Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 6 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Befolkningsforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordelingen efter Køn viser i Lighed med
Forholdene i de fleste andre Lande en lille
Overvægt for Kvinderne. De samlede Tal var
30196823 Mænd og 32213796 Kvinder; for hver
1000 Mænd var der 1067 Kvinder. Paa Grund af
Krigen er dette Tal noget højere end ved de
tidligere Tællinger (1910 var Forholdstallet
1029). Vedrørende Befolkningens Fordeling
efter Trossamfund skal meddeles følgende
Tal for 1925: 64 % hørte til den
evangelisk-lutherske Lære, 32 % var romersk-katolske og
0,9 % Jøder, medens 2,5 % ikke tilhørte noget
kristeligt eller jødisk Trossamfund (1910 var
Tallet kun 0,4 %). Et udpræget protestantisk
Land var Sachsen med 90 %; i øvrigt er den
lutherske Lære naturligvis stærkest
repræsenteret i de nordtyske Landa; i Preussen omfatter
den 65 %, men er højst ulige udbredt over de
enkelte Provinser og spiller saaledes i
Øvre-Schlesien og i Rhin-Provinsen kun en mindre
Rolle. Det katolske Element gør sig (foruden
i disse preussiske Provinser) især gældende i
Baden (58 %) og i Bayern (70 %). — Af den
før omtalte Befolkning paa 6 1/2 Mill. (efter
Tællingen 1910), som efter Krigen blev afstaaet til
andre Lande, havde de 3 1/2 Mill. opgivet Tysk
som deres eneste Sprog. For de 4 vigtigste
Omraader var Tallene følgende i 1910.

	Samlet Befolkning 1000	Heraf tysk Sprog 1000
Polen	3855	1364
Danzig	331	315
Danmark	166	40
Frankrig	1874	1634

Folketilvæksten er et naturligt
Resultat af Befolkningens Bevægelse, som den
viser sig gennem Ægteskaber, Fødsler
og Dødsfald. Nedenfor gives de senest
foreliggende Data i saa Henseende:

	Ægteskaber 1000	Fødte 1000	Døde 1000
1919	844	1299	1017
1920	895	1652	985
1921	731	1611	911
1922	682	1451	927
1923	581	1340	901
1924	440	1313	802
1925	483	1336	789

Ægteskabshyppigheden, Antallet af
Ægteskaber pr. 1000 Indbyggere, svingede i
Aarene før Krigen omkring 8,0. Under Krigen
gik Tallet ned for imidlertid at stige stærkt
efter Krigen (1919: 13,4 og 1920: 14,5). I de
senere Aar er der igen sket en Nedgang (1921:
11,8; 1922: 11,1; 1923: 9,4; 1924: 7,1 og 1925: 7,7).
Fødselshyppigheden har ligesom i
andre Lande været i stærk Nedgang. Ved
Rigets Stiftelse 1871 var Tallet omkring 40 ‰,
ved Aarhundredskiftet 37 ‰ og i Aarene
før Krigen omkring 27 ‰. Under Krigen
var Tallet langt lavere, men den stærke
Opgang i Ægteskabernes Tal i de første Aar
efter Krigen bevirkede en kortvarig Stigning i
Fødselshyppigheden (1920: 26,7 ‰), som dog
snart efterfulgtes af en stærk Nedgang,
saaledes at man i 1925 var nede paa 21,3 ‰.
Af de i 1925 fødte var 43828 dødfødte. Af de
levendefødte var 667000 Drenge og 626000
Piger. Udenfor Ægteskab fødtes 160000 (mod
139000 i 1924), hvilket svarer til 12 % af
samtlige Fødsler. Bortset fra det sidste Krigsaar
har man ikke tidligere haft saa stort Tal.
Flerfødsler skete i 15904 Tilfælde.
Dødeligheden er aftaget stærkt siden Rigets
Stiftelse. 1871—80 døde gennemsnitlig aarlig 28,8
‰, 1901—10: 19,7; 1913: 15,8; 1924: 12,9 og 1925:
12,5. I det første Leveaar døde — bortset fra
dødfødte - 135989 i 1925, heraf 26401 født
udenfor Ægteskab, hvilket svarer til godt 17 %,
medens der kun døde godt 9 % af de
ægtefødte Børn i det første Leveaar. Af
Selvmord forekom i 1924 14338 eller 23 pr. 100000
Indbyggere, Dødsfald ved ulykkelige
Hændelser 22759 eller 37 pr. 100000
Indbyggere, og Dødsfald ved Mord og
Henrettelser skete i 1373 Tilfælde. Selvmordene
finder navnlig Sted i Byerne, saaledes i Berlin
45 pr. 100000 Indbyggere. Der er en stærk
Stigning i Forholdstallet med stigende Alder.
Om end Fødselshyppigheden er aftagen, er
Dødeligheden dog til Gengæld gaaet saa meget
ned, at Resultatet før Krigen er blevet en
Stigning i Fødselsoverskuddet. 1871—80
var dette 11,9 ‰, 1881—90 vel kun 11,7, men
1891—1900: 13,9 og 1901—10: 14,3. Under
Krigen var Dødeligheden naturligvis større end
Fødselshyppigheden (1918: 14,7 ‰
Fødselshyppighed og 25,2 ‰ Dødelighed, altsaa et Minus
paa 10,5 ‰). I Aarene 1922—25 har
Fødselsoverskuddet været gennemsnitlig 8,1 ‰.

Befolkningen er dog ikke steget saa stærkt,
som dette Tal antyder. Den »naturlige«
Tilvækst, der skyldes Fødselsoverskuddet, er ikke
enebestemmende med Hensyn til
Folkeforøgelsen. Vandringerne, til og fra Landet,
krydser ofte den naturlige Tilvæksts Tendenser
og virker sammen med disse ind paa
Enderesultatet, den virkelige, den faktiske
Tilvækst. For T.’s Vedkommende spiller
Udvandringen saaledes før Krigen en væsentlig
Rolle. Den oversøiske Udvandring fra T. var
særlig stærk 1852—54 (under Guldmanien),
1866—73 og 1880—84; i denne Periode, hvor der
aarlig i Gennemsnit udvandrede c. 160000
Mennesker over tyske og nogle fremmede Havne,
naaede Udvandringen sit Højdepunkt; 1881 var
der endog c. 221000 Udvandrere. Fra 1884 var
Tendensen nærmest nedadgaaende. I dette Aar
udvandrede over tyske og fremmede Havne
149000 ɔ: 3,2 ‰ af Befolkningen. Medens
Udvandringen i de følgende Aar indtil 1893 holder
sig omkring 2 ‰, er den 1894 kun 0,8 ‰
og daler nu til godt 0,4 i Slutningen af
1890’erne og Begyndelsen af 20. Aarhundrede (ɔ: c.
22000 Udvandrere aarlig). I Aarene indtil
Krigen holdt Udvandringen sig paa denne Højde
(omkring 25000 aarlig). Under Krigen standsede
Udvandringen helt. For de følgende Aar gælder
følgende Tal:

1919	3144
1920	8458
1921	23451
1922	36527
1923	115416
1924	58328
1925	62828
1926	64985

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>