Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaasa - va banque - Wabash (Flod) - Wabash (By) - Vacano, Emil Mario - Vacapoutræ - Vacarescu, Helena - vacat - Vaccai, Niccolà - Vaccaro, Andrea - Vaccination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en luthersk Kirke, Skibsværft, Tekstilindustri,
Jernstøberi, Glasværk m. m. (1922) 24207
Indbyggere, hvoraf omtrent lige mange svensk- og
finsktalende. Byen anlagdes 1606; dens første
Privilegier stammer fra 1611, hvorefter den fik
Navnet V. til Minde om den herskende svenske
Kongeslægt. 3. Aug. 1852 nedbrændte Byen, og
da den blev genopbygget (7 km nærmere
Havet), fik den 1855 officielt Navnet Nikolaistad;
det gamle Navn, som dog stadig anvendtes, fik
V. atter 1917. Under Bolschevikoprøret 1918
var V. det »hvide« Finlands Centrum, hvorfra
Kampen mod Oprørerne lededes. Som
Paaskønnelse for Beboernes Hjælp til Ordenens
Oprettelse blev det tilladt V. at føre det finske
Frihedskors i sit Vaaben. (Litt.: H. E.
Aspelin, »Wasastads historia« [1892—94]).
N. H. J.
va banque [’va-’ba.k] (fransk), i
Hasardspil: »Det gælder Banken« (hele Bankholderens
Sum).
Wabash [’wå.bå∫], W. River, Flod i U. S. A.,
udspringer i den vestlige Del af Staten Ohio
272 m over Havet i Nærheden af Celina,
gennemstrømmer med vestlig Retning Indiana,
bøjer derefter mod Syd, idet den følger
Grænsen mellem Indiana og Illinois, og udmunder
til Slut i højre Bred af Ohio. W. er sejlbar
indtil Terre-Haute. Herfra fører W. & Erie
Kanalen til Erie Søen.
(H. P. S.). G. Ht.
Wabash [’wå.bå∫], By i U. S. A., Indiana
ligger paa højre Bred af Wabash River, 110
km NNØ. f. Indianapolis, er et vigtigt
Jernbanecentrum, har store Stenbrud og
mangesidet Industri. (1920) 9872 Indbyggere.
G. Ht.
Vacano [va’ka.no], Emil Mario (egentlig E.
Alois Ferdinand), tysk Forfatter (1840—92), var
oprindelig Linedanser og Berider, vakte
Opmærksomhed med Vagabondromaner som
»Moderne Vagabonden«, med »Mysterien des Welt-
und Bühnenlebens« og »Geheimniss der Frau
von Nizza«. Hans senere Arbejder er flade og
flove. »Schriften« (10 Bind, 1894).
C. B-s.
Vacapoutræ, Vegabatræ, en
sydamerikansk Træsort, sandsynligvis stammende fra
forskellige Arter Andira. Det er mørkebrunt,
ofte pletvis mere gulbrunt, og viser paa et
Tværsnit en haard homogen Grundmasse med
lyse, kantede Pletter og Striber, der danner
skraatstillede, ofte siksakformede Figurer,
anordnede saaledes, at der opstaar mere eller
mindre tydelige, lysere og mørkere Tværzoner. Paa
et Længdesnit minder Veddet noget om
Palmetræ; det er meget haardt og tungt (Vægtfylden
større end 1), men dog let spalteligt og har en
aromatisk, om Cedrelatræ mindende Lugt. V.,
der ogsaa gaar i Handelen under Navn af
brasiliansk Teak, benyttes i Europa især til
Stokke, Paraplyskafter o. l.
K. M.
Vacarescu [vaka’ræsku], Helena,
rumænsk-fransk Forfatterinde, f. 1866 i Bukarest
i en af Rumæniens fornemste Familier. Hun
var en kort Tid forlovet med Kronprins
Ferdinand, men maatte derefter forlade Landet og
har den meste Tid af sit Liv opholdt sig i
Paris (jfr. Loti’s Roman Une exilée). Allerede
1886 vandt hun en Prisbelønning af det
franske Akademi for Digtsamlingen Les chants
d’aurore. Senere har hun bl. a. skrevet Le
rhapsode de la Dambovita (1899) (Oversættelse af
rumænske Ballader), Lueurs et flammes (1903),
Le jardin passionné (1908), Nuit d’Orient, La
Dormeuse éveillée m. v.
