Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsjou - Tsjun - Tsubo - Tsuga - Tsugaru-Strædet - Tsu-Hsi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der neueren Geschichte Chinas« [1912];
»Gyldendals illustrerede Verdenshistorie«, Bd I,
[1919]).
F. de F.
Tsjun, egentlig Navn Tsai-feng, kinesisk
Prinsregent, født i Peking 1883, Brodersøn af
Kejser Hsien-Feng. T. kaldes sædvanlig
Soneprinsen, da han ifølge Peking-Freden af 7.
Septbr 1901 efter Bokseroprøret sendtes til
Berlin for at undskylde den tyske Gesandt v.
Ketteler’s Mord under Belejringen af de europæiske
Gesandtskaber i Peking. Efter Kejser
Kuang-Hsu’s Død 14. Novbr 1908 udpegede den
allerede dødssyge Enkekejserinde Tse-Hsi T.’s
toaarige Søn, Hsuan-Tung, til Kejser, og T.
udnævntes til Regent under Sønnens
Mindreaarighed. T. fortsatte uden Energi den siden 1901
især af Yuan-sji-kai indledede
Reformbevægelse, men lod ellers Mantshuprinserne raade.
Afmægtig overfor Revolutionen Oktbr 1911 kaldte
han Yuan-sji-kai tilbage 14. Oktbr, udstedte
forskellige for Mantshudynastiet højst
ydmygende Edikter og frasagde sig endelig
Regentskabet 10. Decbr s. A. (Litt.: Wilh.
Schüler, »Abriss der neueren Gesch. Chinas«,
1912).
F. de F.
Tsubo, se Japan, S. 822.
Tsuga Carr., Slægt af Granfamilien, meget
nær Pseudotsuga og af nogle forenet med denne,
stedsegrønne Naaletræer med flade Blade, der
ligesom hos Ædelgran har to hvidlige Striber
paa Undersiden, medens Koglerne nærmest er
som hos Slægten Gran, men kun smaa. 5 Arter.
Hemlock, Kanadisk Gran (T.
canadensis [L.] Carr.), bliver 20—30 m høj. Skuddene
er omtrent flade, Naalene liniedannede, stumpe
og mørkegrønne paa Oversiden; de bliver 8—12
mm lange. Koglerne er endestillede, ægformede
og c. 15 mm lange; de graabrune, læderagtige
Kogleskæl skjuler Dækskællene. Støvkornene
mangler Flyveblærer. I Nordamerika er
Kanadisk Gran udbredt fra Kanada til Nordcarolina
og V. paa til Klippebjergene. Den plantes i
Parker og Haver ligesom ogsaa andre Arter af
Slægten T. Barken bruges til Garvemiddel;
Veddet anvendes til Beg og Terpentin og
forarbejdes især til Banesveller.
A. M.
Kanadisk Gran formeres ved Frø i Kasser,
men de unge Planter maa holdes frostfri de
første Aar.
(L. H.). P. F.
Tsugaru-Strædet, Farvand mellem de
japanske Øer Hondo og Jeso.
M. V.
Tsu-Hsi eller Tse-Hsi, Tsi-Hi, kinesisk
Kejserinde, f. 17. Novbr 1834, d. i Peking 15.
Novbr 1908. Hun var af fornem Mantshuslægt og
hed oprindelig Jehonala; Faderen havde
været Taotai i Prov. Anhui. Allerede tidlig
udmærkede hun sig ved sin enestaaende Begavelse
og sit indgaaende Kendskab til de store kinesiske
Klassikere og til Kinas Historie. Hun besad
tillige udmærkede stilistiske Evner og skrev efter
Sigende gode Digte. Som 16-aarig blev hun en
af Kejser Hsien-Feng’s 28 Medhustruer, men
forstod hurtigt at faa Indflydelse paa den
svage, vellystige Hersker og ophøjedes til 2.
