Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 241 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umbertide - Umberto - Umbilicaria - Umbilicus - Umbo - Umbra (Solen) - Umbra (Farve) - Umbreit, Friedrich Wilhelm Karl - Umbrer - Umbrien - Umbrina - Umeå - Ume älv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Umbertide, By i Mellemitalien, Provins
Perugia, ligger 23 km NNV. f. Perugia paa
venstre Bred af Tiber og ved Banen fra
Fossato til Arezzo, (1911) 13250 Indb. U. har et
Par smukke Kirker med værdifulde Malerier.
Byen hed tidligere Fratta, men fik 1868 sit
nuværende Navn.
(H. P. S.). C. A.

Umberto [um’bærto], Konge af Italien
1878—1900, f. 14. Marts 1844, d. 29. Juli 1900,
ældste Søn af Kong Victor Emmanuel II, deltog
allerede 1859 i Krigen mod Østerrig og 1866
som
Divisionsgeneral i Slaget
ved Custozza.
Han var tidlig
en Tilhænger af
et Forbund med
Tyskland,
gjorde 1872 et Besøg
i Berlin og
knyttede sig
1883 nøje til den
tyske
Kronprins, senere
Frederik III,
under dennes
Ophold i Rom. Da
han, efter at
være bleven
Konge, 17. Novbr
Novbr 1878 holdt sit Indtog i Neapel, blev han
Genstand for et Mordforsøg af en Kok,
Passavante, men reddedes ved Førsteminister
Cairoli’s Omsorg, medens denne selv blev farlig
saaret. U. besøgte 1881 Wien og 1889 paa ny
Berlin for saaledes at fæstne
Tremagtsforbundet. Han styrede altid med nøje Overholdelse
af Landets Forfatning og dets parlamentariske
System og vandt almindeligt By og Folkeyndest
ved det Mod, han udviste i Septbr 1884 under
en Uges Ophold i Neapel, da Koleraen rasede
stærkest. U. blev dræbt i Monza ved
Revolverskud af en Anarkist Breschi. 22. Apr. 1868
havde han ægtet sit Søskendebarn Margherita,
f. 20. Novbr 1851, d. 4. Jan. 1926, som viste Iver
for Velgørenhed. Deres eneste Barn Victor
Emmanuel fulgte Faderen paa Tronen.
(E. E.). H. J-n.

Umberto.

Umbilicaria, se Navlelav.

Umbilicus, d. s. s. Navle.

Umbo [’ombo], (lat), Navle. Benyttes om
den skaalformede Fordybning, som findes paa
Overfladen af visse Pustler, særlig Koppe- og
Vaccinepustler.
(E. A. T.). V. Sch.

Umbra [’ombra[ (Solen), se Solen.

Umbra [rombra] (Farve), visse brune,
naturlig forekommende Malerfarver. Tyrkisk U.
(fra Cypern) er en jernholdig Lerart; Kølnsk
U. (Kølnerbrunt, Kølnsk Jord) er
pulverformet Brunkul.
(N. V. U.). O. B. B.

Umbreit [’ombra^it], Friedrich Wilhelm
Karl, tysk Teolog (1795—1860), virkede en
Aarrække som Prof. i Filosofi i Heidelberg, men
blev 1829 Prof. i Teologi og beskæftigede sig
med det Gamle Testamente, navnlig med dettes
poetiske og profetiske Skrifter. Sammen med
Ullmann stiftede han det ansete Tidsskrift
»Theologische Studien und Kritiken«.
A. Th. J.

Umbrer [’om’br_ər] hed i Oldtiden et Folk i
Mellemitalien; det synes i forhistorisk Tid at
have været langt mere udbredt end senere, da
Etrurere og Gallere indskrænkede dets
Landomraade. Som Følge af Gallernes
Fremtrængen udskiltes den nordøstlige Del af U.’s Land
som ager Gallicus; for øvrigt omgaves Umbrien
af Etrurien, Sabinerlandet og Picenum.
Omtrent 300 f. Kr. blev U. afhængige af Rom.
Deres vigtigste Byer var Interamna, Spoletium,
Mevania, Fulginium, Camerinum og Iguvium.
Om deres Sprog, hvoraf adskillige interessante
Rester er bevarede, se italiske Sprog.
H. H. R.

Umbrien [’om’bri_ən], italiensk Umbria,
Landskab i Mellemitalien, der nu danner Prov.
Perugia (s. d.). Om U. i Oldtiden henvises
til Umbrer.
(H. P. S.). C. A.

Umbrina, se Umberfisk.

Umeå [’u.meå], By i det nordlige Sverige,
Hovedstad i Västerbottens Län, ligger 510 km
NNØ. f. Sthlm i en Slettebygd paa Nordsiden
af Ume älv og 5 km fra dennes Munding i
Österfjärden, eller 21 km fra den bottniske
Bugt. (1926) 9766 Indbyggere. U. er en
regelmæssig anlagt By, der væsentligst er nyopført
efter den store Brand 1888. Af Bygninger
nævnes Raadhuset og Kirken, der fuldendtes
henholdsvis 1892 og 1894. Hovederhverv er Træ-
og Papirindustri, Handel og Søfart. Der findes
(1924) 24 Fabriksvirksomheder med 295
Arbejdere. Værdien af de fremstillede Varer var 3,5
Mill. Kr. — Der ankom i 1924 til Havnen 1335
Fartøjer paa 312706 Nettotons i alt. Større
Skibe kan dog ikke gaa op ad Elven, men maa
lade ved Havnepladserne ved Mundingen. Over
Elven fører ved U. en 300 m lang Bro, og siden
1896 staar U. gennem en 31 km lang Sidebane
i Forbindelse med Stationen Vännäs paa den
nordre Stambane, og 1920 forlængedes Banen til
Udhavnen Holmsund. Havnen har 130 m
Stenkaj med 7 m Dybde og 210 m Trækaj med 6 m
Dybde ved Middelvandstand. U. anlagdes i
Begyndelsen af 17. Aarhundrede og fik
Købstadsrettigheder 1622. Nogen større Rolle har
den aldrig spillet. 1720 afbrændtes den af
Russerne, og flere Gange er den hærget af
Ildebrand.
(H. P. S.). M. H-n.

Ume älv [’u.m_ə-], Umeå älv, Flod i det
nordlige Sverige, udspringer i Fjeldsøerne Stora
Umevatten (52 km²) og Övre Uman (31 km²),
der ligger paa Grænsen til Norge 520 m over
Havet, og strømmer med sydøstlig Hovedretning.
U. ä. modtager en Mængde Tilløb fra
Fjeldegnene og træder derefter ned i de beboede
Egne, hvor den danner den smalle Gardsjö
samt den 65 km lange og 2—6 km brede Stor
Uman. N. fra optager den derefter den 150
km lange Juktån (Jukta älv), og den har nu
et forholdsvis roligt Løb gennem en ret jævn
Skovegn, indtil den danner sit største
Vandfald, Fällforsen med en Faldhøjde paa i
alt 25 m og en Energiudvikling paa 10200 H.
K. Kort efter forener den sig c. 200 m over
Havet med den fra N. kommende Vindel
älv, der er lige saa vandrig som
Hovedstrømmen. Uden Fald, men med stærk Strøm løber
den betydelige Flod videre til Havet forbi Byen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>