Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvekamp - Tveklokke - tvekulsurt Natron - tvekønnet - Tvekønnethed - Tvelyd - Tvemodenhed - Twenthe - Tver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ordinære Proces. Efter denne afhang Sagens Udfald
af, om Sagsøgte var i Stand til at præstere det
af Loven krævede formelle Befrielsesbevis, der
i Reglen bestod i Partsed støttet af Ed af
Mededsmænd (se Meded), men hvor en Part
ikke vilde lade dette Bevis gælde imod sig,
kunde han ophæve Virkningen deraf eller efter
Omstændighederne endog paa Forhaand
udelukke det ved at tilbyde Afgørelse ved T., hvis
Princip var det, at Retten skulde tilfalde den
efter Tidens Opfattelse personlig dygtigste, d.
v. s. den legemlig dygtigste. Hvilken af disse
Opfattelser, der er den rette, er vanskeligt
at afgøre, men mest taler dog maaske for
den første. Den retlige T. var alle Vegne
strengt formbunden baade med Hensyn til
Vaabnenes Art, Kamppladsens Indretning og de
øvrige Forhold, som kom i Betragtning, men de
nærmere Regler varierede stærkt fra Sted til
Sted. Undertiden kæmpedes med Sværd,
undertiden med en Kampstok; særlige Former var
paa Steder uddannede for Kamp mellem Mand
og Kvinde. I Reglen besvor Parterne inden
Kampen Retmæssigheden af deres Sag. Et
yngre Træk var det, naar det tillodes
Parterne at benytte Stedfortrædere i Kampen, men
ogsaa Adgangen hertil var ordnet meget
forskelligt, idet der undertiden var fuldstændig
Frihed til at stille en lejet Kæmper i sit Sted,
medens Adgangen andre Steder var mere eller
mindre begrænset. Sejrherren havde i
Almindelighed Ret til at dræbe sin Modstander,
medmindre denne frikøbte sig for en forud aftalt
eller sædvanemæssigt fastslaaet Pris. Fra
Norden haves endog Efterretninger om, at
Sejrherren arvede Modstanderen. I Tyskland,
Frankrig og England fik T. som retligt
Afgørelsesmiddel i Lenstiden en overordentlig
Udbredelse, saa at den paa Steder, f. Eks. i Frankrig,
trængte baade Partsed med Mededsmænd og
de andre Gudsdomme stærkt i Baggrunden.
Omkring Midten af Middelalderen indtraadte der
dog i Almindelighed et Omslag. I England,
hvor T. kaldes trial by battle, fortrængtes den
siden 1. Aarhundrede af Juryen, men blev
forst endelig ophævet ved en Lov af 1819,
efter at man Aaret forud havde oplevet, at en
Part i en Retssag krævede den anvendt. I
Frankrig, hvor Navnet var gage des batailles,
forsøgte Ludvig den Hellige at afskaffe den,
hvad dog kun i begrænset Omfang lykkedes,
men den tabte dog i den følgende Tid mere og
niere Terrain over for den efter kanonisk Rets
Forbillede uddannede nyere Procesmaade. I
Tyskland, hvor den endnu stod i fuldt Flor i
Sachsenspiegel, holdt den sig bedre og var
meget anvendt hele Middelalderen igennem, i
hvert Fald i visse Klasser af Sager og uden for
Købstæderne, hvor den ofte forholdsvis tidligt
trængtes tilbage. Langt tidligere end i de
sydligere Lande forsvandt den i Norden, dog
maaske med Undtagelse af Sverige, hvorfra er
bevaret nogle Lovbestemmelser om den, som
maaske har tilhørt den ældste, i øvrigt tabte
Redaktion af Vestgötaloven fra Begyndelsen af
13. Aarhundrede. I Norge og paa Island skal
den derimod allerede være ophævet to
Aarhundreder tidligere (se om T. i disse Lande
Holmgang), og hvad Danmark angaar, har
man end ikke nogen helt paalidelig
Efterretning om den, hvad dog ikke bør vække Tvivl
om, at den ogsaa paa et vist Tidspunkt har
været kendt her i Landet. Saxo fortæller i
Sagnhistorien, at Frode Fredegod blandt sine
forskellige Love paabød Anvendelse af T. i alle
Retssager, og har paa senere Steder flere
indbyrdes modstridende Efterretninger om T.’s
Afskaffelse, der dels sættes i Forbindelse med
Indførelsen af Jernbyrd som Følge af, at Poppo
ved denne Gudsdom havde ført Bevis for
Kristendommen, dels tilskrives Harald Hen. I det
12. Aarhundrede skal Svend Grathe have
forsøgt at genindføre T. efter tysk Mønster, men
dette fik i hvert Fald ingen varig Betydning.
— Om T. i nyere Tid, se Duel.
P. J. J.
Tveklokke (Diphyes), se Rørgopler.
tvekulsurt Natron, d. s. s.
Natriumbikarbonat, se Natriumkarbonater.
tvekønnet (botanisk) kaldes en Blomst, som
har begge Slags Forplantningsblade, saavel
Stevblade som Støvvej. Den t. Blomst maa
anses for at være den oprindelige, den
særkønnede, hvor den ene eller den anden Slags
Kønsblade er forsvundne, som et senere
Udviklingsfænomen, hvis Betydning for Forhindring af
Selvbestøvning ligger lige for.
A. M.
Tvekønnethed, se Hermafroditisme.
Tvelyd, se Diftong.
Tvemodenhed, Landbrugsudtryk for den
Fremtoning, at en Korn- eller Frøafgrøde
modnes uensartet. T. skader Afgrødens Kvalitet og
dermed ofte dens Handels- og Brugsværdi,
ligesom Afgrøden i Reglen formindskes mere eller
mindre; den faar et uensartet Udseende,
Kornstørrelsen og Spireevnen er formindsket, og for
saa vidt Afgrøden skal bruges til Føde for
Mennesker eller Dyr, er Næringsværdien
ligeledes mere eller mindre forringet. T. hidrører
meget ofte fra ugunstige Vejrforhold i
Voksetiden, navnlig Tørke i Forsommeren og rigelig
Regn henimod Modningstiden, og kan endvidere
skyldes Angreb af Skadedyr, f. Eks. af
Smælderlarver, der pletvis dræber en Del Planter,
hvorved Bestanden udtyndes uregelmæssigt og
vokser og modnes som Følge heraf uensartet.
Aarsagen kan endvidere være Beskadigelse af
»Hjerteskuddet«, hvorefter der fremkommer ny
Sideskud, der modnes senere end normalt
(f. Eks. Angreb af Fritfluelarver paa Havre).
Endelig kan ujævn Saaning, uensartet Spiring,
ujævn Fordeling af Gødningen, uensartet
Bearbejdning af Jorden eller Uensartethed i selve
Jordbunden eller i dennes Fugtighedsforhold
foranledige T.
K. H-n.
Twenthe [’tvæntə], Landskab i den
sydøstlige Del af den nederlandske Provins Overyssel,
Hovedsæde for den nederlandske
Bomuldsindustri med Byerne Ryssen, Almelo, Goor,
Enschede m. fl.
(Joh. F.). M. H-n.
Tver [tvjerj], 1) Guvernement i det
mellemste Storrusland. Arealet er 54861 km2
med 1813404 Indb. eller 33 pr. km2. Den
vestlige Del af T. opfyldes af den sydlige
Fortsættelse af Valdaj-Højderne, hvis højeste Punkt
i T. ligger 322 m o. H. Herfra sænker Terrænet
sig mod NØ., Ø. og SØ.; i den mellemste Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
