- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
985

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyren (Taurus) - Tyrfing - Tyrhjælm, se Aconitum - Tyri (Tyre) - Tyrifjorden - Tyringe - Tyristrand, Herred - Tyrit, se Fergusonit - Türk, Daniel Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Diameter {fra σ til 48 Tauri). Weersma har
udledet Egenbevægelsen for 66 af disse paa
Grundlag af de 1755—1900 udførte
Meridianobservationer. Inden for det samme Omraade
har Kapteyn og Sitter ved Udmaaling af
fotografiske Plader tagne i Helsingfors med 3—4
Aars Mellemrum beregnet Egenbevægelsen for
i alt 395 Stjerner og fundet, at det hele System
har en fælles aarlig Egenbevægelse af 0,114″ i
østlig Retning. Hyaderne danner saaledes et
kosmisk System, og det befinder sig os
forholdsvis nær, Parallakse af c. 0,06″. Foruden
dette System og de to Systemer i Pleiaderne
viser de klarere Stjerner mellem Aldebaran og
Pleiaderne sig at have en fælles Bevægelse mod
Ø. af omtrent 10″ i Aarhundredet. Af
Stjerne-taager mærkes den bekendte Krabbetaage (M1)
1° N. f. ζ; den blev først set af Bevis 1731 og
derpaa 12. Septbr 1758 af Messier, der
beskriver den som en af Himlens smukkeste
Stjernetaager, 6 lang og 4′ bred. Lord Rosse har set
enkelte Stjerner i den og givet en Tegning af
Taagen, hvorefter den har faaet sit Navn.
Roberts har fotograferet den 1892 og 1895.
Lundmark har paavist, at der i 1054 viste sig en
Nova her. 4° S. f. τ har man en
Stjernehob omtrent 1° i Diameter i en Afstand af 1600
Lysaar, den har en Stjerne af 6,1 Størrelse, og
Spektraltypen K0, som ikke hører til Hoben,
da dens Afstand er 400 Lysaar. Dens Spektrum
synes at være kontinuert. Lige ved ζ saa
Chacornac 19. Oktbr 1855 en svag Taage, som lyste
klarere Jan. 1856, men som ikke er set siden
20. Novbr 1862. Hind opdagede 11. Oktbr 1852
en svag Taage, som blev set af d’Arrest, Struve
og Lasseil, liggende lige ved den foranderlige
T Tauri. Fra 1860 kunde Taagen ikke mere ses
i middelstore Kikkerter, Barnard saa den 1890
og 1895 i den store Kikkert paa Lick og 1898 i
Kikkerten ved Yerkes-Observatoriet. Keeler
fotograferede Taagen 1899; 1900 var den yderst
svag for Kikkerten paa Lick. Siden 1911 er
Taagen hyppig fotograferet paa Mount Wilson,
og dens Variabilitet er bleven bekræftet. Lige
ved denne fandt O. Struve 1868 endnu en svag
Taage, som blev observeret af Tempel og
d’Arrest. Tempel saa den sidste Gang 8. Novbr 1877,
senere kunde han ikke finde den, heller ikke
kom den frem paa Keeler’s Fotografi; Barnard
har forgæves søgt efter den 1890, 1895 og 1899
med Verdens største Kikkerter. Af foranderlige
Stjerner kendes hidtil 43, men af disse er kun
Algolstjernen λ synlig for det blotte Øje; den
har en Periode paa 3,95 Dage og forandrer sin
Lysstyrke fra 3,8 til 4,2. Man kender 2
Algolstjerner til, R W og S V, men disse er altsaa
teleskopiske.
J. Fr. S.

