- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ufa - Ufejlbarhed - Uffe - Uffenbach, Philipp - Uffizier - uforsvarlig Omgang ved Barnefødsel - ufortærlige Ting - ufravigelige Retsregler - ufri - ufrit Skib, ufri Ladning eller ufrit Gods - Ufrugtbarhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Storrusland). — 2) Baschkir Republikkens Hovedstad,
tidligere Guvernementet U.’s Hovedstad, ligger
1177 km ØSØ. f. Moskva og 465 km ØSØ. f.
Ka-san, 94 m over Havet paa højre Bred af Kamas
Biflod Bjelaja. (1923) 84000 Indbyggere, medens
den 1913 havde 106200 Indbyggere. U. ligger
paa to temmelig stejle Høje paa en Slags Halvø,
der dannes ved Floden U.’s Sammenløb med
Bjelaja. Det gamle Kvarter har snævre,
krumme og stejle Gader og bestaar af Træhuse,
medens det nyere, vestlige Parti har et mere
moderne Præg. U. har en Snes Kirker, et Par
Klostre, 2 Moskeer, 2 Gymnasier,
Præsteseminarium, et tatarisk Lærerseminarium samt en stor
Handelsgaard. Yderligere har Byen nogle
Fabrikker, og aarlig i Februar Maaned afholdes
den Ufim’ske Messe, der varer i 10 Dage. U.
ligger ved Jernbanen, der over Tscheljabinsk
fører til Sibirien, og staar gennem sin Flodhavn
og den sejlbare Bjelaja i Dampskibsforbindelse
med Byerne ved Kama og Volga. Den er Sæde
for en russisk Ærkebiskop og en
muhammedansk Mufti. U., der 1547 grundlagdes af
Baschkir-Høvdingen Ivan Nagin, ødelagdes 1759 og
1816 ved Ildebrand, men hævede sig atter
meget, efter at den var bleven
Guvernementshovedstad.
(H. P. S.). N. H. J.

Ufejlbarhed, se vatikanske
Koncilium
.

Uffe (mindre rigtig kaldt: den Spage),
dansk Sagnhelt. Som historisk Person tilhører
U. (Offa) sikkert Anglerne i de nærmeste
Aarhundreder før Folkets Udvandring til England;
han var en Kongesøn, der ved en
Grænsetvekamp i ung Alder sikrede sit Folk et omstridt
Landstykke over for dets østlige Naboer,
Svaverne eller Myrgingerne. Ved den Omvurdering
af alle historiske Minder, der skete ned mod
Vikingetiden, opfattede man ham som en dansk
Kongesøn og Forkæmper for Danmarks Frihed
(Tvekamp paa en Holm i Eideren, der, hvor
senere Rendsborg blev bygget). Hertil svarer
Sagnets stærke indre Omdannelse: ikke mere en
Strid om en Landstrækning, men om hele
Folkets Frihed, senere forhøjet ved at U. tillige
ved sin Dobbeltkamp genoprejser Danernes Ære,
idet Sagnet om Kong Adil’s Fald er blevet
indflettet i Fortællingen; tillige er han gjort til en
Type paa den grublende, i Ydre ligesom sovende
Heltekraft. Det synes at være Tidsalderen
omkring Danevirkes Genrejsning c. 940, der har
skabt denne Type. Nu foreligger Sagnet i 1) det
angelsachsiske Kvad Wîdsîð, hvor den
oprindelige Forestilling om Grænsekampen er bevaret,
2) det angelsachsiske Epos Béowulf, der har
gamle Sagn om, at U. ægtede en Kongedatter
Thryðo og vænnede hende af med hendes
Grumhed, 3) ypperlige danske Fortællinger hos Sakse
og hos Svend Aggesøn, 4) et engelsk »Offa’s
Levned« fra 12. Aarhundrede, af plumret Indhold.
(Litt.: Axel Olrik, »Sakses Oldhistorie« [2.
Bind S. 182 f.]; E. Rickert, The Old English
Offa Saga
[Modern Philology, Juni 1904]; A.
Olrik
, »Danmarks Sydgrænse i Heltesagnet«
[Folkelige Afhandlinger 1919 S. 70—80]; Pauli
Herrmann
, »Die Heldensagen des Saxo
Grammaticus«, S. 296—309; Hoops Reallexikon
der germ. Altertumskunde III S. 261).
(A. O.). H. El.

