Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 492 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandfald - Vandfaldselektricitet - Vandfarver - Vandfennikel - Vandfirben - Vandflod - Vandforsyning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Antal	Faldhøjde i m	Turbine H. K. i 1000
Fald ved Kysten	1	19—20	12
(30 km)	20	20—100	360
	35	100—300	779
	46	300—500	1610
	43	500—950	2039
Sum	145		4800
Fald inde i Landet	14	6—20	196
	37	20—100	705
	36	100—300	1135
	18	300—500	980
	9	500—890	284
Sum	114		3300
1000 til 10000 H. K.	801	2—860	2900
I alt	1060	2—950	11000

Af mere kendte V. i Norge kan nævnes:

Aabjøra 52, Aurlandselv 200, Aura-Mardøla
170, Blaaelv 80, Bjoreia 90, Bjølvo d. udb. 43,
Dorgefoss 60, Fortunselv 135, Førra 100,
Glomfjord d. udb. 120, Høianger udb. 23, Kinso 120,
Kykkelsrud d. udb. 66, Lilledalselv udb. 92,
Lysevassdrag 110, Maar 120, Matre d. udb. 96,
Nore I d. udb. 144, Nore II 53, Rjukan I udb.
126, Rjukan II udb. 113, Røsaaen 235, Sarpfoss
d. udb. 70, Solbergfoss d. udb. 70, Toke I 70,
Toke II 150, Tya 80, Tysse I d. udb. 150, Tysse
II 150, Ulla 175, Vamma d. udb. 93,
Vinsterfallene 130. (Tallene betegner 1000 Turbine
H. K., udb. = udbygget, d. udb. = delvis
udbygget). (Litt.: »Vannkraften i Det Sydlige
Norge ved Vassdragdirektøren« [1919];
»Vannkraften i Trøndelag og Nordland ved
Vassdragdirektøren« [1920]; »Vannkraften i Troms
og Finnmark ved Vassdrags- og
Fløtningsdirektøren« [1922]; »Utbygget Vannkraft i Norge
ved Vassdrags- og Fløtningsdirektøren« [1922]).
Ingv. K.

Vandfaldselektricitet, Elektricitet opstaaet
ved Forstøvning af Vand, saaledes som den
finder Sted ved Vandfald og Brændinger. V.
blev opdaget 1780 af Tralles og nøjere
undersøgt af Lenard 1900. Den bestaar ved rent Vand
i, at Vanddraaberne lader sig positiv, den
omgivende Luft negativ; ved Saltvand er
Virkningen omvendt. V. anses for at være en
Hovedkilde til Frembringelsen af frie Ioner over
Oceanet. Virkningen af V. kan ofte spores i
flere Kilometers Afstand fra Vandfaldet (se
ogsaa Gnidningselektricitet). (Litt.:
L. Graetz, »Handbuch der Elektrizität und
des Magnetismus« III, S. 210 [Leipzig 1923]).
E. S. J.

Vandfarver, se Akvarelmaleri.

Vandfennikel, se Klaseskærm.

Vandfirben, se Padder.

Vandflod, d. s. s. Oversvømmelse.

Vandforsyning. Vand af egnet Beskaffenhed
og i tilstrækkelig Mængde er en
Livsfornødenhed for Mennesker, Dyr og Planter, og hvor
Befolkningstætheden bliver tilstrækkelig stor,
bliver en ordnet V. overalt en Nødvendighed.
Vandforsyningsanlæg har da ogsaa været
udført saa langt tilbage i Tiden, som vor Viden
om Lande med større bymæssige Bebyggelser
strækker sig, men en hel Del af disse Anlæg
har som Hovedformaal haft Vanding af den
dyrkede Jord. Assyrere, Babyloniere,
Ægyptere, Fønikere, Indere, Grækere, Romere o. fl.
har saaledes efterladt sig mere eller mindre
velbevarede Levninger af storslaaede
Vandforsyningsanlæg.

Under vore Forhold kan Vand til spredt
Bebyggelse paa Landet og til Landsbyer i
Almindelighed fremskaffes fra Brønde for de enkelte
Ejendomme, under særlige Forhold kan der
være Tale om at anvende Cisterner (s. d.). En
forsvarlig udført Brønd skal være udført af
tæt Murværk, helst paa de øverste 3 m, den
skal rage c. 15 cm op over Jorden og have
en tæt Overdækning, være omgivet med et
mindst 1 m bredt Bælte af Brolægning eller
Beton, og Jordsmonnet maa have Fald bort fra
Brønden til alle Sider eller til et Afløb, der kan
bortføre Overfladevandet. Brønden maa holdes
i en Afstand af allermindst 5 m fra
Kloakledninger, Affaldsgruber o. l., men større Afstand
er altid tilraadelig. I Byerne er det saa godt som
stedse Kommunen selv, der ejer og driver
Vandforsyningsanlæggene. I enkelte Tilfælde ligger
Driften dog i Hænderne paa et koncessioneret
Aktieselskab eller Interessentskab, men under
Kommunens Kontrol. Det første Spørgsmaal,
der skal besvares ved Anlæg af et Vandværk,
er, hvor stor en Vandmængde der er Brug for.
Det gennemsnitlige Forbrug pr. Individ og Døgn
er med de voksende hygiejniske og andre Krav
stadig stigende, men er forskelligt i de
forskellige Byer. I danske Provinsbyer varierede
Gennemsnitsforbruget pr. Individ og Døgn mellem
61 l og 241 l i 1924—25, i Kbhvn var det i
samme Aar 137 l. Som Eksempler paa
Vandforbruget i udenlandske Byer kan anføres
følgende Gennemsnitsforbrug pr. Individ og Døgn
i 1924: Oslo 240 l, Stockholm 129 l, Amsterdam
90 l, Berlin 100 l, Hamburg 143 l, München 255
l, Wien 166 l, Basel 188 l. De største
Døgnforbrug i Sommertiden ligger c. 50 % over
Gennemsnitsforbruget. Inden for det enkelte Døgn
varierer Vandforbruget fra Time til Time; størst
er det i Formiddagstimerne, hvor Timeforbruget
udgør c. 7 %, i enkelte Byer helt op til 10 %
af Døgnforbruget. Hvor det er muligt,
fremskaffer man hele den Vandmængde, en By har
Brug for, i saadan Kvalitet, at alt Vandet er
egnet til Drikkevand. I enkelte større
udenlandske Byer, hvor Vand af saadan
Beskaffenhed ikke har kunnet fremskaffes i tilstrækkelig
Mængde, oppumper man gennem et særligt
Ledningsnet urenset Overfladevand til Brug for
Brandslukning, for Gade- og Kloakskylning og
for større Industrier, som ikke fremstiller
Nærings- eller Nydelsesmidler. En saadan delt V.
er imidlertid dyrere end Forsyning med een
Slags Vand, og kan desuden medføre
Sundhedsfare, hvis det urensede Vand af en
Fejltagelse drikkes. De Fordringer, som maa stilles
til Drikkevand, er, at det ikke maa kunne
foraarsage Sygdom, at det er klart, lugtfrit og
velsmagende samt af en passende Varmegrad. Vand
kan foraarsage Sygdom dels — hvad dog er
sjældent — ved at indeholde Giftstoffer, dels
ved et Indhold af Parasiter i forskellige
Former. Overfladevand kan f. Eks. indeholde Æg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>