- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wagner, Adolph Heinrich Gotthilf - Wagner, Alexander von - Wagner, Carl August - Wagner, Frederik August Hartvig - Wagner, Heinrich Leopold - Wagner, Hermann - Wagner, Johann Ernst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1892—94, som 5.-8. Bind af denne Lehrbuch
udkom 1877—79 hans Finanzwissenschaft i 4 Bind,
endvidere »Theoretische Sozialökonomik«
(1907-09).
Sv. N.

Wagner [’va.knər], Alexander von,
ungarsk Maler, f. 16. Apr. 1838 i Budapest, d.
19. Jan. 1919 i München. Han studerede paa
Wiens Akademi under Geiger og Blaas, senere
i München bl. a. under Anschutz og til sidst
under Piloty, der særlig paavirkede hans Kunst;
han blev selv Professor i München 1869. W. var
en livfuld Dyrmaler, der med Forkærlighed og
særlig Dygtighed fremstillede Hesten, gerne i
stærkt plastisk Udformning. Til hans
populæreste Værker hører »Væddekørsel i Cirkus
Maximus«, »Husarridt«, »Tyrefægtning«. Han udførte
historiske Fresker for Nationalmuseet i
Budapest og Altes Nationalmus. i München. Gennem
sin Lærervirksomhed 1861—64 har han øvet
betydelig Indflydelse paa yngre Kunst (Gysis,
Munkaczy o. m. a. var hans Elever).
A. Hk.


Wagner, Carl August, dansk Officer, f.
12. Jan. 1847 i Kbhvn, d. smst. 8. Oktbr 1906.
W. blev Student 1864 og meldte sig kort efter
som Frivillig ved 11. Regiment, men kom ikke
til at deltage i Krigen. 1866 blev han
Reserveofficersaspirant ved Artilleriet og 1867
Sekondløjtnant. Under den fransk-tyske Krig rejste
han til Frankrig og tog Tjeneste som Menig
ved Compagnie des tirailleurs du Havre, men
valgtes i Decbr af sit Kompagni til
Premierløjtnant og Kommandør for en Deling
Gatlingsmitrailløser, og faa Uger efter udnævntes han
til Kaptajn og Chef for Batteriet. Han vendte
hjem med Æreslegionens Ridderkors og en af
Byen Havre skænket Kikkert, fik saa Lyst til at
blive fast Officer og opnaaede 1874 at blive
Premierløjtnant i Artilleriet. Som Kaptajn var W.
1889—95 Chef for Elevskolen og vendte derefter
som Oberstløjtnant tilbage til sit Vaaben. Ved
sin Død var han Oberst og Chef for
Fæstningsartilleriregimentet. Han var en meget dygtig
Artilleriofficer. W., der var Medlem af
Folketinget 1887—1901, har ogsaa indlagt sig store
Fortjenester af Skyttesagen. Han var saaledes
1871—86 Medlem af Overbestyrelsen og fra 1884
til sin Død Formand for Kbhvns Skytteforening,
navnlig i den sidste Stilling udfoldede han en
betydelig Virksomhed.
(P. Nw.). E. C.

Wagner, Frederik August
Hartvig
, dansk Officer, Broder til C. A. W., f. i
Kbhvn 29. Juli 1840, d. 7. Juli 1923. 1863 blev
han Sekondløjtnant i Artilleriet, deltog i Krigen
1864 ved Batteriet Lønborg og var med ved
Vejle. Som Premierløjtnant og Kaptajn gjorde
han hovedsagelig Tjeneste ved de tekniske
Afdelinger og var et meget virksomt Medlem af
en Masse Kommissioner. Som Stabsofficer
(1889—96) var W. nogle Aar ved Felt- og
Fæstningsartilleriet og udnævntes derefter til
Generalmajor og Artillerigeneral, samt
Generalinspektør for Søartilleriet, hvilke Poster han beklædte,
til han i 1907 tog sin Afsked. Ved Siden af sin
militære Virksomhed har W. gjort et ikke ringe
og meget paaskønnet Arbejde som Ingeniør,
navnlig m. H. t. Beregning af Konstruktioner
cg Maskiner; 1898—1903 var han Formand i
»Teknisk Forening«.
(P. Nw.). E. C.

