efter hans Død svunden betydelig
ind. Mest Interesse af hans Produktion har vel
nu de Bøger (Cuentos populares, Nuevos
cuentos populares, Narraciones populares
), hvori
han ligefrem genfortæller Folkeeventyr, Sagn,
gamle Skæmtehistorier o. l.
E. G.

Trug (geol.), se Lejringsforhold.

Truger, se Ski.

Trugkloset, se Kloset.

Trugsluse, se Sluse.

Truinet, Ch. L. É., se Nitter.

Trujillo [tru’kil], tidligere Truxillo, lat.
Turris Julii, By i det vestlige Spanien, Provins
Caceres, ligger 40 km Ø. f. Caceres, 485 m
o. H. ved Nordfoden af Sierra Guadelupe og
ved den gamle Landevej fra Madrid til Mérida.
(1920) 17000 Indbyggere. T., der er anlagt paa
en Granithøjde og beherskes af et maurisk
Citadel, bestaar af et ældre Kvarter med snævre,
krumme Gader og et nyt og moderne. T. har
flere Kirker, Klostre og Paladser og driver en
Del Tekstilindustri, Garveri og Pottemageri
samt Handel med Kvæg. T. er Franz Pizzarro’s
Fødeby.
(H. P. S.). C. A.

Trujillo [tru’kil], Truxillo, 1) Havneby
i den mellemamerikanske Republik Honduras,
ligger 235 km NØ. f. Tegucigalpa ved det
caribiske Hav, der her danner Bugten ved T.,
som er en god Red. 5000 Indb., hvoriblandt
mange Caraiber. T. udfører Bananer og
Huder, men har ikke mere den Betydning som
tidligere. Den er grundlagt kort efter
Erobringen 1524. Caraiberne i T. er komne hertil sidst
i 18. Aarhundrede fra St Vincent. — 2) By i
det nordlige Peru i Sydamerika, ligger 490 km
NNV. f. Lima 63 m o. H. samt ved Banen fra
Salaverry til Ascope. 11000 Indb. T., der
omgives af gamle Mure, er Sæde for en Biskop
og har en Domkirke, et biskoppeligt
Seminarium samt et 1831 stiftet, saakaldt Universitet,
der dog ikke har videnskabelig Betydning. Mest
kendt er T. for de nærliggende Ruiner af den
gamle indianske By Chimu(s. d.).
(H. P. S.). M. V.

trukket Glas, se Vinduesruder.

trukne Rør, se Staalrør (A) (1).

trullanske Konciler, to Konciler i
Konstantinopel i Kuppelsalen (Trullos [græsk] =
Kuppel) paa det kejserlige Slot 680 og 692. Det
første af disse Konciler, det sjette økumeniske,
behandlede Monoteletismen og udtalte, under
dogmatisk Paavirkning fra Roms Side, en
Fordømmelse af denne Lære, idet man fastholdt,
at Kristus havde to Viljer. Det andet Koncilium
skulde supplere det femte og sjette økumeniske
Koncilium, hvorfor det fik Navnet Quinisextum
(lat.), idet man ønskede at vedtage fælles
Regler for Kirkeforfatning og Kirketugt, Regler,
som var nødvendiggjorte ved de foregaaende
Koncilers mere dogmatiske Bestemmelser. Man
vedtog paa Koncilet 102 Regler (canones), af
hvilke mange var ældre Bestemmelser fra Østens
Kirke, idet de orientalske Biskopper paa denne
Maade søgte at hævde Østens Værdighed over
for Rom, der havde behersket det første t. K.
Blandt Koncilets Bestemmelser var i øvrigt
følgende: Præster, som ved deres Ordination var
gifte, maatte vedblive at leve i Ægteskab;
Konstantinopels Patriark fik Rang efter Paven og
Hegemoniet over Østen; Nydelsen af det kvalte
forbydes, fordi Sjælen er i Blodet, og ligeledes
forbydes Faste om Lørdagen. Men Paven vilde
ikke godkende det andet t. K., og specielt de
her nævnte Bestemmelser forkastede han
absolut. Derfor blev det andet t. K. ikke noget
økumenisk Koncilium, men kun et orientalsk.
A. Th. J.

Trulson, Anders, svensk Maler, f. 14. Juli
1874 i Tosterup (Skåne), d. 23. Aug. 1911 i
Civita d’Antino i Italien. T. gik i Kbhvn paa
Teknisk Skole, 1892—94 paa Kunstakademiet,
1894—98 paa Kunstakademiet i Sthlm; senere
studerede han under Zahrtmann i Kbhvn,
1909—10 under L. Simon i Paris. T. var saaledes
en gennemskolet Kunstner, tillige solid og
omhyggelig. Han vandt især Navn som Skildrer
af Skånes Natur og Folkeliv (»Aftensol«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free