Uffenbach [’ofənbak], Philipp, tysk Maler,
f. c. 1565 i Frankfurt a. M., d. 1639. U., af hvis faa
kendte Billeder fremhæves »Kristi Himmelfart«
(1599, Mus. i Frankfurt a. M.) og »Bebudelsen«
(1600, det tidligere Hofmuseum i Wien), fik
kunsthistorisk Betydning særlig som Lærer for
Elsheimer.
A. Hk.

Uffizier [u’fitsiər], Palazzo degli
Uffizi
, se Firenze, S. 117.

uforsvarlig Omgang ved Barnefødsel, se
Barnefødsel i Dølgsmaal.

ufortærlige Ting, se fortærlige.

ufravigelige Retsregler, se præceptiv.

ufri bruges i Retshistorien for at betegne de
Personer eller Klasser af Befolkningen, som
efter ældre Tiders Ret enten var helt eller delvis
retsløse, saaledes som Tilfældet var med
Oldtidens og den tidlige Middelalders Trælle, eller
som — i en noget senere Tid — manglede den
Skattefrihed, der da var det vigtigste Særkende
for de privilegerede Stænder, altsaa Borgere og
Bønder i Modsætning til Adel og Gejstlighed (se
Stand). Da Skattepligten især knyttede sig til
Besiddelse af Jordegods, kunde u. ogsaa bruges
om dette, nemlig for at betegne det som
skattepligtigt; den gamle danske Ret sondrede
saaledes mellem frit Jordegods, d. v. s. adeligt
Gods, og ufrit Jordegods, d. v. s.
Selvejerbondegods.
P. J. J.

ufrit Skib, ufri Ladning eller ufrit
Gods
. Udtryk for den ældre Regel, hvorefter
neutral Ejendom kunde opbringes i Søkrig, naar
Skibet kunde opbringes. I
Parissøretsdeklarationen af 16. Apr. 1856 blev det derimod
fastslaaet, at neutralt Gods bortset fra
Krigskontrabande ikke kan opbringes under fjendtligt
Flag (»ufrit Skib, fri Ladning«), se
Neutralitet, S. 861 ff., jfr. Søkrigsret.
(C. V. N.). G. R.

Ufrugtbarhed, ensbetydende med
Sterilitet (se steril). Hos Mennesket kan U.
være baade hanlig og hunlig; den hanlige U. er
i det væsentlige omtalt i Artiklen Impotens.
Ogsaa til den hunlige U. kunde med en vis Ret
henregnes de Lidelser, hvor Kvinden er ude af
Stand til at have Samleje, hvilket navnlig vil
være Tilfældet ved visse medfødte Misdannelser
af de udvendige Kønsdele (f. Eks. tillukket
Hymen) eller af Moderskeden (Tillukning af denne
o. l.), men saadanne kan ogsaa opstaa som Følge
af Sygdomme (Koldbrand med aragtig
Skrumpning eller Sammenvoksning; Svulstdannelser o.
s. v.). Ved egentlig U. forstaas dog den Tilstand,
hvor Undfangelse ikke finder Sted; af mange
henregnes imidlertid til U. ogsaa de Tilfælde,
hvor der vel kommer Undfangelse, men hvor det
befrugtede Æg udstødes paa et tidligt Tidspunkt.

U. skyldes som oftest sygelige Tilstande i selve
Kønsorganerne, men kan ogsaa bero paa
almindelige sygelige Tilstande. For at et normalt
Svangerskab skal opstaa, maa et Æg løsnes fra
Æggestokken og befrugtes (ɔ: et Sædfim maa
trænge ind i det), og det befrugtede Æg maa
gennem Æggelederen komme ind i Livmoderens
Hulhed og her finde en gunstig Jordbund til sin
videre Udvikling. Hvor Mødet mellem Æg og
Sædfim (Spermatozo) finder Sted, vides ikke;
formodentlig er det i yderste Del af Æglederen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free