Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tætheden - Tætning - Tættegræs - Tæve - Tödi - Tøffel - Tøffelblomst - Tøien - Tøjanker - Tøjblomster - Tøjeftersyn - Tøjhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tætheden (teknisk) af et fast, porøst Stof er
Forholdet mellem det porefri Stofs Rumfang og
det samlede Rumfang. T. bestemmes nøjagtigst
som Vægtforholdet mellem 1 cm3 porefyldt og
1 cm3 porefrit Stof. Den sidste Størrelse findes
ved at pulverisere Stoffet og bestemme
Vægtfylden. Porerumfanget kan ogsaa maales ved
den Vandmængde, Stoffet kan optage, men
denne Metode er kun brugbar, hvis alle Porer er
tilgængelige for Vandet, og hvis al Luften lader
sig uddrive. (Smlg. Vægtfylde).
E. Su.
Tætning, se Skyts.
Tættegræs, se Vibefedt.
Tæve, Hunhund.
Tödi [’tø.di], det højeste Bjergparti af
Glarner-Alperne i Schweiz, hvis Hoveddrag
undertiden derefter benævnes T.-Kæden. T. ligger i
den sydvestlige Del af Kanton Glarus paa
Grænsen til Graubünden og Uri og hæver sig 3623 m
o. H. (Piz Rusein). T. dækkes af en mod Ø.
affaldende Firnmasse, op over hvis centrale
Del hæver sig de to Toppe Glarner T. i Kanton
Glarus og Piz Rusein i Graubünden. Uden om
disse og til Dels uden om Firnmassen hæver sig
Bifertenstock (3426 m), Düssistock (3259 m),
Piz Tgietschen eller Oberalpstock (3330 m),
Claridenstock (3270 m), Scheerhorn (3296 m) og
Grosse Windgälle (3192 m). Fra
Mellemrummene mellem nogle af disse Højder udgaar
Gletschere, saaledes nævnes Hüfi-Gletscheren
mellem Düssistock og Scheerhorn. Som de
naturlige Grænser for T.-Partiet maa regnes
Klausen-Passet (1952 m) mod Nord, Krüzli-Passet
(2350 m) mod SV. og Kisten-Passet (2524 m)
mod Ø. Piz Tgietschen besteges 1799 og
nogle andre Toppe allerede tidligere; men
de centrale Toppe gjaldt længe for ubestigelige,
indtil det 1824 lykkedes et Par Gemsejægere at
bestige Piz Rusein, som senere er besteget flere
Gange.
(H. P. S.). O. K.
Tøffel, kaste T. til Døren, Orakelleg.
Nytaarsaften kaster man T. til Døren, for saa kan
man se, hvem der skal dø inden næste
Nytaarsaften. Hermed gaar det saaledes til:
den, der har det bedste Greb paa at kaste sin
T. af Foden bag over sit Hoved, gør dette for
enhver af de tilstedeværende. Vender da Hælen
af T. til Døren, da lever han; men vender
Taaen til Døren, dør han. (Litt.: Svend
Grundtvig, »Gamle danske Minder«, 2.
Udgave, 2. Samling, S. 242; Erik
Pontoppidan, »Fejekost« af J. Olrik [1923], S. 65;
»Kaste Sko og T. sammen mod Døren Nye-Aars
Aften« (Junge, »Den nordsjællandske
Landalmue« m. m. af Hans Ellekilde [1915], S. 256.
Se Jydsk Ordbog).
Fr. K.
Tøffelblomst, se Calceolaria.
Tøien, se botaniske Haver, S. 747.
Tøjanker, se Anker, S. 772.
Tøjblomster, se Blomster, kunstige.
Tøjeftersyn (Søv.). I Krigsskibe er der
fastsat bestemte ugentlige Eftermiddage
(»Lappedage«), som oftest Lørdag, paa hvilke
Mandskabet skal efterse deres Tøj, og naar dette er
besørget, kan Tiden anvendes til Brevskrivning
e. l.
