- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerhage - Tømmerhugning - Tømmerkiste - Tømmerkoie - Tømmermandslim - Tømmerstik - Tømmerstok - Tømmersvamp - Tønde (Maal) - Tønde (Søv.) - Tønde (Daaretønde udi Bryllup, Huggetønde) - Tøndebinder, Klaus Mortensen - Tøndebinding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tømmerhage er en Staalstang, c. 0,4—0,8 m
lang, hvis Ender er vinkelret ombøjede og
skærpede til en Æg; den ene af disse slaaes
fast i den Kævle (Træstamme), som skal
tilhugges, den anden i Underlaget.
C. V. P.

Tømmerhugning er Tildannelse af
Bygningstræ, i Danmark oftest af Gran, sjældnere
af Eg, ved Hjælp af Økse. Først saves
Stammen over paa den Længde, Tømmeret skal
have, og da den igen afhænger af Tykkelsen,
bliver Stammestykkets Toptykkelse som oftest
bestemmende for Længden; derefter hugges der
paa c. Halvdelen af Længden en Skal af paa 4
Sider, almindeligvis saaledes, at der paa en ikke
ringe Del af det tilhuggede Stykke bliver en
Strimmel af den runde Overflade urørt mellem
to Hugflader. Skal Tømmeret være fuldkantet
(firhugget), maa det snores af, d. v. s. en stram
Snor fastholdes ved begge Ender af Stammen
der, hvor den ønskede Firkant skærer den
nuværende Overflade, Snoren stryges med
Kridt, løftes lidt op og slippes rask, saa den
slaar ned paa Stammen og afsætter en hvid
Streg. Efter disse Streger hugges (slinges) der
saa, idet man med Øksen (Bilen) først hugger
Kærve vinkelret og næsten ind til Stregen og
dernæst borthugger de mellem Kærvene
siddende Træstykker; den sidste Spaan helt ind
til Stregen tages ud i eet, da det færdige
Tømmers Overflade skal være saa jævn som muligt.
Under Arbejdet ligger Stammen vandret, lidt
hævet op over Jorden ved et Underlag, paa
hvilket den kan drejes rundt, og til hvilket
den om fornødent kan fæstes ved
Tømmerhager.
C. V. P.

Tømmerkiste, Sænkekiste, Kar, en af
Tømmer bygget Kiste, som bringes svømmende
hen til Anbringelsesstedet (en under Anlæg
værende Mole, Kajmur e. l.) og sænkes her ved
at fyldes med Sten, Grus, Sand eller Beton. Se
i øvrigt Artiklerne: Fundering, Mole og
Kajmus.
J. M-P.

Tømmerkoie, se Bondegaarde, S. 642.

Tømmermandslim, se Snedkerlim.

Tømmerstik, se Stik.

Tømmerstok kaldes en fældet Stamme, som
skal tildannes til Tømmer.
E. Su.

Tømmersvamp, se Poresvampe.

Tønde, særlig i Landene ved Øster- og
Nordsøen et Maal: a) tidligere for Korn og tørre
Varer: i Riga = 137,73 l, i Mecklenburg =
154,15 l, i Slesvig-Holsten 4 Hempten = 139,12
l, b) i Danmark (s. d., S. 619); tidligere i Norge
for Korn = 138,974 l og for Fisk = 115,8 l;
fremdeles i Danmark T. Hartkorn (se
Hartkorn), Beskatningsenhed = 8 Skæpper à 4
Fjerdingkar à 3 Album, og T. Guld, som
angives til 200000 Kr., c) som Markmaal (T. Land)
i Danmark (s. d., S. 620) = 14000 Kv. Alen =
0,55162 ha og tidligere i Norge = 10000 Kv. Alen
= 0,39374 ha. Jfr. Ton, Tonne, Tonneau,
(N. J. B.). H. J. N.

Tønde (Søv.), Betegnelse paa større
Sømærker. De benævnes efter deres Form eller
Indretning som: Stump-T., Spids-T., Lys-T.,
Klokke-T., eller Anvendelse, saasom Vrag-T.
C. B-h.

