- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
464

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallis - Wallis, A. S. C. - Wallis, Curt - Wallis, Henry - Wallis, John - Wallis (se Dimity) - Walliser-Alper - Walliser-Banen - Vallisneria - Wallis-Øerne, Uea - Wallmark, Ernst Adam - Wallmark, Peter Adam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

styrtede W. i en svær Krise, formaaede de at hævde
deres Magt, der kun indskrænkedes ved det
1876 indførte Finansreferendum. Ved
Folkeafstemningerne 1872 og 1874 over
Forbundsforfatningens Revision gav W. stort Flertal for
Forkastelsen, og ogsaa senere har W. stedse
indtaget et konservativt Standpunkt. (Litt.:
Furrer, »Geschichte, Statistik und
Urkundensammlung von W.« [Sitten 1850—52];
samme, Histoire du Valais [Sion 1875]; Wolf og
Cresole, »W. und Chamounix« [Zürich
1886—89]; Hoppeler, »Beiträge zur Geschichte
d. W. im Mittelalter« [Zürich 1897]; »Blätter aus
der Wallisergeschichte« [Sitten 1889 ff.]).
(H. P. S.). O. K.

Wallis [’ve£es], A. S. C., Pseudonym for den
hollandske Forfatterinde Adèle Sophia
Cornelia Opzoomer
, f. i Utrecht 21. Juli
1856 som Datter af Filosoffen og Juristen
Opzoomer (s. d.). Hun debuterede ganske ung som
Forfatterinde, skrev først paa Tysk, senere paa
Hollandsk og bosatte sig efter sit Ægteskab
med Prof. Van Antel i Papa i Ungarn. Hun er
navnlig bleven bekendt ved de historiske
Romaner »In dagen van strijd« (5. Oplag
Amsterdam 1900) og »Vorstengunst« (3 Bd, 4. Oplag,
Haarlem 1896). Hendes Studier i nordisk
Historie drejer sig især om Christian II og hans
Forhold til Sverige, og hun har til Hollandsk
oversat Digte af Tegner og Runeberg.
C. B-s.

Wallis [’valis], Curt. svensk Hygiejniker
og Bakteriolog, f. 9. Marts 1845 i Sthlm, d. smst.
3. Marts 1922. W. tog Doktorgraden 1873 med
Afhandlingen »Om Catanias klimat«, blev 1874
Docent i patologisk Anatomi ved det Karolinska
Institut og udnævntes 1884 til Prof. Betydelig
som Bakteriolog var W. dog større som social
Hygiejniker, idet han i Smaaskrifter og
Foredrag var Sundhedslærens Talsmand over for
Publikum; især gjorde han et stort
Oplysningsarbejde vedrørende Alkoholismen og de
hygiejniske Reformer i Skolerne.
J. S. J.

Wallis [’wå£is], Henry, engelsk Maler, f.
21. Febr 1830 i London, d. Decbr 1916. W.
sluttede sig til den prærafaelitiske Skole og holdt
som en af de sidste fast ved dens Overlevering;
han malede »Chatterton«, »Elaine«, »Fireside
Reverie« o. m. a. og tog ofte Vandfarven i
Brug. Fra 1877 nedlagde han Penselen og blev
paa lange Rejser en kyndig Samler, særlig af
persisk og italiensk Keramik, som han beskrev
i flere Bøger.
A. Hk.

