Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universalsuccession - Universaltid - Universalvalseværk - universel - Universet - Universitas personarum - Universitas rerum cohærentium - Universitas rerum distantium - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedgaa eller fragaa Arv og Gæld. Da Fristen var
saa kort, at det langtfra altid var muligt for
Arvingerne at danne sig et paalideligt Skøn
over Dødsboets Stilling, løb de, hvad enten de
vedgik eller fragik Arv og Gæld, en Risiko
enten for at komme til at dække et muligt
Underskud eller for at gaa Glip af et muligt
Overskud. Ved en Forordning af 1768 indførtes der
det fra Romerretten kendte saakaldte
beneficium inventarii, d. v. s. en Ret til at fragaa
Gælden alene, mod at lade Skifteretten
behandle Boet, indtil Gælden var betalt, hvorefter et
eventuelt Overskud tilfaldt Arvingerne. Efter
den nugældende Skiftelov af 1874 er dette
Princip opretholdt. Arvingerne kan vedgaa Gælden
og har i saa Tilfælde — naar visse andre
Betingelser er opfyldt — Ret til selv at skifte
Arven (privat Skifte), eller de kan fragaa Gælden,
og i saa Tilfælde skal Boet altid behandles af
Skifteretten, saaledes at Gælden betales, inden
noget af Arven udleveres Arvingerne. Til
Arvingernes beneficium inventarii svarer for
Kreditorernes Vedkommende en jus separationis,
d. v. s. en Ret til at forlange Gælden betalt,
forinden Boet overleveres Arvingerne. En
saadan Ret for Kreditorerne, der som nævnt i alt
Fald til en vis Grad fandtes i ældre Ret, gælder
imidlertid ikke nu. Bortset fra det Tilfælde, at
enten Arveladeren var fallit, da han døde, eller
at en af Arvingerne er under Konkurs, kan
Kreditorerne, naar Arvingerne vil vedgaa
Gælden, ikke modsætte sig, at Boet udleveres dem
(se beneficium separationis).
A. D. B.
Universaltid benævnes Klokkeslættet, naar
det over hele Jorden regnes efter en bestemt
Meridians Middeltid. Allerede i Begyndelsen af
17. Aarh. havde Stevin og Bergier taget Ordet
for Indførelse af en U., og flere Gange senere
har Spørgsmaalet været fremme til Diskussion.
Ved Geodætkongressen i Rom 1883 var U.
opstillet paa Programmet, og i 1884 indkaldtes der
ad diplomatisk Vej en Kongres i Washington
(International conference for the purpose of
fixing a prime meridian and a universal day.
Washington 1884), hvor det med stor Majoritet
blev vedtaget at slutte sig til Kongressen i Rom
i at benytte Greenwich som Nulmeridian; men
medens man i Rom var mere stemt for at
begynde Dagen i Greenwich Middag og regne
Længden Øst over 360°, samledes man i
Washington om at begynde Dagen i Greenwich
Midnat og regne Længden positiv Øst over til
180°, negativ Vest over til 180°. Efter at
Fællestiden (s. d.) er bleven indført hos de fleste
Nationer, har Spørgsmaalet om U. mere tabt
sin Interesse.
J. Fr. S.
Universalvalseværk, opfundet 1848 af
Daelen, anvendes til Udvalsning af bredt Fladjern
og bredflangede Bjælker og udmærker sig ved,
at det foruden det almindelige horisontale
Valsepar tillige har et vertikalt Valsepar, begge
Valsepar er indstillelige.
(F. W.). E. Su.
universel, se universal.
Universet (Universum, lat.), Verdensaltet.
Universitas personarum (lat.), en af flere
Personer dannet kunstig eller juridisk Person,
f. Eks. en Forening, et Lav, en Kommune,
Staten.
K. B.
Universitas rerum cohærentium (lat.). I
Tilknytning til Stoikernes Naturfilosofi
skelnede de romerske Jurister mellem enkelte
Ting (una, singularis res), der da enten kunde
danne en naturlig Enhed (res unitæ, sc. quæ
uno spiritu continentur) f. Eks. et Dyr, en
Bjelke, en Sten, eller mekanisk være sammensat af
flere Bestanddele (res connexæ eller
universitates rerum cohærentium) f. Eks. en Bygning,
et Skib, og Tingsindbegreb, universitates
rerum distantium, d. v. s. flere, hver for sig
selvstændige ensartede Ting, der kun i Kraft
af deres fælles Bestemmelse (og Benævnelse)
sammenholdtes som en økonomisk Enhed,
f. Eks. en Hjord, en Bisværm. I Modsætning til
universitates rerum (distant.) forstod man ved
universitates juris Formueindbegreb, der bestod
af forskellige Formue rettigheder
(Retsforhold), og som af Hensyn til deres særlige
juridiske Bestemmelse sammenholdtes som en
retlig Enhed (Arv, Medgift).
C. W. W.
Universitas rerum distantium, se
Universitas rerum cohærentium.
Universitet (lat.) er Betegnelsen for et
Institut for højere Undervisning i alle
Videnskaber med det dobbelte Formaal at meddele
Uddannelse til bestemte Embedsstillinger (Præst,
Dommer, Lærer) og Virksomheder (Læge,
Sagfører) og at oplære til selvstændige
videnskabelige Studier, hvilket sidste medfører, at
der af Lærerne ved et U. kræves, at de til
Stadighed fortsætter Forskningen i deres
Videnskab og yder selvstændige Bidrag til dens
Fremme; saavel denne almindelige Karakter,
med den Modifikation, at alle Fag nu
intetsteds er eller kan være repræsenteret, som en
Række Ejendommeligheder ved U.’erne i de
forskellige Lande bliver først forstaaelig ved
Kendskab til den historiske Udvikling af den
højere Undervisning i Almindelighed og af
U.’ernes Oprindelse i Særdeleshed. I den
klassiske Oldtid skabes Indretninger, hvoraf de
højere Læreanstalter siden uden egentlig Brud
har udviklet sig. Allerede den ældste
videnskabelige Forskning i Oldtidens Hellas skabte
Spirer til højere Undervisning, idet de gamle
Naturfilosoffer samlede en Kreds yngre
kundskabssøgende Mænd om sig, selv om der ikke
var Tale om nogen fast organiseret Skole,
undtagen for Pythagoræernes Vedkommende, der
udgjorde et afsluttet Kultussamfund. I nær
Sammenhæng med Naturfilosofien med dens
Grundlæggelse af metodisk Forskning stod den
ældste græske Fagvidenskab, Medicinen, der
tidligt begyndte at frigøre sig fra
Tempelpræsternes nedarvede Helbredelseskunst, hvorfra
man optog de mange indhøstede Erfaringer,
medens man erstattede de magiske Kunster med
rationel Behandling, grundet paa metodisk
Studium; saaledes opstod rundt om i Grækenland
en Række Lægeskoler, der gav en virkelig
Uddannelse, hvorom vi er godt underrettet gennem
den bevarede medicinske Litteratur, der er
overleveret under Navnet Hippokrates, hvis
Bærer tilhørte den mest kendte af Skolerne,
som hørte hjemme paa Øen Kos. Den nye
Aandsretning, som i 5. Aarhundrede indlededes
af Sofisterne, gik vel mere i Retning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