Kejserinde, »vestlig Kejserinde«, ved Siden af
Tsi-an, »østlig Kejserinde«. Hendes Stilling
styrkedes yderligere, da hun fødte Kejser
Hsien-Feng’s eneste Søn, Tsai-Sjun. Efter
Hsien-Feng’s Død 1861 tilrev hun sig Magten
i Forening med Anføreren for den kejserlige
Livgarde Jung-lu, og den afdøde Kejsers
Broder, Prins Kung, og overtog selv
Regentskabet for sin 5-aarige Søn, der blev Kejser under
Navnet Tung-Tsji (s. d.). Den i Rang
første Enkekejserinde Tsi-an formaaede ikke
at hævde sig overfor den handlekraftige T.,
der mere og mere tog Styret uden dog selv at
træde for stærkt frem til at begynde med. Ved
det nye Tronskifte efter Tung-Tsjih’s Død 1875
lykkedes det atter T. ved et nyt Statskup at
bevare Magten i sine Hænder. Denne Gang var
Prins Kung imod hende for at faa sin Søn paa
Tronen, men hun støttedes atter af Jung-lu’s
mantshuiske Bannertropper og af
Li-hung-tsjang’s europæisk uddannede Regimenter,
saaledes at hun kunde gennemtrumfe sin Vilje i
Mantshuprinsernes Statsraad. T.’s 3-aarige
Søstersøn, Søn af Kejser Hsien-Feng’s Broder
Prins Tsjun, proklameredes som Kejser under
Titelen Kuang-Hsu (s. d.). Samtidig forkyndte
hun i Forening med Tsi-an, at hun paa ny
overtog Regentskabet for den umyndige Kejser.
Tsi-an (døde 1881), kom dog heller ikke nu
til at spille nogen større Rolle, og det blev
mere og mere T., der ved sin Energi og
Handlekraft tog Ledelsen af Statsstyret med
Støtte af Prins Kung og forskellige dygtige
kinesiske Provinsguvernører som
Li-hung-tsjang, Markis Tseng og Tsjang-tsji-tung.
1889 blev Kuang-Hsu myndig; T. trak sig
tilbage fra Regeringen og genopbyggede 1889—94
det af Englænderne 1860 ødelagte
Sommerpalads. I sin Tilbagetrukkethed vedblev hun
dog at holde vaagent Øje med Statsstyret og
gjorde hyppigt sin Indflydelse gældende ved
Besættelsen af de højere Embedsposter, særlig
Guvernørstillingerne, saaledes at hun altid
gennem paalidelige Tilhængere kunde raade
over de fornødne Magtmidler i paakommende
Tilfælde. Dette indtraf, da Kejseren paavirket
af Kang-ju-wei søgte at iværksætte en
indgribende Reformering af Statsstyre og
Undervisning og derved truede det korrupte
Mantshuvælde. T. greb da energisk ind ved Hjælp af
sine Venner Jug-lu og Yuan-sji-kan og kvalte
alle Reformforsøg med haard Haand (se
Kan-ju-wei). Kejser Kuang-hsu maatte
undertegne et Edikt, der atter overdrog T.
Regeringsmagten, og ved et Edikt af 26. Septbr
1898 tilbagekaldtes alle de hidtil udstedte
Reformedikter. T.’s Genovertagelse af Statsstyret
betød ikke blot en Standsning af de nødvendige
indre Reformer, men ogsaa en mere energisk
Holdning overfor Europæernes ofte anmassende
Politik. Samtidig med at T. saaledes paany
befæstede Mantshustyret, opstod den
fremmedfjendtlige Bevægelse i Nordkina, der i Europa
sædvanlig kaldes Bokseropstanden (s.
d.). Dennes Vækst tolereredes til at begynde
med hemmeligt, senere mere aabenlyst af de
reaktionære Mantshuprinser, der troede
derigennem at kunne stække de forhadte
Europæeres Indflydelse. Jung-lu og andre, der
havde en klar Forstaaelse af Forholdet mellem
Kinas og Europas Magtmidler, advarede T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