Wallis [’wå&is], John, engelsk Matematiker, f.
i Ashford i Kent 1616, d. i Oxford 1703. Efter
at have studeret i Cambridge og gjort Tjeneste
nogle Steder som Kapellan levede han en Tid
af sine Midler i London. 1649 udnævnte
Cromwell ham til Professor i Geometri i Oxford, i
hvilken Stilling han forblev til sin Død; efter
Restaurationen var han tillige Hofkapellan. Han
hørte til den Kreds af Matematikere og
Fysikere, hvis Samarbejde gav Anledning til
Stiftelsen af Royal Society (1660). W., hvis Blik
meget var rettet mod Matematikkens praktiske
Anvendelse, har størst Betydning ved de
vigtige Resultater, som han naaede til ved
numerisk Induktion uden strengt Bevis,
Interpolation, som han kaldte det; her kan nævnes hans
bekendte Produktudvikling for π.
Fremgangsmaaden var logisk angribelig, hvad W. sikkert
var klar over, men Resultaterne virkede
ansporende paa andre Matematikere f. Eks. Newton.
W.’s Hovedværk er Arithmetica infinitorum
(1655), hvori han slutter sig til Cavalieri; i
øvrigt kan nævnes Tractatus de sectionibus conicis
(1655) med Brug af Koordinater, Commercium
epistolicum
(1658) indeholdende Talteori, De
cycloide
(1659), Treatise on algebra (1685), der
indeholder alt, hvad indtil da var fremkommet
af Algebra, med ikke altid fuldt paalidelige
historiske Oplysninger; endelig Skrifter om
Teologi, Logik, Moralfilosofi. De matematiske
Værker er samlede i Opera mathematica (Oxford
1693—99). Om W. maa endnu fremhæves, at
han besad en ualmindelig Talhukommelse og
stor Evne til Decifrering.
Chr. C.

Wallis, se Dimity.

Walliser-Alper, se Wallis og Alperne,
S. 567.

Walliser-Banen, se Simplon-Banen.

Vallisneria, Mich., Slægt af Frøbidfamilien,
fleraarige Vandplanter med Rodstok og
Udløbere og spredte, liniedannede og græslignende
Blade. Tvebo. Slægten lever i de varme
Landes ferske Vand. V. spiralis L. har hjemme i
Sydeuropa og Indien og kan f. Eks. i
Kanalerne i Rismarker vokse saa tæt, at den
besværliggør Vandtrækket. Hunblomsterne sidder paa
spiralsnoede Stilke, som naar op til Vandets
Overflade; de hanlige Blomster løsner sig og
stiger op til Vandfladen, hvor de flyder om og
aabner sig og af Strømmene føres hen til
Hunblomsterne, Efter Bestøvningen føres disse ved
Spiralens Sammentrækning atter ned under
Vandet, og her modnes Frugterne. Af en indisk
Art V. alternifolia Roxb. beredes Sukker.
A. M.

Wallis-Øerne [’wå&is-], Uea, fransk
Øgruppe NØ. f. Fiji Øerne, 96 km2 med c. 4500
Indbyggere, bestaar af en Del smaa vulkanske Øer,
omgivet af et fælles Rev. De opdagedes 1767 af
Wallis og kom 1887 under fr. Protektorat.
M. V.

Wallmark [’valmark], Ernst Adam,
svensk Forfatter og Teatermand, f. 1834, d.
1910. Som Søn af P. A. W. var det
naturligt for ham, at han, skønt han begyndte at
gaa Embedsvejen, snart slog sig paa det
litterære, og det blev Teatret, han ofrede sig for.
Han ledede flere stockholmske Teatre,
oversatte, bearbejdede eller forfattede de fleste af
de Skuespil, Operaer og Operetter, som
opførtes i Sthlm i forrige Aarhundredes sidste
Menneskealder. Tillige udgav han »Visor och
kupletter« (1879—90) og »Från ungdomstid — vid
höstetid« (1887); hans Oversættelse af Plautus’
Mostellaria (»Spöket«) vandt Prisbelønning.
O. Th.

Wallmark [’valmark], Peter Adam,
svensk Forf. (1777—1858), gjorde sig bemærket
ved forskellige Afhandlinger og ved Digtet »Sång
öfver slaget vid Köpenhamns redd« og vandt
Akademiets Pris for sine to Digte »Hunden« (1804) og
»Sång till finska arméns ära« (1809). Tillige
vandt han stor Berømmelse ved den
patriotisk-sentimentale Novelle »Amalia eller de finska
flygtingarne« (1808), alt digtet i den
udvandede akademiske Smag. At Litteraturen var
kommen til et Vendepunkt, influerede ikke paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free