- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, August Peder - Tuxen, Bertha Nicoline - Tuxen, Christian Frederik Frands Elias - Tuxen, Fanny - Tuxen, Georg Emil - Tuxen, Hans Lasenius Hermann - Tuxen, Jean Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian V« (i »Museum«, 1891), »Dansk
Krigshistorieskrivning i de sidste 100 Aar« (1921),
»Poul Vendelbo Løvenørn« (1924). — T.
hædredes i 1918 ved Udnævnelse til Dr. phil. h. c.
ved Lunds Universitet.
(P. Nw.). E. C.

Tuxen, Bertha Nicoline, dansk
Blomstermalerinde, f. i Kbhvn 14. Novbr 1857,
uddannet dels under V. Kyhn, dels i Paris; som
Udstiller debuterede hun 1883 med et Billede
»Vindruer«; 1891 vandt hun den
Neuhausen’ske Præmie for »Voksende Æblegren med
modne Æbler«.
(S. M.). P. J.

Tuxen, Christian Frederik Frands
Elias
, dansk General og Krigsminister, f. 14.
Febr 1837, d. 23. Febr 1903. Han blev
Landkadet 1853, Sekondløjtnant 2 Aar senere og
kom 1857 paa den kgl. militære Højskole, hvis
Stabsafdeling han gennemgik 1861—63. Han
deltog med Hæder som Adjutant ved 2.
Infanteribrigade i Kampen ved Mysunde, Dybbøls
Forsvar og Kampen om Als og tjente efter Krigen
afvekslende i Fodfolket og Generalstaben. 1880
blev T., som da var Kaptajn i Generalstaben,
Lærer i Krigskunst ved Officersskolen og udgav
en Del Lærebøger til Brug for næstældste
Klasse. Fra 1882 forrettede T. tillige Tjeneste i
Krigsministeriet, hvor Krigsminister Bahnson,
der kendte T.’s betydelige stilistiske Evne, ofte
overdrog ham at belyse forskellige militære
Spørgsmaal i Dagspressen, ligesom han ogsaa
blev Sekretær i Befæstningskommissionen af 1883.

Ved Forfremmelsen til Oberstløjtnant 1886
blev han Chef for 2. Bataillon, men vendte 1889
tilbage til Generalstaben som Chef for dens
taktiske Afdeling, og det overdroges ham at give
en Fremstilling af »Den dansk-tyske Krig«,
hvilket Arbejde i 3 Bind fuldførtes 1890—92 og 1893
indbragte ham Fortjenstmedaillen i Guld. 1895
blev han Oberst, 1897 Stabschef ved 1.
Generalkommando. 23. Maj samme Aar udnævntes
T. til Krigsminister i Ministeriet Hørring. Hans
Stilling i dette var vanskelig, efter at
Regeringen Sommeren 1898 uden forud indhentet
Samtykke af Rigsdagen havde besluttet at anvende
c. 1/2 Mill. Kr. til Forstærkning af Kjøbenhavns
Søbefæstning, thi Folketinget modsatte sig
derefter enhver Sag af militær Betydning, saa at
Hærens Budget blev stærkt beklippet, hvad der
vakte Misnøje i Hæren, og han trak sig derfor
2. Aug. 1899 tilbage som Krigsminister. 1. Oktbr
samme Aar blev han Chef for 8. Regiment og
udnævntes 1900 til Generalmajor og Chef for 1.
sjællandske Brigade, i hvilken Stilling han
virkede til sin Død.
(P. Nw.). E. C.

