Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Variolation - Variolit - Variolois - Variolæ - Variometer - varisciske Alper - Variscit - varium et mutabile semper femina - Varius Rufus, Lucius - Varix - Varjagnjargga - Varkaus - Varlamof, Alexander Jegorovitsch - Varley, John - varmblodige - Warmbrunn - Varme, dyrisk - Varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inokulationshospitaler. Senere viste Metodens Ulemper sig
(Overføring af andre Sygdomme), og den
afløstes af Jenner’s Vakcination.
I Danmark kom V. paa Tale 1739 i
Anledning af den grønlandske Koppeepidemi, men
inden Metoden toges i Brug i Kbhvn, havde
Pastor Thun ved Ribe og andre Gejstlige
anvendt den, 1754. Den som Entomolog kendte
Fysikus J. C. Fabricius i Tønder var den
første Læge i Danmark, der inokulerede. En
Inokulationsanstalt efter engelsk Mønster
oprettedes 1755 i Kbhvn; den lededes af Chr.
Friis Rottbøll, der i sin Bog Forsøg
til en nye Grund-Lære om
Koppernes Indpodning, 1765, fremsatte Tanker,
der var langt forud for Samtidens, nemlig at
Giftstoffet kunde svækkes ved Passage gennem
en Organisme og at Afsvækningen finder Sted i
Blodet eller dets Serum, Anskuelser, der senere
bragtes frem ved Pasteur. (Litt.: Jul.
Petersen, Kopper og Koppeindpodning« [1896];
Klebs, »Die Variolation im 18. Jahrhundert«
[1914]).
J. S. J.
Variolit, se Diabas.
Variolois, se Kopper.
Variolæ, se Kopper.
Variometer, et i Sende- og Modtageranlæg
til traadløs Telegrafi meget anvendt Middel til
kontinuert Forandring af en Svingningskreds’
Selvinduktionskoefficient. Det bestaar af to
Ruller Kobbertraad, Spoler, anbragt inden i
hinanden og drejelige i Forhold til hinanden.
A. W. M.
varisciske Alper, se Stenkulformation.
Variscit, se Skorodit.
varium et mutabile semper femina (lat.),
»Kvinden er altid et foranderligt og vægelsindet
Væsen«, Citat efter Vergil (Æneiden IV, V.
569).
H. H. R.
Varius Rufus, Lucius, romersk Digter,
levede paa Kejser Augustus’ Tid og sluttede sig
som Vergil og Horats til den Kreds af Digtere,
der samledes om Mæcenas. Han behandlede i
episke Digte Samtidens Historie og skrev De
morte Cæsaris og Panegyricus Augusti. Stor
Berømmelse vandt han ogsaa ved sin Tragedie
Thyestes, som opførtes 29 f. Kr. Hans Værker
er alle tabte; enkelte Fragmenter findes i
Baehrens’ Fragmenta poetarum Romanorum.
H. H. R.
Varix, en Aareknude (s. d.), den enkelte
begrænsede Udvidelse paa Aaren.
Varjagnjargga, se Varangerhalvøen.
Varkaus, 1) Strøm i den sydlige Del af
Kuopio Län, Finland; fører Vandet fra
Unnukkavesi til Äimivesi. Faldhøjde 4,6 m. Faldene
omgaas af Taipale Kanal, som befordrer en
livlig Passager- og Godstrafik mellem Saima og
Søerne i det nordlige Savolaks. — 2)
Industriby ved V. Store Fabriksanlæg (Aktiebolaget
Ahlström osakeyhtiö) med Kraftstation,
mekanisk Værksted, Skibsværft (Passagerdampere
og Bugserbaade til Trafik paa Indsøer),
Savværk, Træsliberi, Finérfabrik, Cellulosefabrik og
Papirfabrik. Produktion aarlig c. 24000
Standards Tømmer, 40000 t Træmasse, 28000 t
Sulfitcellulose, 58000 t Papir, 12000 m3 Finér. 1500
Arbejdere. (1920) 1900 Indbyggere. Under
Borgerkrigen 1918 kom V. i Rødgardisternes
Hænder, men tilbageerobredes 22. Febr 1918. Flere
Funktionærer myrdedes af Rødgardisterne.
M. H-n.
Varlamof, Alexander
Jegorovitsch, russisk Komponist, (1801—48), var
Sanglærer i Petrograd og Moskva og Forfatter
af den første russiske Sangskole; han var
Komponist af en Mængde Sange og Viser, af
folkeligt Tilsnit, deriblandt den snart overordentlig
populære: »Den røde Sarafan«, kendt ogsaa
uden for Rusland.
W. B.
Varley [’va.ə£i], John, engelsk Maler
(1778—1842). V., som lærte Sølvsmedefaget, derefter
uddannede sig som Maler og virkede som
Arkitekturtegner, er en af det engelske
Akvarelmaleris Banebrydere. Sammen med Broderen,
Optikeren og Maleren Cornelius V.
(1781—1813) stiftede han i London Watercolours
society. En stor Mængde Arbejder af J. V. i South
Kensington-Museet, adskillige i Dublin-Museet
o. s. fr. Han skrev ogsaa om Kunst (Perspektiv
m. v.) og var Lærer i Akvarelkunst, saaledes
for Broderen William Fleetwood V.
(d. 1858), af hvem Kensington-Museet ejer flere
Vandfarvebilleder.
A. Hk.
varmblodige kaldes Pattedyr og Fugle i
Modsætning til de øvrige Hvirveldyr, fordi
deres Blod normalt har en konstant Temperatur,
der hos Pattedyrene ligger mellem 36 og 39°
C.; naar Pattedyr ligger i Dvale, forandres
dog dette Forhold, og deres Temperatur falder
da meget betydeligt; se Vintersøvn.
R. Hg.
Warmbrunn [’varmbron], Badested i
Preussen, Provins Schlesien, Station paa den i
Hovedlinien Görlitz—Breslau indmundende
Sidelinie Hirschberg—Grünthal. W. ligger ved
Foden af Riesengebirge 346 m o. H., har 6 varme
Kilder (Akratotermer, 25°—43°), med ringe
Indhold af Svovlbrinte. Vandet bruges til Bade-
og Drikkekure. W. søges navnlig mod
Reumatisme, Gigt, Nervesygdomme, Hudsygdomme og
kroniske Metalforgiftninger. Sæson 1. Maj til 1.
Oktober.
(Lp. M.). E. F.
Varme, dyrisk, se dyrisk Varme.
Varme, en Naturvirksomhed i Legemerne;
den sanses gennem vore V.- og
Kuldefornemmelser og beror paa en Bevægelse af
Legemernes Molekyler. I nærværende Artikel skal der
gives en Oversigt over V.’s Teori og
Varmelærens Historie. En Række specielle
Varmefænomener behandles i særlige Artikler:
Afkøling, Bolometer, Carnot’s
Princip, Damp, elektrisk Strømvarme,
Energi, Frysning, Glødning,
Kalorimeter, Kogning, latent V., Luft,
Opvarmningsanlæg, Smeltning,
Straaling, Temperatur,
Temperaturmaaling, Termometer,
Udvidelse, Varmefylde, Varmekilder,
Varmeledning, Varmeækvivalent, samt
i Artikler af kemisk, meteorologisk og teknisk
Indhold.
V.’s Teori. For at lette Oversigten er
Artiklen delt i følgende Afsnit: Indledning,
Temperatur og Varmemængde; V.’s Stofteori;
Arbejde og Energi i Mekanikken; V. og Arbejde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