K. S.
vacat (latinsk: »er tom«, engelsk: black page,
fransk: feuille blanc) kaldes i Bogtrykfaget en
Side, der ikke indeholder trykt Tekst. Den
almindelige danske Betegnelse »Fagkolumne« er
en Fordrejelse af Ordet V.
E. S-r.
Vaccai, Niccolà, italiensk Komponist og
Sanglærer, f. 15. Marts 1790 i Tolentino, d. 5.
Aug. 1848 i Pesaro. Da han trods talrige
Forsøg ikke slog igennem som Operakomponist,
kastede han sig over Sangundervisningen, dels
i forskellige italienske Byer, dels i Paris og
London; V.’s Operaer, Kantater og kirkelige
Kompositioner er for længst glemte; derimod
anvendes endnu hans Sangøvelser: Metodo
pratico di canto italiano og Ariette per camera;
mange vidt kendte Sangere var V.’s Elever.
(Litt.: ’Biografi af G. Vaccai).
(S. L.). W. B.
Vaccaro, Andrea, italiensk Maler, f. i
Neapel vist mellem 1600—10, d. 1670 smst., V.,
Elev af G. Imparato, indtog inden Giordano’s
Ankomst den dominerende Stilling i Neapel
ved sin eklektiske, baade af Caravaggio og G.
Reni paavirkede Kunst. Den ses nu i rig
Repræsentation i Madrids Museum, i Dredsen
(»Kristus aabenbarer sig i Helvedes Forgaard
for Maria«) og mange andre Steder uden for
Italien, men studeres bedst rundt om i
neapolitanske Kirker; i Neapels Museum »Den hellige
Candidus’ Død«.
A. Hk.
Vaccination [’vaksi-] betyder efter sin Ordlyd
vilkaarlig Indpodning af Materiale fra
Kokoppepustler. Kokopper (variola vaccina) er en
Sygdom, der navnlig i tidligere Tider fandtes ret
udbredt hos Køer, ytrende sig ved Fremkomst
af Pustler paa forskellige Steder af Huden,
navnlig Yveret. Senere er Ordet V. gaaet over
til at betyde Indpodning af et eller andet Agens,
der har Karakter af Antigen (s. d.) og derved
i Organismen giver Anledning til Produktion af
Antistoffer (Immunstoffer), der paa forskellig
Maade kan hindre resp. mildne en Infektion.
Man taler saaledes om V. mod Kolera eller
tyfoid Feber, hvorved forstaas Indsprøjtning
under Huden af dræbt Kultur, der virker
immuniserende. V. i snævrere Forstand ɔ: V. mod
Kopper, er som Metode indført i
Lægevidenskaben af Englænderen Edw. Jenner 1796.
Forud for denne V. fandtes den saakaldte
Variolation, der i forskellige af Østens Lande
havde været i Brug i Aarhundreder, før den
omkring 1720 kom til Europa. Variolationen
bestod i den noget utiltalende Fremgangsmaade
at anbringe den indtørrede Skorpe af en
Koppepatients Pustel i Næsen paa den sunde, der
skulde varioleres, eller at indføre lidt af
Pustelmassen i et overfladisk Stik i Huden. Naar
man overhovedet kunde tænke sig at anvende
et saa frastødende Indgreb paa raske
Mennesker, maa det naturligvis ses paa Baggrund af,
at Koppeepidemier i Tiden var almindelige, og
at de med enestaaende Voldsomhed hjemsøgte
store Landstrækninger, hvorved ofte 10—20—30
%, ja indtil Halvdelen af et Lands Befolkning
kunde bortrives. Da man yderligere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
