Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ukereve. - Ukert, Friedrich August - U. K. f. o. - Ukko - Ukmergé - ukonveks - Ukraine - Ukrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ukereve. 1) Et af Victoria Njansas
(s. d.) afrikanske Navne. 2) En større Ø i den
sydlige Del af Victoria Njansa, 56 km lang og
15 km bred, skilt fra Fastlandet ved en smal
Kanal. Den er veldyrket og tæt befolket. Paa
Nordkysten ligger en katolsk Missionsanstalt
Neuwied.
C. A.
Ukert [’u.kərt], Friedrich August,
tysk Bibliotekar og Historiker, f. i Eutin 28.
Oktbr 1780, d. i Gotha, hvor han virkede som
Bibliotekar, 18. Maj 1851. Hans Hovedværk er
»Geographie der Griechen und Römer« (3 Bind,
1816—46). Sammen med Heeren (s. d.)
udgav han »Geschichte der europäischen Staaten«.
H. H. R.
U. K. f. o. Forkortelse af: United Kingdom
for order (eng.), Forenede Kongerige for Ordre.
En Destinationsbestemmelse i Certeparti (s. d.).
Ukko [’ukå], oldfinsk Tordengud, blev tilbedt
flittigt, fordi han var Herre over Vejr og
Aarsvækst. Ogsaa ved Ulykkestilfælde blev han
anraabt ved Besværgelser, ofte med Tiltalen »O
Ukko Overgud«. Tordenguden i ham skubbede
helt Himmelherren til Side.
Eva M.
Ukmergé, polsk Wilkomierz, russisk
Vilkomir, 1) Distrikt i det østlige Litauen.
Indbyggertallet var 1923 115470; af disse var
99814 Litauer, 4169 Jøder, 8526 Polakker, 2697
Russere og 27 Tyskere. 2) Hovedbyen U. ligger
59 km NØ. f. Kaunas ved højre Bred af
Sventoji (Sventa) og havde 1923 10599 Indb., hvoraf
de 5243 var Litauer og 3887 Jøder. Byen har en
Kirke fra 1387 og driver en Del Industri. U.,
der er grundlagt 1025, spillede en Rolle under
de tyske Riddere, der kaldte Byen
Wilkemirgen, og senere nævnes den ofte under
Litauernes Krige med Polakkerne. 1711
hærgedes den af Svenskerne, og 1796 kom den under
Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.
ukonveks (mat.), se Tangentplan.
Ukraine omfatter efter den Sprogbrug, der
tager Begrebet i videre Forstand, de store
Landomraader i Østeuropa, der strækker sig
omtrent fra Floden San mod V. til Don mod Ø.,
fra Floden Pripet mod N. til Sortehavet mod
S. Af de tidligere østerrig-ungarske Lande
falder herunder Sydvest- og Østgalizien, det
nordlige og nordvestlige Bukovina, det nordøstlige
Ungarn — i alt c. 30000 km2, der nu er delt
mellem Polen og Rumænien. Alle andre
ukrainske Lande — c. 300000 km2 — hørte indtil
Verdenskrigen under Rusland, hvor man i nærmere
Forstand ved U. forstod det Omraade, der
ogsaa betegnes som »Lille-Rusland«. I U. i videre
Forstand regnes der at være c. 45 Mill.
Indbyggere, hvoraf 35 Mill. kendetegnes som
»Ukrainere« af Nationalitet ved at tale slaviske
Mundarter, der adskiller sig fra de russiske omtrent
saa meget som de nordiske fra de plattyske,
uden at man dog fra »storrussisk« Side har
villet se andet i Ukrainerne end en særlig
»lillerussisk« Afart af det russiske Folk.
»Lillerusland« havde 1910 c. 14 3/2 Mill. Indbyggere,
heraf 12 1/2 Mill. Ukrainere. — I U.’s vigtigste By,
Kijev, oprettedes i det 9. Aarhundrede den
første »russiske« Stat af svenske Vikinger. I
Tidernes Løb søgte baade det moskovitiske
Rusland, Tyrkiet og Polen at underlægge sig U.