Wagner [’va.knər], Heinrich
Leopold
, tysk Forfatter, f. i Strasbourg 19. Febr
1747, d. i Frankfurt a. M. 4. Marts 1779. Han
studerede Jura i sin Fødeby og lærte her
Goethe at kende, bosatte sig senere som Sagfører i
Frankfurt a. M. Som Digter efterligner han
Goethe, men han staar tilbage for Lenz og
Klinger i Oprindelighed, og hans Tilbøjelighed til at
fremsætte Indiskretioner, som i hans anonymt
udgivne Wertherskrift »Prometheus, Deukalion
und seine Rezensenten« (1775, udgivet paany af
Descelles 1904), irriterede Goethe. Hans første
Bog var »Phaeton, eine Romanze« (1774).
Opmærksomhed vakte især hans to Sturm- und
Drangdramaer »Die Reue nach der That« og
»Die Kindermörderin« (1776, ny Udgave ved
Erich Schmidt 1881), hvori han benytter
Goethe’s Gretchenmotiv, som han havde faaet
Kendskab til. Goethe betragtede stedse dette
Drama som et Plagiat efter »Faust«. Blandt
W.’s andre Arbejder kan nævnes »Vermischte
Gedichte«, Dramaet »Die wohlthätige
Unbekannte« og Romanen »Leben und Tod
Sebastian Silligs«. I vore Dage kendes W. som
Digter kun gennem »Die Kindermörderin«, der
nu og da opføres. (Litt.: Goethe, »Dichtung
und Wahrheit« Kap. XI og XII; Erich
Schmidt
, »H. L. W., Goethe’s
Jugendgenosse« [1875]; J. Froitzheim, »Goethe und
H. L. W.« [1889]).
C. B-s.

Wagner [’va.knər], Hermann, tysk
Geograf, f. 23. Juni 1840 i Erlangen og studerede
der og i Göttingen Matematik og
Naturvidenskab. Fra 1864 var han i lang Tid
Medarbejder ved Justus Perthes’ geografiske Institut i
Gotha og havde bl. a. 1868—76 Redaktionen af
den statistiske Del af Gotha-Almanakken. Fra
1872 har han sammen med Behm og senere
Supan redigeret »Die Bevölkerung der Erde«
i Petermann’s Mitteilungens »Ergänzungshefte«.
1876 blev W. Prof. i Geografi i Königsberg,
1880 i Göttingen, hvorfra han tog sin Afsked
1919. Fra 1879 til 1907 har han redigeret
»Geographisches Jahrbuch«. Som Lærebogsforfatter
skylder man ham en Bearbejdelse af Guthe’s
»Lehrbuch der Geographie« (Hannover
1882—83) og en selvstændig »Lehrbuch der
Geographie« (1894—95) samt »Metodischer Schulatlas«
(Gotha 1895).
C. A.

Wagner [’va.knər], Johann Ernst, tysk
Forfatter, f. i Rossdorf 2. Febr 1769, d. i
Meiningen 25. Febr. 1812. Han studerede Jura i
Jena, fik en Stilling hos Friherre von Wechmar
i sin Fødeby og blev senere, paa Anbefaling af
sin venlige Beskytter Jean Paul,
Kabinetssekretær hos Hertug Georg af Meiningen. Han vakte
Opmærksomhed med Romanen »Wilibalds
Ansichten des Lebens« (1805), der efterfulgtes af
»Wilibalds neue Ansichten« og »Die reisenden
Maler« (1806). Disse Romaner hører til
Rækken af de romantiske Dannelsesromaner, som
Goethe’s »Wilhelm Meister« fremkaldte.
Paavirkning fra Goethe mærkes hos W., der i
andre Skrifter staar under Jean Paul’s
Indflydelse. »Sämtliche Schriften« (11 Bd) med
Biografi, Breve og Fragmenter udg. af Friedrich
Mosengeil (1827—28). (Litt.: Mosengeil,
»Briefe über den Dichter J. E. W.« [1826]).
C. B-s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free