Tuxen, Fanny, født Seemann, dansk
Forfatterinde, f. i Kbhvn 9. Juni 1832, d. smst.
24. April 1906. Sin første Bog, »En Moders
Fortællinger«, udgav hun 1866 under
Pseudonymet »Eva«, som hun fremdeles en Tid lang
benyttede saavel til de mange Bidrag, hun
leverede til »Børnevennen«, som til selvstændig
udgivne Bøger, dels Samlinger af
Børnefortællinger som »Naar Lampen er tændt«,
»Julehistorier for Børn« og »Ny Julehistorier,
Fortællinger for Ungdommen«, dels større novellistiske
Arbejder, »Elinor Falsen«, »Eva Ross« o. fl.,
dels endelig en Række Skrifter, som væsentlig
gaar ud paa at vejlede de unge under
forskellige Livsforhold. Ved disse sidste Arbejder, der
gennemgaaende er Udtryk for en klog,
varmtfølende og fintdannet Kvindes Opfattelse af
Livet, af Menneskene og af disses Pligter mod
hverandre, — fremhæves kan »Til Bruden fra
en Sølvbrud« (2. Opl., 1883), »Til Moderen fra
en Bedstemoder«, »Til Konfirmanden«, »Til den
unge Tjenestepige« og »Husmødrenes Forhold
til Tyendet« — har T. utvivlsomt stiftet Gavn
i vide Kredse. Sit novellistiske Talent har hun
udnyttet samvittighedsfuldt og elskværdig, og
hendes Fortællinger bærer ofte Vidnesbyrd om
fin og alvorlig Opfattelse saavel af den unge
Kvinde som af Børnene. Ikke faa af hendes
Arbejder er udgivne paa Tysk.
(S. M.).

Tuxen, Georg Emil, dansk Søofficer og
Navigationsdirektør, f. i Kbhvn 11. Decbr 1814,
d. smst. 21. Septbr 1885. T. blev Officer 1834 og
steg til Karakteren Orlogskaptajn. 1869 afgik
han af aktiv Tjeneste med Kommandørs
Karakter. Han studerede som ung Astronomi og
Navigation og blev derefter Lærer paa
Søkadetakademiet; 1848 var han udkommanderet med
Fregatten »Gefion« i Nordsøen, 1849 med
Briggen »St. Croix«, der blokerede Danzig; her
deltog han med Ære i en Kamp mod den tyske
Damper »Preussische Adler«. 1851—84 virkede
T. som Navigationsdirektør, i hvilken Stilling
han har gjort sig fordelagtig bemærket, navnlig
som Forfatter af fortrinlige Lærebøger.
(C. L. W.). C. B-h.

Tuxen, Hans Lasenius Hermann,
dansk Officer og Militærtekniker, f. 4. Jan.
1856 i Kbhvn, d. 3. Juli 1910. T. blev 1877
Sekondløjtnant i Artilleriet, 1880 Premierløjtnant,
1888 Kaptajn, 1904 Oberstløjtnant og 1909
Direktør i det samme Aar oprettede Hærens
tekniske Korps.

1886—90 opholdt T. sig som Artilleriets
Kontrolofficer ved den svenske Kanonfabrik i
Finspong, og efter sin Hjemkomst stillede han
Forslag om Oprettelsen af et dansk
Kanonværksted. Trods store Vanskeligheder lykkedes det
ham at vinde Krigsministeriet og Artilleriet for
sin dristige Plan, og 20. Maj 1891 begyndte
Kanonværkstedet sin Virksomhed i det
gamle Fabrikslokale paa det gamle Tøjhus’
Grund, der tidligere havde været benyttet til
Fremstilling af Geværer. T. fik saaledes Æren
for Genoptagelsen af Fabrikationen af Kanoner
i Danmark samt for den første Fremstilling af
Bagladeskyts her i Landet. Som Chef for
Virksomheden gennem en lang Aarrække blev han
endvidere den, der i Kraft af sit udmærkede
tekniske Instinkt, sin sejge Energi og sin store
Interesse for Sagen overvandt de betydelige
Hindringer, Opgaven, navnlig i de første Aar,
frembød, saaledes at Danmark, forud for de
fleste andre, mindre Smaastater, i en Aarrække
selv har kunnet fremstille Skyts af Kaliber op
til 15 cm, et Forhold, som fik stor Betydning
for Forsvarsberedskabet under Verdenskrigen
(se i øvrigt Tøjhus, Hærens). T. var en
dygtig Teknolog og som saadan i en lang
Aarrække Lærer i Teknologi og Maskinlære i
Officersskolens ældste Klasse.
C. H. R.

Tuxen, Jean Charles, dansk Søofficer
og Skibskonstruktør, Søn af J. C. T., f. 31.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free