Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Union A/S - Uniondale - Union des Républiques Soviétistes Socialistes - Union, Deutsche Verlagsgesellschaft - Unionen - Unionidæ - Union internationale des Associations de Presse - Union internationale des Associations pour la Société des Nations - Union interparlementaire - Unionister - Unionit - Union Jack - Unionkanal - Union, La - Union-Line - Union pan-américaine - Union parfaite, de l' - Union postale universelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hovedsagelig anvendes i egne Papirfabrikker.
Af Papirproduktionen afsættes c. 6000 t i
Indlandet. Resten paa europæiske og oversøiske
Markeder. Fabrikkerne beskæftiger c. 2400
Kvinder og Mænd. Tømmerforbruget er c.
360000 m3 pr. Aar. Hovedkontor i Oslo.
M. H.
Uniondale [’ju.njəndei£], Grevskab i den
sydlige Del af den Sydafrikanske Union, Prov.
Cape of Good Hope (Kaplandet), ligger nær
Sydkysten mellem Kammannassie- og
Rang-Kloof-Bjergene. Byen af samme Navn er
forbundet med Port Elizabeth ved en Jernbane.
C. A.
Union des Républiques Soviétistes
Socialistes [y’niå-de-repy’blik såvie’tist-såsia’list],
de socialistiske Raadsrepublikkers Forbund, paa
Russisk ofte forkortet til S. S. S. R., paa Fransk
til U. R. S. S. Smlg. Sovjetunionen, se
Rusland, S. 545).
G. R.
Union, Deutsche Verlagsgesellschaft
[-’då^yt∫ə-fær’laksgə’zæl∫aft], Forlag i Stuttgart,
grundlagt 1890 som Aktieselskab ved
Sammenslutning af Firmaerne Gebrüder Kröner, Herm.
Schönlein Nachf., W. Spemann og, fra 1891, J.
& F. Lehmann’s Forlag i Berlin. Forlaget
omfatter illustrerede Pragtværker, Historie,
Skønlitteratur, Tidsskriftet »Buch für Alle« (fra
1865) o. a.; Filialer i Leipzig og Berlin.
Alex. S.
Unionen, se Norge, Historie, S. 200.
Unionidæ, en Familie af store
Ferskvandsmuslinger, se Dammuslinger og
Malermuslinger.
C. M. S.
Union internationale des Associations
de Presse [y’niå-ætærnasiå’nal-dez-asåsia’siå-dö-’præs]-]
stiftedes paa den 1, internationale
Pressekongres i Antwerpen 1894 som en
international Sammenslutning af Presseforeninger i
alle Lande. Dens Opgave er at varetage faglige
Fællesinteresser til Fremme af Pressens
Virksomhed, saasom Presselovgivning, Ejendomsret
til Pressemeddelelser, Forholdet mellem
Journalister og Bladudgivere, Pressemænds
internationale Legitimation, Lettelser for Pressens
Efterretningstjeneste m. v. Unionen ledes af et
Bestyrelsesudvalg (Comité Directeur), der
bestaar af 1 eller flere Medlemmer fra hvert af
de tilsluttede Lande, som træder sammen en
eller to Gange aarlig paa vekslende Steder, og
som med uregelmæssige Mellemrum udgiver et
Organ til Efterretning om Unionens
Anliggender (Journal officiel). I øvrigt udfolder
Unionen sin Virksomhed ved Afholdelse af
internationale Pressekongresser med varierende
Mellemrum; Kort efter Kongressen i København
(Juni 1914) blev Unionen faktisk sat ud af
Virksomhed paa Grund af Verdenskrigen, som
bl. a. medførte, at de tyske Presseforeninger i
1915 udmeldte sig. Fra 1921 begyndte man at
virke for at kalde den til Live paany; paa et
Møde i London i Juli 1924 fastsloges de gamle
internationale Rammer, og i November 1926
indvarsledes en ny international Pressekongres
til Afholdelse i London i Juni 1927.
