- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
481

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vamma - Wampum - Vampyr - Vampyr (se Flagermus) - Vams - Van (Vilajet) - van (hollandsk) - Vanadin - Vanadinit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernbanespor fører til Askim Station. Her er udført
Skandinaviens største Dæmningsbyggerarbejde.
Dæmningen er 485 m lang, største Højde 39 m
og største Bredde i Bunden 31 m.
M. H.

Wampum, Perler af Skallerne af marine
Snegle og Muslinger, der hos Indianerne i det
østlige Nordamerika var i almindelig Brug som
Smykker og Mønt, og fra hvem de ved
Tuskning kom til vestligere Stammer. Man havde en
lysere og en mørkere Varietet. Den første
lavedes af Skallen af en Snegleslægt (Fulgur) og den
anden af en Venusmuslings Skal. Sidstnævnte
var den værdifuldeste. Man trak Perlerne paa
Snore af Dyresener eller Pilebast, som derefter
flettedes sammen til haandbrede Fletninger, de
saakaldte W.-Bælter. W., som løse Perler eller
trukne paa Snore, anvendtes hos de østlige
Indianere som Værdimaalere, et Slags Penge, og
gjorde længe Tjeneste i Handelen mellem
Indianere og hvide Kolonister. W. brugtes ogsaa til
mange Slags personlige Prydelser og
Værdighedstegn — Hovedsmykker, Bælter, Ornamenter
paa Dragten — saavel som til Udsmykning af
Vaaben og Redskaber. W.-Snore og W.-Bælter
gjorde endvidere Tjeneste som et Slags officielle
Dokumenter, idet de udveksledes mellem
Stammerne ved Fredsslutninger og vigtige
Overenskomster, og ved forskellige Farver og Mønstre
med konventionel Betydning søgte man at
fæstne en Overlevering af Begivenhedernes Art.
Hvert W.-Bælte havde saaledes sin egen
Historie; men det var umuligt ud fra Bæltet alene
at slutte noget om dets Betydning. Til at forstaa
det udkrævedes der en Tradition, hvorfor der i
flere Stammer var ansat en egen Høvding,
»Opbevareren af W.«, hvem det paahvilede at
opbevare Fortolkningen af Stammens Samling
eller Arkiv af W.-Bælter. Disse repræsenterer
altsaa en Slags primitiv Skrift (smlg.
Knudeskrift). Paa Nordamerikas Vestkyst
anvendtes lignende Perler som Smykker og Penge; her
brugtes især Dentalium-Skaller.
(H. P. S.). G. Ht.

Vampyr (af serbisk: vampir) bruges som
Betegnelse for fantastiske Skikkelser, der
lokker jordiske Mennesker til sig for at myrde
dem.
(A. O.). G. K-n.

Vampyr, se Flagermus.

Vams, fransk gambaison, gambeson, var
oprindelig de med Vat udstoppede
Klædningsstykker, som bares under Brynjen. Ifølge franske
Statutter af 1323 maatte der sættes mindst 3
Pund Vat i hvert. V., der stadig var vatteret
og stukken, blev senere et af Militære som
Civile, Mænd som Kvinder baaret
Overklædningsstykke. Ordet V. bruges nu i Rigsdansk
nærmest spøgende om et tykt varmt
Klædningsstykke.

Et beslægtet Ord Vombe (smlg. gammeltysk
Wamba = Vom) har holdt sig i sydfalstersk
Dialekt. Et Skørt af Skind hed en Skindvombe,
medens en Bulvombe var et Skørt syet til en
Bul (ærmeløst Underliv).
Elna M.