Tønde, Daaretønde udi Bryllup,
Huggetønde, formentlig Benævnelse paa
en Tønde Øl, der gaves til Pris ved Bryllupper.
Skriftetønde, Tyvetønde, »betale
Tyvetønden«, om en Tønde Øl, som gaves til
Bedste af den skyldige, naar Bymændene selv
havde forligt et Tyveri eller Ran (Sjælland).
(Litt: »Palladius’ Visitatsbog«, udg. af Lis
Jacobsen
, Kbhvn 1925, S. 224).
Fr. K.

Tøndebinder, Klaus Mortensen, dansk
Reformator (c. 1499—c. 1575), var født i Malmø.
Hans Stedfader var Bødker, og efter ham fik
Klaus M. sit Tilnavn T. Selv synes han ikke at
have haft noget med Bødkeriet at gøre. Han
omtales første Gang 1524 og var allerede da
Præst. 1526 kom han til Kbhvn, og her blev
han vunden for Reformationens Sag. Han
prædikede en kort Stund i Kbhvn, men vendte
1527 tilbage til sin Fødeby, hvis
Hovedreformator han blev, hjulpen af Hans Spandemager. En
Tid blev det dem forbudt at prædike, og de
drog da over til Haderslev, hvor
Reformatorerne havde et godt Tilholdssted, men vendte snart
tilbage til Malmø, og nu bredte Evangeliet sig
hurtigt i Byen. 1528 udgav T. den første danske
Salmebog, som mest bestod af oversatte tyske
Salmer, bl. a. flere af Luther’s, og derefter
udgav han en Messebog. 1530 deltog han i
Herredagen i Kbhvn. T. var en energisk og dygtig
Mand, men tillige en noget heftig Natur, og
1541 blev han uenig med Borgerskabet og
opgav sit Embede som Byens Sognepræst. Han
forflyttedes saa til Husie og Vestre Skreflinge,
og der virkede han til sin Død.
A. Th. J.

Tøndebinding eller
Tøndefremstilling sker i stigende Grad maskinelt (se
Tøndestaver). Til Cementtønder o. l. bruges
savskaarne Staver af Gran. For at faa
Tønderne tætte, maa man enten fore dem med Papir
eller bruge pløjede Staver. Efter at Staverne
er skaarne, stiller en Maskine dem sammen i
Cylinderform, og der føres stærke Jernringe ind
over Enderne, hvorved Tøndeformen opstaar.
For at fjerne de Spændinger, som derved
fremkaldes i Staverne, sættes Tønden 5 Minutter
over en varm Jerncylinder, saa at den svides
svagt indvendig; p. Gr. a. denne indvendige
Udtørring krummer Staverne sig udefter, saa
at Tøndeformen bliver dem naturlig, og efter
at have sat de midterste Tøndebaand paa kan
man fjerne de stærke Jernringe ved Enderne
og erstatte dem med almindelige Tøndebaand.
Ved en anden, nyere Fremgangsmaade
undgaas Brugen af de svære, midlertidige
Jernringe, idet de endelige Tøndebaand
(Baandjern) anbringes forsænkede i Indersiden af en
oplukkelig, svær Halvtøndeform af Jern, der
vender Bundenden opad og Bredenden nedad.
Staverne, der fugtes paa Ydersiden for at lette
Formningen og undgaa Brud, sammenstilles
underneden paa et hydraulisk Stempel, som
derefter presser dem op i Formen. Naar denne
aabnes, bliver de to Tøndebaand siddende paa
Staverne, to nye lægges ind, Formen lukkes,
Tøndens anden Ende vendes opad, og
Processen gentages. Ved Haandarbejde bruges oftest
upløjede Staver og som Tøndebaand foruden
sammennittet Baandjern ogsaa udkløvet
Piletræ (ved billigere Varer). Efter Stavernes
Samling indsættes Bundene, der fremstilles af
Bræder, enten pløjede eller forbundne i Fugerne
med korte Træ- eller Jerndorne. Staverne er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free