A. J. P.
Union internationale des Associations
pour la Société des Nations [y’niå-ætærna
siå’nal-dez-asåsia’siå- pur-la-såsie’te-de-na’siå],
Fællesorganisationen for
Folkeforbundsforeninger i de enkelte Lande. U., der er stiftet 1919,
har Sæde i Bryssel; dens Formaal er at
samarbejde Bestræbelserne for Udbredelse af
Grundsætningerne i Folkeforbundspagten (jfr.
Nationernes Forbund).
G. R.
Union interparlementaire [y’niå-ætærparlö
mã’tæ.r], den interparlamentariske Union, en
Sammenslutning af Parlamentsmedlemmer fra
c. 30 forskellige Lande. U. i. er stiftet 1889 og
har Sæde i Genève. Dens Formaal er at fremme
Bestræbelserne for Fredens Bevaring og det
mellemfolkelige Samarbejde. De af U. i.
organiserede interparlamentariske Konferencer (se
Fredssagen, S. 900) er siden 1921 blevet
fortsat med aarlige Møder, saaledes 1923 i
Kjøbenhavn.
G. R.
Unionister kaldtes i Nordamerika 1861—65
Hævderne af Unionen i Modsætning til
Secessionisterne i Sydstaterne, som vilde løsrive
disse. Liberale Unionister kaldtes i
England 1886 den Del af det liberale Parti, som
under Ledelse af Hertugen af Devonshire og
Chamberlain skilte sig fra Flertallet, fordi den
misbilligede Gladstone’s Plan om Irlands
parlamentariske Selvstyre og derimod holdt fast ved
Unionen af 1800. Da de to nys nævnte og et
Par ligesindede Statsmænd 1895 tog Sæde i
Salisbury’s konservative Ministerium, blev U.
senere brugt som Fællesnavn for de to
forenede Partier.
(E. E.). H. J-n.
Unionit, se Epidot.
Union Jack [’ju.njən-’dзåk], se Jack.
Unionkanal [’ju.njən-], se Forth- og
Clyde Kanalen.
Union, La [la-u’niån], Fabrik- og
Bjergværkskommune i det sydøstlige Spanien, Prov.
Murcia, ligger 45 km SSØ. f. Murcia og 20 km
NØ. f. Cartagena, med hvilken By den
forbindes ved Jernbane og Sporvej. (1920) 24837 Indb.
U. bestaar af flere byagtige Partier mellem
Cartagena og Strandsøen Mar Menor og har
store Jernværker og Blysmelterier. Efter
Bilbao er U. det Sted i Spanien, der producerer
mest Jern, og dets Gruber var allerede kendt
og bearbejdet af Romerne.
(H. P. S.). C. A.
Union-Line [’ju.njən-’£a^in], engelsk
Postdampskibslinie til Amerika.
Union pan-américaine [y’niå-pan-ameri-
’kæn], Union of American Republics, stiftet
1890 som et Centralkontor for de
amerikanske Republikker, omordnet 1910, en
Sammenslutning, der har Sæde i Washington og
omfatter alle Stater paa det amerikanske
Kontinent. Formaalet er at fremme det gode
Forhold mellem Amerikas Stater ved Udveksling
af Oplysninger om Handel, Landbrug, Industri,
Undervisning m. m. U. samler og ordner
Materiale vedrørende de amerikanske Landes
Traktater og Lovgivning og har udgivet en
Række Arbejder om amerikanske Forhold.
Panamerikanske Konferencer har været holdt i
Washington 1889—90, i Mexiko 1901—02, i Rio
de Janeiro 1906, i Buenos Aires 1910 og i
Santiago 1923.
G. R.
Union parfaite, de l’ [dö-l-y’niå-par’fæt], se
L’union parfaite, Ordenen de.
Union postale universelle, se
Verdenspostforeningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>