Tyrfing, Sværd med overnaturlige
Egenskaber; om det drejer sig T.-Sagnkredsen, bevaret
dels i Kvadbrudstykker, dels i Prosa i den
islandske Hervararsaga: 1) Dværgene tvinges til
at smede Sværdet, men knytter Forbandelse til
det; 2) Angantyr fælder Hjalmar i Kampen paa
Samsø; 3) Angantyr’s Datter Hervør henter det
ud af sin Faders Gravhøj; 4) Heidrek, hendes
Søn, svinger sig ved Rænker og Udaad op til
en mægtig Hersker, men falder — efter at have
trodset Odin — for sine egne Trælles Haand;
5) Angantyr, hans Søn, trættes med sin
Halvbroder Hloder og overvinder ham og hans uhyre
Hjælpehær af Huner. Denne Sagnkreds, hvor
Sværdets Forbandelse danner et temmelig
svagt Baand mellem de forskellige Partier, er
vokset sammen af højst forskellige Emner.
Ældst er den sidste Del, den uhyre Kamp
mellem Goter og Huner, hvori det store Hunerslag
451 har afspejlet sig (Angantyr = Aëtius;
Hloder, et vestgotisk Kongsemne). Kampen mellem
Hjalmar og de vilde smaalandske Bersærker
om den upsalske Kongedatter er derimod i sit
Udspring svensk. Heidrek-Partiet er opstaaet
ved Tilegnelse af forskellige Handlingsmotiver
fra folkelig europæisk Novelledigtning.
Sagnkredsen rummer i sine første Partier en
Skønhed, næsten Sarthed i Elskov og
Kvindeskikkelser, der giver den en af de smukkeste Pladser
i Oldlitteraturen. (Litt.: S. Grundtvig,
»Den nord. Oldtids heroiske Digtning« [1867];
Heinzel, »Über die Hervararsaga« [Wien
1887]; R. C. Boer, »Om Hervararsaga« [Aarh.
f. nord. Oldkyndighed 1911]; G. Schütte,
»Angantyrkvadets Geografi« [Arkiv for nordisk
Filologi 1904]).
(A. O.). H. El.

Tyrhjælm, se Aconitum.

Tyri (Tyre), norsk Betegnelse for fedt Ved,
især af Fyr, som indeholder Harpiks eller
Tjærestof; anvendes til Tjærebrænding m. m.
Oldnordisk: tyr(v)i.
H. F.

Tyrifjorden, en 134 km2 stor Indsø, 63 m
o. H., midt i den vakre Egn Ringerike,
Buskerud Fylke. Den dannes af Drammensvasdraget,
som løber ud i den nordvestlige Del af T. under
Navn af Storelven, og forlader samme i
den sydvestlige Del ved Vikesund paa Modum
under Navn af Dramselven. T. sender
mod SØ. en temmelig lang Arm,
Holsfjorden, og mod NØ. en lidt kortere Arm,
Steinsfjorden. Den største Dybde er
281 m. Paa T. gaar der Dampskibe.
Vestbredden benævnes Tyristranden.
(P. N.). M. H.

Tyringe, Badeanstalt og Sanatorium i
Skaane, Station paa Jernbanen
Helsingborg—Hessleholm, 170 m o. H. i en smuk, skovrig Egn.
Søges dels som Rekreationssted, dels af
Patienter med Nervesygdomme, Blodmangel, Gigt,
Rheumatisme. Aabent hele Aaret.
E. F.

Tyristrand, Herred, Ringerike
Sorenskrivere Ringerike Politidistrikt, Buskerud
Fylke, 106,7 km2 med (1920) 1700 Indb. altsaa 16
pr. km2. Herredet, som svarer til T. Sogn af
Hole Præstegjæld, er et Skov- og
Jordbrugsdistrikt. Af Arealet er 9,91 km2 Ager og Eng,
70,7 km2 Skov, Resten er Myr, Vand og
Snaufjeld. Inden Herredet ligger Ringerikes
Nikkelværk (ikke i Drift) ved Skjerdalen, et
Træsliberi, Papirfabrik og Trævarefabrik. Af
industrielle Anlæg forøvrigt mærkes: flere
Nikkelværker, et Mejeri og en Dampsav, flere
Møller og Elektricitetsværk, Træsliberi og Savbrug.
Jernbanen Drammen—Hønefoss passerer
gennem Herredet. Stationerne er Nakkerud og T.
Antagen Formue 1925 var 6,9 Mill. Kr. og
Indtægt 1334000 Kr.
M. H.

Tyrit, se Fergusonit.

Türk [tørk], Daniel Gottlob, tysk
Organist og Musikteoretiker, f. 10. Aug. 1756 ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0993.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free