Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønnesen, Ambrosia - Tønnesen, Frithjof Christian - Tönning - Tønsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
marmorstatuette af Camilla Collet (Oslo) og
Busterne af Edv. Grieg og Amalie Skram (begge,
i Bergen). (Litt.: A. Nygaard Nilssen
i »Norsk Kunsthistorie«, II [Oslo 1927]).
S. W.
Tønnesen, Frithjof Christian, norsk
Officer, f. i Kristiansand 1861, Officer fra 1884,
tog Afgangseksamen ved den militære
Højskole 1890 som Nr 1 af sit Hold. Blev Oberst 1911,
fra 1918 Chef for Hærens Officersskoler og var
saaledes Kronprins Olav’s Chef i de tre Aar,
denne gennemgik Laridkrigsskolen 1921—24.
M. H.
Tönning (Tønningen), By i det
sydvestlige Slesvig, ved Eiderens Munding, ligger i
en flad Marskegn c. 45 km VSV. f. Byen
Slesvig. Byen, der har (1925) 3577 Indbyggere
(1803: 1900), er Knudepunkt for flere
Jernbanelinier og har en gammel Kirke med et 70 m
højt Taarn, flere industrielle Anlæg, saaledes
et Jernstøberi med Maskinværksted og et
Skibsbyggeri, Fiskekonservesfabrikker samt en god
Havn, hvortil der er stor Stenkulsindførsel fra
England, medens der til England udføres en
Del Kvæg. — Om Byens ældste Historie vides
kun lidt; 1186 indkrævede Biskop Valdemar
Kirketienden. Ved Hertugdømmernes Deling
1544 tilfaldt T. de holsten-gottorpske Hertuger,
der opførte et Slot her 1580—83 og gav Byen
Købstadprivilegier 1590. Den har lidt meget af
Vandflod, navnlig 1634. Ogsaa af Krigene har
den været hjemsøgt, saaledes af Krigen
1627—29, da den i over et Aar var besat af de
kejserlige Tropper. Fra 1644 lod Hertugerne den
befæste, og den blev fra nu af deres
Hovedfæstning. Fæstningsværkerne blev vel sløjfede
1675, da den danske Konge var kommen i
Besiddelse af Fæstningen ved Begyndelsen af den
Skaanske Krig; men Hertugen genopførte dem
1692 og modstod en 2 Maaneder varende
Belejring af de Danske Aar 1700. Mest bekendt er
den i Historien, ved at den svenske Hær under
General Stenbock fik Adgang til den 1713 og
blev belejret af de Danske, indtil den 1714
maatte overgive sig. Fæstningsværkerne blev
da atter sløjfede, og T. har fra den Tid været
en aaben By; Slottet blev nedbrudt 1735. Efter
at være gaaet stærkt tilbage i 18. Aarhundrede
havde Byen en kortvarig, glimrende
Opgangsperiode i Begyndelsen af 19. Aarhundrede, især
1803—07, da Englands Handel med
Mellemeuropa for en stor Del foregik over den. Da
den danske Flaade i 1807 var blevet bortført
af Englænderne, byggede og udrustede T. for
egen Begning et Krigsskib og stillede det til
Kongens Raadighed; desværre forliste Skibet
paa Vej til Kjøbenhavn. Efter at den 1850 var
bleven besat af de danske Tropper, leveredes
ved Byen en Træfning med Insurgenterne 29.
Septbr 1850. Aabningen af Kielerkanalen 1895
skadede T. føleligt, men i dette Aarhundrede
har baade Skibsfarten og navnlig
Skibsbyggeriet paany taget et kraftigt Opsving.
(H. W.). O. K.
Tønsberg [-bærg], Købstad paa Vestsiden af
Oslofjorden i Vestfold Fylke ved Bunden af
Tønsbergfjorden (s. d.) med (1920) 12568 Indb.
Den driver en betydelig Skibsfart og har længe
indtaget en ledende Plads i Sæl- og
Hvalfangsten i de arktiske Farvande. Ogsaa i industriel
Henseende udfolder den stor Virksomhed.
Blandt de vigtigste industrielle Foretagender
kan nævnes en Smørfabrik, en Dampsav og
Høvleri, en Tobaksfabrik, en Papirfabrik, en
Reberbane, et Bryggeri, flere mekaniske
Værksteder, Stenindustri, Harpunfabrik,
Skotøjsfabrik, Høvleri m. m. Der findes Middel-
og Folkeskole samt flere Banker, hvorhos
Drammen—Skiensbanen har Station i T., hvorfra
derhos udgaar en Tertiærbane Eidsfossbanen.
Bygrænsen strækker sig
østover til Kileelven, i N. over
Stenmalen og i V. til
Byfjorden. Arealet er 4,47 km2.
Bunden af Tønsbergfjorden
staar ved Tønsberg Kanal
(Stenskanalen), der kan
benyttes af store Skibe, i
Forbindelse med Trælen, en
Bugt af Oslofjorden. Over
Kanalen fører en Svingbro
med Vej ud til den
umiddelbart Syd for liggende
store og smukke Ø Nøtterøy. Straks Vest for
Byen hæver sig det temmelig høje og bratte
Fjeld, Slotsfjeldet (63 m over Havet); det
var i ældre Dage en stærk Fæstning,
Tunsberghus, hvoraf enkelte Levninger findes. Her er
ogsaa udgravet Fundamenterne af nogle gamle
Bygninger. Paa Slotsfjeldet er nu opført et
Taarn af Granit, hvorfra haves en glimrende
Udsigt. I Taarnet er et Museum, som bl. a.
indeholder en Samling Typer paa
Hvalfangstredskaber fra de ældste Tider til Nutiden.
(P. N.). M. H.
 |
| Tønsbergs Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