C. B-h.
Tøjhus, oprindelig Navnet paa den Bygning,
i hvilken Tøjet, i ældre Tiders Militærsprog
Betegnelse for Skytset, altsaa særlig Kanoner
o. l. med Tilbehør, blev opbevaret. Et
nødvendigt Supplement til T. var Rustkammeret,
hvor Rustning og Haandvaaben, blanke Vaaben,
Dækvaaben og Skydevaaben, blev opbevarede.
Paa Grund af Rustkamrenes mere personlige
Karakter fandtes der saadanne paa enhver kgl.
Borg og paa de allerfleste Adelsgaarde, T. var
derimod altid knyttede til det nationale Værn
og havde deres Plads i Rigets Hovedstad. — I
Danmark, hvor Flaaden var det nationale Værn,
laa T. oprindelig paa Bremerholm i en Bygning
tværs over nuværende Boldhusgade. Det var
opført af Christian III omtrent 1536—40, og da
det i 1550—60 blev flyttet over i en Bygning
paa Slotsholmen, paa det Sted, hvor nu det kgl.
Bibliotek staar, blev den tidligere
Tøjhusbygning omdannet til Bremerholms Smedie eller
Boltehus, hvoraf Navnet paa den Gade, der
siden kom til at indtage dets Plads,
Boldhusgade, egentlig Bolthusgade.
T. i Kjøbenhavn er opført af Christian IV paa
Opfyldning i Stranden Ø. f. Slotsholmen og
toges i Brug 1604. Tværs paa Tøjhusbygningen,
»lange T.«, som det hedder, laa det gamle
Bindingsværkstøjhus fra Christian III’s Tid, hvor
det kgl. Bibliotek senere blev bygget, og
parallelt med »lange T.« fra
Bindingsværksbygningens Nordgavl og ud til Havnen opførtes
samtidig Proviantgaarden. Paa den
firkantede Plads mellem disse Bygninger uddybedes
Christian IV’s smukke lille Tøjhushavn, hvis
smalle Indløb blev forsvaret af to murede
Skanser. Af disse staar den enes sydlige Del endnu
som den nederste Del af Christian IV’s
Bryghus paa Hjørnet ved Frederiksholms Kanal. T.
var hvælvet i underste Stokværk; andet
Stokværk var afdelt i store Sale, og det høje Tag
endelig var delt i tre Stokværk. Paa Østsiden,
op imod gamle T., fandtes ligesom nu det
ottekantede Trappetaarn. I 1647 udbrød der ved
Uforsigtighed under Granatfyldning Ild i T.,
hvis Tag og øverste Stokværk blev ødelagt, men
underste Stokværk blev uskadt. I 1662 blev
Gamle Tøjhus nedrevet, og Frederik III’s store
Kunstkammerbygning, det tidligere store kgl.
Bibliotek, opført paa dets Sted. Indskriften
derpaa: Ars, Lex, Mars, tydede paa, at den nye
Bygning tillige skulde bruges til militært Brug;
hele underste Stokværk blev da ogsaa indrettet
til Brug for T. og først i 1861 afgivet til
Biblioteket. Ved »Løngange«, d. v. s. overdækkede
Forbindelsesgange, som senere er nedrevne og
erstattede med andre Bygninger, stod lange T.
i Forbindelse med Kunstkammerbygningen, med
Proviantgaarden og derigennem med selve
Slottet. I 1864 tilkastedes Tøjhushavnen, en
Geværfabrik opførtes — alt under Frederik VI var
der opført en Del Kontor- og Vagtbygninger
inde i Gaarden —, og Proviantgaarden afgaves
til det kgl. Geheimearkiv og Generalstaben. Da
Flaadens Etablissementer og Magasiner i 1860
flyttedes bort fra Bremerholm, gik T. ganske
over til Hæren. I underste Stokværk af lange
T. opbevares væsentlig Artillerimateriel, i andet
Stokværk, den saakaldte »Rustkammersal«,
opbevares Hærens Reservebeholdning af
Haandvaaben o. l. Genstande. Desuden findes i
Tøjhusgaarden, baade i underste og i andet Stokværk
T.’s righoldige »Historiske Vaabensamling«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