Rusland undertvang i Slutningen af det 17.
Aarhundrede den centrale Del af Landet og
vandt ved de polske Delinger i Slutningen af
det 18. Aarhundrede andre Omraader, der først
var blevet undertvunget af Polen. En ukrainisk
Nationalbevægelse gjorde sig i det 19.
Aarhundrede stadig mere gældende, men stødte paa
haard Modstand hos den russiske Regering, der
saaledes 1876 nedlagde Forbud — med faa
Undtagelser — mod Udgivelse af Skrifter paa
Ukrainisk. Landets Stilling var, ogsaa rent
praktisk, meget daarlig, og en stor Brist paa
ordentlige Samfærdselsmidler hæmmede
Næringslivet. — Efter Ruslands Sammenbrud
under Verdenskrigen proklameredes 18. Decbr
1917 under Generalen Petljura’s Ledelse »den
uafhængige ukrainiske Folkerepublik«, der
optraadte selvstændig ved Fredsforhandlingerne i
Brest-Litowsk og vandt Anerkendelse og
Beskyttelse hos Centralmagterne, efter hvis Sammenbrud
den, 21. Jan. 1919, forenedes med en i Galizien
proklameret vestukrainisk Republik til »den store
ukrainiske Folkerepublik« med Kijev som
Hovedstad. Den ny Stat formaaede ikke at vinde
Anerkendelse fra Verdenskrigens Sejrherrer, og
Petljura’s Hær maatte føre en Forsvarskrig ikke
blot mot Bolsjevikkerne, der havde Tilhængere
i selve Landet, men ogsaa mod Polakkerne og
Denikin’s antibolsjevikkiske Hær. I Begyndelsen
af 1920 opnaaedes et Forbund med Polen (der
skulde beholde Galizien, men i øvrigt hjælpe
med til Dannelsen af en ukrainisk Fristat).
Polens og Petljura’s forenede Felttog mod
Bolsjevikkerne førte imidlertid ikke til det
forønskede Resultat. Polen frelste sig selv, men
anerkendte i Freden i Riga 28. Marts 1921 U. som
en Sovjetrepublik. U.’s Styrelse er nu helt
indrettet i Tilslutning til Bolsjevikstaten, men
ukrainiske Patrioter arbejder ihærdig paa at
bane en ny Fremtid for deres Land. I
Tschekkoslovakiet har de oprettet flere ukrainiske
Læreanstalter. 1926 myrdedes Petljura i Paris af
en ukrainisk Jøde, der vilde hævne Forfølgelse
af hans Racefæller. (Litt.: Handbook of concise
informations on Ukraine and ukrainican student
[Prag 19261).
H. J-n.
Ukrud (forvansket Ukrudt, i Norge og
Sverige Ugræs), først og fremmest saadanne
vildtvoksende Planter, der indfinder sig paa
dyrkede Jorder og formindsker eller paa anden
Maade skader Afgrøderne. Men ogsaa
adskillige dyrkede Planter kan optræde paa en saadan
Maade, at de bliver at betragte som U. Disse
lades dog i det følgende i Reglen ude af
Betragtning. — U. skader paa flere Maader.
Ukrudsplanterne berøver Kulturplanterne Næring,
Plads og Lys og formindsker derved Afgrøden.
Slyngende Ukrudsplanter som Snerle og
Snerle-Pileurt foranlediger Lejesæd og Tvemodenhed
og vanskeliggør Kornafgrødens Mejning og
Tørring. Afgrøder af Sædevarer som Korn,
Græsfrø, Kløverfrø o. s. v. skades ved, at mange
Ukrudsplanters Frø kun med Vanskelighed og
særlig Bekostning kan fjernes fra Kulturfrøet
(Klinte, Kiddike og Hejre fra Kornet, Rødknæ,
Vejbred, Storkenæb m. fl. fra Kløverfrø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
