- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanhjemmel - Vanhjemmelsansvar - Wani - Vanilla - Vanille - Vanillin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erstatning hos Sælgeren, selv om denne var i
fuldstændig god Tro, en Regel, der tidligere uden
udtrykkelig Hjemmel ansaas for gældende
ifølge Lovgivningens Grundsætninger, men som nu
er positivt hjemlet ved den fællesnordiske Lov
om Køb § 59. Undtagelse gælder kun, for saa
vidt Køberen selv ikke var i god Tro ved
Handelens Afslutning, men f. Eks. vidste, at
Sælgeren ikke bedre end han kunde vide Besked om
Adkomsten. I Stedet for at gøre
Vanhjemmelsansvar gældende vil Køberen dog ogsaa ofte
kunne vælge at hæve Kontrakten og fordre
Købesummen tilbage eller undlade at betale
den.
K. B.

Vanhjemmelsansvar, se Vanhjemmel.

Wani, se Brahmani.

Vanilla Sw., Slægt af Orkidéer, klatrende
Planter med Luftrødder og Stængler, der ved
deres lange Led kan blive mange Meter i
Længde. Bladene er dels Løvblade, dels Skælblade.
Blomsternes Bæger- og
Kronblade er omtrent ens;
Læben er hul og
omslutter den øverste Del af
Griffelstøtten. Frugten er
lang og kødet og aabner
sig næppe eller først
meget sent med to ulige
store Klapper; den
indeholder talrige Frø, der
er meget smaa og sorte.
C. 20 Arter i Troperne.
Vanilleplanten (V.
planifolia
Andr., se Fig.)
har hjemme i det østlige
Mexiko, hvor den dyrkes
foruden paa nogle af de
vestindiske Øer, paa
Java, Ceylon, Bourbon o. a.
St. i den gamle Verden.
Bladene er elliptiske,
tykke og kødede.
Blomsterne, der er gulgrønne,
sidder i Klaser i Bladhjørnerne. Hvor
Vanilleplanterne dyrkes i det store, anvendes dels
Støttetræer, dels Espalier. Formeringen sker
udelukkende ved Stiklinger. 3 Aar gamle
formaar Planterne at bære Frugt, og en Plante
kan i en Aarrække af 30—40 Aar hvert Aar
producere indtil 50 Frugter. Bestøvningen sker
paa Steder, f. Eks. paa Bourbon, hvor de for
denne Proces nødvendige Insekter mangler, ad
kunstig Vej. Smlg. Vanille.
A. M.

Vanilla planifolia.
Vanilla planifolia.


Vanille [-’niljeə, Frugterne af Vanilla
planifolia
, afplukkes til Brugen nogen Tid før den
fuldstændige Modning, henlægges i Skyggen, til
de er visne, og underkastes derefter den
Behandling, ved hvilken der i Frugtkødet udvikles
det Stof, Vanillin, der giver Handelsvaren
dens karakteristiske Lugt. Denne Behandling
udføres noget forskelligt, idet man f. Eks. i
Mexiko først henlægger V. en Dag i Solen eller
i en opvarmet Ovn, hvorefter den underkastes
den saakaldte Svedning, idet den nedlægges i
opvarmede Kasser, omgivne med Uldtæpper,
hvor den forbliver i 16—24 Timer, hvorved den
antager en mørkebrun Farve. V. udsættes
derefter atter for Solens Paavirkning, og i Løbet
af 20—30 Dage er da Vanillinet for en Del
trængt ud paa Frugtens Overflade, hvor det
danner smaa, hvide Krystaller. Under
Regnperioder foretages Tørringen i Ovne, der
opvarmes til c. 100°. I Stedet for den første
Opvarmning benyttes ogsaa undertiden en enkelt
eller gentagen, men kun nogle faa Sek. varende
Neddypning i kogende Vand, hvorefter følger
en Svedning og Tørring. Paa Réunion benyttes
til Dels Tørring med Kalciumklorid, idet 100 kg
V. og 40 kg Kalciumklorid indsættes i tæt
tillukkede Beholdere, hvorved Kalciumkloridet i
Løbet af 20—30 Dage vil indsuge næsten al
Fugtigheden fra V. Saaledes som V. kommer i
Handelen, danner den 14—25 cm lange, 6—8 mm
brede, fladtrykte, 2,5—4 mm tykke, bøjelige og
seje Kapsler med en mørk rødbrun til sortbrun
Farve. Overfladen er stærkt længdefuret eller
stribet, fedtglinsende og undertiden bedækket
med Vanillinkrystaller. Foruden Vanillinet, som
er det Stof, der giver Varen dens Værdi, og
som findes i en Mængde af 1—3 %, indeholder
V. i øvrigt Fedt, Voks, Harpiks, Gummi og
Garvestof. I den skandinaviske Handel
forekommer især den saakaldte Bourbon-V. fra
Réunion og Mauritius, i den senere Tid ogsaa V.
fra Seychellerne. Foruden den ægte V.
forhandles undertiden ogsaa Frugterne af andre Arter
Vanilla, f. Eks. de saakaldte Vanilions eller
La Guayra V., der i det ydre ligner den
ægte, men adskiller sig fra denne ved Lugten,
idet de indeholder Piperonal, saaledes at de
lugter saa stærkt af Heliotroper, at de kun kan
benyttes i Parfumeriet. Noget lignende gælder
om Tahiti-V., der stammer fra samme Art
som den ægte; men det har vist sig, at Planten
ved Dyrkning paa Tahiti giver Frugter med et
rigeligt Indhold af Piperonal; dog anvendes
denne Sort p. Gr. a. sin Billighed en Del til
Mad, skønt den giver denne en ubehagelig
Smag. Den bliver til denne Anvendelse ofte
parfumeret med Vanillin. V. benyttes som
Krydderi og som Tilsætning til Chokolade og
Likører samt i Parfumeriet, men er i de senere
Aar, navnlig til de sidstnævnte Anvendelser, for
en stor Del erstattet med det kunstig
fremstillede Vanillin.
K. M.

Vanillin, Metylprotokatekualdehyd, C6H2 .
OH . OCH3 . CHO, det Stof, der betinger
Vanillens karakteristiske Lugt, danner farveløse eller
hvide Krystaller, der smelter ved 81°, koger
ved 285°, er temmelig tungopløseligt i Vand,
men letopløseligt i Alkohol, Æter, varm Benzol
o. a. Ved forsigtig Opvarmning sublimerer det
let uden Sønderdeling. Det kan fremstilles paa
flere Maader, saaledes ved Iltning af Kreosol,
Coniferin og Guajakol, men faas lettest og
billigst af Eugenol, idet dette først ved Behandling
med Alkalier omdannes til det nærstaaende
Isoeugenol, som derpaa iltes, bedst ved Hjælp
af Natriumperoxyd. Herved faas en Forbindelse
af V. og Natron, af hvilken V. kan udskilles i
fri Tilstand ved Tilsætning af Syre. Det danner
derefter brunlige til næsten sorte, krystallinske
Masser, som kan renses for indeholdte
tjæreagtige Stoffer ved Omkrystallisering af varm
Benzol og Sublimering. Det benyttes paa de
samme Maader som Vanille, men har en c. 50

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free