- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
214

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ule älv - Ulf elle Ulv - Ulfeldt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det 20 km lange og 56,7 m høje Pyhäkoski,
Finlands største Vandfald med 200000 H. K. samt
helt nede ved Uleåborg det 6,5 m høje
Merikoski. U. ä. har højtliggende Bredder og
gennemstrømmer ret veldyrkede Egne; den er farbar
for Baade i hele sit Løb og for 1,5 m
dybgaaende Dampbaade fra Merikoski til det 37 km
længere oppe ved Elven liggende Muhos. Store
Mængder Tjære transporteres ned ad U. ä., og
der er betydeligt Laksefiskeri.
M. H-n.

Ulf eller Ulv, nordisk Mandsnavn, dels brugt
enkelt, dels i mangfoldige Sammensætninger
som f. Eks. Gunnulv, Thorolf, Ulfhild, Rolf
(svarende til tyske Navne paa Wolf,
angelsachsiske paa Wulf).
(A. O.). G. K-n.

Ulfeldt, dansk uddød, ældgammel
Adelsslægt, der førte en rød Valravn — halv Ulv,
halv Ørn — i Sølv Felt og en opvoksende rød
Ulv paa Hjelmen. Skjoldmærket kendes fra et
Segl, benyttet 1230, af Peder Strangesen
(d. 1241). Stamfaderen, Anders Grosen,
gift med Esbern Snares Datter Cecilie, var
Farfader til Absalon Jonsen til Broholm,
omtalt 1326, hvis Sønnesøn, Anders
Jacobsen
, ejede Kogsbølle (nu Holckenhavn),
Slægtens Hovedsæde i halvtredie Hundrede Aar, en
Tid kaldt Ulfeldtsholm. Sidstnævntes Sønnesøn,
Anders Eriksen til Kogsbølle (d. 1456),
var Fader til Rigsraaden Palle Andersen
til Hverringe, der endnu levede 1507, til
Eggert Andersen til Kragerup (d. o. 1505)
og til Ebbe Andersen til Kogsbølle (d. o.
1502). Den førstnævnte af disse tre Brødre blev
Fader til Christopher Pallesen U. til
Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe
og Müllerup (d. 1571), hvis Sønnesøn,
Frederik U., mageskiftede Haldager med Bursjø
(nu Marsvinsholm). Sidstnævntes eneste voksne
Søn, Jørgen U. til Bursjø, blev 1625 Admiral
over Elbflaaden. Han var sidste Mand af denne
Linie. Ovennævnte Eggert Andersen til Kragerups
Mandsstamme uddøde allerede 1583 med hans
Sønnesøn, Eggert U. til Kragerup. Det blev
den tredie Broder, Ebbe Andersen til Kogsbølle,
fra hvem den nyere Slægt nedstammede. Hans
ældre Søn, Anders Ebbesen til Orebjerg, var
Fader til Frederik I’s Fodermarsk, Hartvig
Andersen U.
til Oregaard, der faldt i
Grevens Fejde 1534, og til Otte Andersen U.
til Bjersgaard (d. 1543), en af Christian II’s tro
Tilhængere. En yngre Søn, Knud Ebbesen
til Kogsbølle (d. 1540), var Fader til de tre
Rigsraaden Ebbe U. til Svenstorp (d. 1560),
Corfitz U. til Kogsbølle (d. 1563), der stod i
stor Gunst hos Christian III, og som nød megen
Anseelse blandt sine Samtidige, og Jacob U.
(s. d.). Den førstnævntes Sønnesøn, Rigsraad
og Ridder af Elefanten Christoffer U. til
Svenstorp, Råbelöf, Hanenskog, Ugerup og
Vankifva i Skåne (1583—1653), var Fader til den
fortjente Bogsamler, Generalkrigskommissær
Knud U. til Svenstorp (1609—57), der faldt i
Træfningen ved Sibbarp, og hvis Datter,
Margrethe U. (1641—1703), Admiral Niels Juel’s
Frue, er kendt som Medstifterinde af Roskilde
adelige Jomfrukloster, endvidere til
Landkommissær i Skåne Bjørn U. til Råbelöf,
