Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaabenhandelskonventioner - Vaabenholdere - Vaabenhus - Vaabenkappe - Vaabenkommission - Vaabenkonge - Vaabenmester - Vaabenofficer - Vaabenplads - Vaabenskjold - Vaabenstilstand - Vaabentag - Vaabentelt eller -kappe - Vaad - Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Voldgift. To Tillæg indeholder statistiske
Formularer og særlige Kontrolbestemmelser, bl. a.
om Undersøgelse (Visitation) af mistænkelige
Skibe i de nævnte Zoner. Konventionen er
hidtil kun blevet ratificeret af enkelte Magter og
derfor ikke traadt i Kraft, hvortil kræves, at
14 Lande skal have ratificeret. Om det paa
samme Konference vedtagne Forbud mod
Anvendelse af Giftgas, se Vaabenforbud.
Medens der saaledes ved Folkeforbundets
Initiativ er skabt et Grundlag for Kontrollen med
den internationale Vaabenhandel, er der endnu
ikke kommet nogen tilsvarende Overenskomst
i Stand om Tilsynet med den private
Vaabenfabrikation.
G. R.
Vaabenholdere, d. s. s. Skjoldholdere.
Vaabenhus kaldes i Landsbykirker et lille
Forhus, hvor de kirkesøgende i ældre Tid
hensatte deres Vaaben under Gudstjenesten.
Vaabenkappe, se Vaabentelt.
Vaabenkommission, en tidligere, nu
ophævet Kommission ved Fodfolkets Batailloner,
bestemt til at bistaa Bataillonschefen i
Spørgsmaal vedrørende Vaabnenes Behandling m. m.
I Stedet for V. findes der nu ved hver
Fodfolksbataillon af Linien, hvert Rytterregiment
og Artilleriafdeling, Kystartilleribataillonen og
ved hver Pionerbataillon en
Vaabenofficer med særlig Uddannelse i den omhandlede
Retning.
O. F.
Vaabenkonge, Betegnelse for de til
Turneringerne knyttede Personer, der dels havde til
Opgave at anlægge Vaabenbøger, dels skulde
underkaste Riddernes Hjelmudsmykning et
Eftersyn før Kampen, for at Vedkommendes Ret
til at være Deltager kunde blive bevist. V.
havde en særlig Embedsdragt og tilhørte vistnok
altid selv Adelen. I Nutiden opretholdes fem V.
i Storbritannien og Irland. Af disse er the
Garter King of Arms Chef for det engelske College
of Arms, under hvilket Adelsanliggender og
heraldiske Spørgsmaal henhører.
P. B. G.
Vaabenmester kaldes i den danske Hær en
Befalingsmand, i Reglen en Officiant eller
Sergent af Reserven, der er til Hjælp ved
Bestyrelsen af Underafdelingens (Kompagni, Eskadron,
Batteri) Udrustning efter nærmere
Bestemmelse af Underafdelingschefen. V. fører Tilsyn
med samtlige opbevarede
Udrustningsgenstande, drager Omsorg for deres Renholdelse og
Vedligeholdelse og iværksætter deres
Modtagelse og Udlevering. Han udfører alle med
Hensyn til Kompagniets Udrustningsgenstande
forefaldende skriftlige Forretninger.
O. F.
Vaabenofficer, se Vaabenkommission.
Vaabenplads er en Udvidelse af
dækket Vej (s. d.), hvorved der dannes en
Samlingsplads for større Udfaldsstyrker. V.
benævnes udadgaaende eller
indadgaaende, alt efter som den er anlagt i en
Saillant eller i en Rentrant af den dækkede Vej.
Undertiden anlægges i V. en skudsikker
Reduit (Blokhus) til Ophold for en Vagtstyrke;
fra Reduiten skal selve V. og de i denne
udmundende Kommunikationer kunne beskydes.
V. lukkes hyppig imod den dækkede Vej ved
Traverser, indrettede til Fodfolksforsvar.
(A. G. N.). O. F.
Vaabenskjold, se Heraldik.
Vaabenstilstand kaldes det midlertidige
Ophør af Fjendtlighederne mellem
krigsførende Magter, som kan indtræde, snart ganske
kortvarig efter et Slag ifølge Beslutning og
Overenskomst, fattet af de paagældende
Højestbefalende, i et eller andet begrænset Øjemed
saasom for at jorde de Faldne, indsamle de
Saarede paa Valpladsen, udveksle Fanger o.
desl., snart og da som oftest for et længere
Tidsrum, naar de vedkommende Landes
Regeringer efter Krigens Gang i det hele eller paa
venskabelige Magters Forestilling begynder at
tænke paa Fred. Betingelserne for en
Vaabenstilstand retter sig selvfølgelig efter den i
Øjeblikket herskende Situation, men et saa godt
som altid genkommende Vilkaar er det, at
Hærenes gensidige Stilling forbliver uforandret,
og at ikke Mellemtiden benyttes til at foretage
noget som helst Skridt til Styrkelse af samme.
(C. V. N.). O. F.
Vaabentag (vapnatak), egentlig det at tage
sine Vaaben, efter nogle Vedtagelse med
Vaaben, var saavel i gammel dansk som i gammel
norsk Ret Navnet paa den Akt, hvorved Folket
paa Tinge tilkendegav sit Bifald til en
Udtalelse eller en Beslutning; i Skaanske Lov
nævnes V. saaledes som anvendt ved Afsigelse af
Fredløshedsdomme. Den paagældende Akt
bestod i, at man slog Vaabnene, vel særlig
Spydene, imod hinanden eller lod dem berøre
hinanden, maaske under samtidig Opløftelse af
dem, og V. var saaledes det samme som
Vaabenbrag eller Vaabengny. Skikken var sikkert
ældgammel og vistnok oprindelig fælles for alle
germanske Folk, hvad bl. a. fremgaar af en
Udtalelse hos Tacitus, af hvilken tillige ses, at
Mishag fra Tingfolkets Side plejede at
tilkendegives ved en lydelig Knurren. V. var endnu i
Brug omkring Midten af Middelalderen, men
holdt sig i hvert Fald ikke ud over denne. I
visse Egne af England gik Ordet i Vikingetiden
over til at betegne en Tingkreds eller
Jurisdiktion, se hundred.
P. J. J.
Vaabentelt eller -kappe, heraldisk
Betegnelse for et Draperi, der danner en Baggrund
for Vaabenet, enten øverst formet som en
kronet Kuppel eller udgaaende fra selve Kronens
Pandering. Den ydre Retside er i Reglen
purpurfarvet, Foret af Hermelin. Enkelte Vaabener
viser en Kappe, der omgiver Skjoldet,
nedhængende fra Hjelmens Isse, saaledes at
Hjelmtegnet staar ganske frit. I Reglen benyttes V. kun
i Forbindelse med fyrstelige Vaabener. Det er
et af de heraldiske saakaldte Pragtstykker (se
Heraldik).
P. B. G.
Vaad, se Vod.
Vaade, der egentlig betyder Fare for, at
Skade skal indtræde, og dernæst Skaden selv,
brugtes i det gamle danske og norske
Retssprog for at betegne et Forhold fra en Persons
Side, der rummede Fare for andres Retsgoder,
næn uden at Tilføjelse af Skade var tilsigtet.
Mere nøjagtigt taltes ogsaa om Vaadesgerning
eller Vaadesværk. Modsætningen hertil var
Viljesgerning eller Viljesværk, hvor der var
Forsæt til at skade. Som det vil ses, laa
Vægten ved V. paa det negative, at der manglede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