Van, Vilajet ved Østgrænsen af det asiatiske
Tyrki med henved 50000 overvejende kurdiske
Indbyggere. I den vestlige Del af Vilajetet
ligger den store Saltsø V. (Oldtidens
Thospitis) 1670 m o. H. Hovedstaden V. (Oldtidens
Thuspa, Thospia, Buana) ligger ved
Søens østlige Bred og har c. 20000 Indbyggere,
der lever af Handel, Bomuldsvæveri og Fiskeri.
Et Kastel ligger paa en Klippe, som er
mærkværdig ved sine talrige Kileindskrifter. V. var
i Oldtiden Hovedstad i Riget Urartu, der blev
overvundet af de assyriske Konger Tiglat
Pilesar II og Sargon. Senere stod Byen under
Armenien. Siden 1636 har den været i
Tyrkernes Vold.
M. V.

van [fan] (hollandsk, svarende til tysk von),
en i nederlandske Personnavne (van Dyck)
hyppig anvendt Forstavelse eller (hvis det ikke
skrives i eet med det paafølgende Ord) Forled.
V. er et Forholdsord, der oprindelig betegner
vedkommende Persons Herkomst.
L. Ha.

Vanadin, V med Atomvægten 51,0, er et
Grundstof, som findes nogenlunde hyppigt, men
overalt kun i ringe Mængde; det ledsager Bly,
Kobber, Nikkel, Kobolt, Uran og Jern, Fosfor
og Alkalierne og findes som Spor i mange
Produkter af den kemiske Storindustri. Mange
Planter, f. Eks. Sukkerroen og mange
Skovtræer, optager med Forkærlighed V. fra
Jordbunden eller fra de Gødningssalte, der tilføres
denne; derfor ophobes V. f. Eks. i
Roesukkermelasse. De vigtigste Malme til Fremstilling af
V. er det peruanske Patronit, der er
Vanadinsulfid, og det kaliforniske Roscoelit samt
Vanadinit. Det metalliske V. er fremstillet i
kulholdig Tilstand ved Reduktion af Vanadinsyre med
Kul i en Brintatmosfære i den elektriske Ovn;
det vindes da som sølvglinsende Krystaller af
Vægtfylde 5,8. Rent kan det faas ved Glødning af
Dikloridet, VCl2, i en Brintstrøm og ved
Elektrolyse af en saltsur Opløsning af et vanadinsurt
Alkalisalt. V. forbrænder i Ilt og danner
Vanadinsyreanhydrid, V2O5, som ogsaa
faas ved Ophedning af
Ammoniumvanadinat, NH4VO3; dette Salt danner farveløse
Krystaller og opløses først i 100 Dele koldt
Vand; i en mættet Salmiakopløsning er det
ganske uopløseligt. Ved Indvirkning af
Brintoverilte giver det
Ammoniumpervanadinat, NH4VO4, der svarer til manganoversur
Ammoniak. V. danner endvidere Ilterne VO2,
V2O3 og Vo. Det danner ogsaa flere
Klorforbindelser f. Eks. Vanadindiklorid,
VCl2, som er fast og æblegrønt,
Vanadintriklorid, VCl3, som er rødt og
henflydende, og Vanadintetraklorid, VCl4, som
er flydende og koger ved 134°. Ogsaa flere
Oxyklorider kendes. — Med Kvælstof
forener V. sig ved Ophedning let til
Vanadinnitrid, VN; ligeledes kendes
Vanadindinitrid, VN2; disse Nitrider har en mørk
Farve; med Vand og med Alkalier udvikler de
Ammoniak. V. kan danne Aluner ligesom
Aluminium, Jern o. a. V. anvendes i stor Stil som
Tilsætning til Staal for at gøre dette haardere,
og som Katalysator ved Fabrikation af
Svovlsyre. Til Iltoverføring ved Trykning med
Anilinsort og ved Fremstilling af Mærkeblæk
benyttes Ammoniumvanadinat, der bl. a.
fremstilles af Jernslagger (i Sverige). V. blev opdaget
1830 af Sefström; det er opkaldt efter Vana-Dis
(Gudinden Freja). Senere har især Roscoe
studeret dets Forbindelser.
(O. C.). S. P.

Vanadinit, se Apatit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free