Mölleröd, Arritzlöf og Ovesholm (1615—56) og
endelig til sidste Mand af denne Skaanske Linie,
Generalløjtnant Ebbe U. (s. d.). Af ovennævnte
Rigsraad Jacob U.’s Sønner skal her nævnes
Corfitz U. til Bavelse (d. 1614), der blev
Fader til Landsdommer i Sjælland Jacob U.
til Bavelse (d. 1631), Rigskansleren Jacob U.
(s. d.), hvis Sønner omtales nedenfor, og
Rigsadmiralen Mogens U. (1569—1616).
Sidstnævnte søgte i 1611 forgæves at spærre
Kalmarsund for Svenskerne og var det følgende Aar
med til at erobre Öland. Hans Søn, Corfitz
U.
, var Skibschef i Slaget paa Kolbergerheide
1644 og deltog samme Aar som Schoutbynacht i
Slaget under Lolland, hvor han fandt
Heltedøden, idet hans grundstødte Skib blev taget af
Svenskerne efter et tappert Forsvar.
Rigskansler J. U. havde elleve Sønner, deriblandt
Hofmarskalk, senere Rigsraad Knud U. til
Hverringe (1600—46), der blev saaret i Slaget paa
Kolbergerheide, og som roses for sin Dannelse
og litterære Sans, kejserlig Generalfeltmarskalk
Frands U. (1601—36), som Aaret før sin Død
optoges i Rigsgrevestanden, Oberstvagtmester
ved det sjællandske Kavalleri Laurids U. til
Egeskov (1605—59), Rigshofmesteren Corfitz
U.
(s. d.), Generallandkommissær i Sjælland,
Major til Hest Flemming U. til Orebygaard
(1607—57), Oberst Ebbe U. til Urup og
Egeskov (1610—54) og Eiler U. til Urup
(1613—44). I Slaget paa Kolbergerheide blev den
sidstnævnte dræbt af en Kanonkugle, saa tæt ved
Kongen, at han i Faldet væltede denne over
Ende. Af alle disse Brødre efterlod kun to
voksne Sønner. Flemming U. var saaledes
Fader til Hofjunker, senere Ritmester
Frederik Ulrik U. til Hammergaard (1650—99),
hvis Søn Schoutbynacht Laurids
Christoffer U.
(1678—1762), var Slægtens sidste
Mand i Danmark. I sit Ægteskab med Leonora
Christina blev Corfitz U. endvidere Fader til syv
Sønner, af hvilke tre døde som Børn, og tre
Døtre. Den ældste Datter, Anne Cathrine
(1639—1707), der først var forlovet med den
bekendte Cai Lykke, og som senere ægtede en
Kaptajn Vigilius de Casette, boede som Enke
paa Maribo Kloster hos Moderen, efter hvis Død
hun flyttede til Wien. Datteren Ellen
(Helene) Kirstine
(1643—77), der var ugift,
indgav 1671 et Bønskrift til Kongen om Moderens
Befrielse, opholdt sig Aaret efter i Tyskland og
endte sine Dage i Brügge. Den yngste, for sin
store Skønhed berømte Datter, Leonora
Sophie
(o. 1647—98), ægtede Lave Beck til
Gladsaxe og Andrarum. Den ældste Søn, Rigsgreve
Christian U. (1637-88), fulgte 1651
Forældrene paa disses Flugt til Holland, kom
samme Aar til Stralsund, hvor han forblev til 1654,
og rejste derpaa til England og Frankrig. I
Efteraaret 1657 mødtes han med Faderen foran
Frederiksodde og opholdt sig en Tid hos
Forældrene i Malmö. Han tog 1661 Tjeneste som
Kammerjunker hos Dronning Christine, gik
over til Katolicismen og rejste atter i Udlandet.
Under et Ophold hos Forældrene i Brügge — i
Novbr 1662 — myrdede han deres Fangevogter
paa Hammershus, Generalmajor Adolph Fuchs,
men var saa heldig at undslippe. Sit senere Liv
tilbragte han tildels i Rom, hvor han gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free